AI Terminal

MODULE: AI_ANALYST
Interactive Q&A, Risk Assessment, Summarization
MODULE: DATA_EXTRACT
Excel Export, XBRL Parsing, Table Digitization
MODULE: PEER_COMP
Sector Benchmarking, Sentiment Analysis
SYSTEM ACCESS LOCKED
Authenticate / Register Log In

Park Street

AGM Information Apr 6, 2011

3453_iss_2011-04-06_24485104-0326-402c-8d91-673737a9bca7.pdf

AGM Information

Open in Viewer

Opens in native device viewer

Ordinær generalforsamling i Nordicom A/S

I henhold til vedtægternes § 6.2 indkaldes herved til ordinær generalforsamling i Nordicom A/S

torsdag, den 28. april 2011, kl. 10.00

Generalforsamlingen afholdes på:

Hotel D'Angleterre, Kongens Nytorv 34, 1050 København K

DAGSORDENEN

Bestyrelsen har fastsat følgende dagsorden:

    1. Bestyrelsen beretning om selskabets virksomhed i det forløbne år
    1. Fremlæggelse af den reviderede årsrapport til godkendelse
    1. Bestyrelsens forslag til anvendelse af overskud eller dækning af tab i henhold til den godkendte årsrapport
    1. Behandling af eventuelle forslag fra bestyrelsen samt forslag, der måtte være fremkommet fra aktionærer

Bestyrelsen har fremsat følgende forslag:

  • a. Godkendelse af honorar til bestyrelsen
    1. Valg af medlemmer til bestyrelsen
    1. Valg af indtil to revisorer, hvoraf mindst én skal være statsautoriseret
    1. Bemyndigelse til dirigent
    1. Eventuelt

Uddybning af udvalgte dagsordenpunkter

Ad dagsordenens pkt. 2

Bestyrelsen foreslår, at den reviderede årsrapport godkendes.

Ad dagsordenens pkt. 3

Bestyrelsen foreslår, at underskuddet i henhold til den godkendte årsrapport disponeres i overensstemmelse med årsrapporten.

Ad dagsordenens pkt. 4a

Bestyrelsen foreslår, at det kontante vederlag til bestyrelsen for 2011 og frem til næste ordinære generalforsamling fastsættes til DKK 2.400.000 fordelt med henholdsvis DKK 900.000 til formanden for bestyrelsen, DKK 600.000 til næstformanden for bestyrelsen og DKK 300.000 til hvert af de menige medlemmer af bestyrelsen.

Hertil foreslår bestyrelsen, at ejendomsudviklingsudvalgets formand modtager et vederlag på DKK 300.000 kroner årligt.

Ad dagsordenens pkt. 5

Bestyrelsen foreslår, at Allan Andersen (genvalg), Michael Vad Petersen (genvalg), Júlíus Thorfinnsson (genvalg), Leif Djurhuus (genvalg), David Overby (nyvalg) og Mette Lis Andersen (nyvalg) vælges til bestyrelsen. (Det nuværende bestyrelsesmedlem Leif A. Olsen har ikke ønsket genvalg).

For beskrivelse af eksisterende medlemmer af bestyrelsen henvises til side 4 i årsrapporten for 2010.

David Overby har igennem sit karriereforløb dels beskæftiget sig med køb og salg af virksomheder og dertil hørende strategiske, finansielle og procesmæssige arbejdsopgaver, og dels med strategisk arbejde gennem diverse bestyrelsesposter. Disse strategiske opgaver har i de seneste par år blandt andet været kapitaltilførsler, gældsrestruktureringer samt gennemgribende organisatoriske ændringer.

Direktionsposter:

  • Copenhagen Skyline Holding ApS
  • Selskabet af 8. oktober 1954 ApS

Bestyrelsesposter:

  • Billetlugen A/S
  • Copenhagen Skyline Holding ApS
  • Creatrix ApS
  • Crowne Plaza Copenhagen Towers A/S
  • SB Holding 2009 ApS

  • Selskabet af 8. oktober 1954 ApS

  • SG Nord Holding A/S

Mette Lis Andersen er uddannet arkitekt, og har gennem hele sin karriere overvejende beskæftiget sig med planlægning og ledelse. Først i DSB, hvor hun hen ad vejen blev kontorchef med særligt ansvar for miljøspørgsmål, siden som teknisk direktør i Hillerød Kommune, som særlig rådgiver i Real Dania, som adm. direktør i Københavns Kommunes Bygge- og Teknikforvaltning og nu som direktør for Real Dania By, der står for et antal større by omdannelses- og ejendomsudviklingsprojekter.

Direktionsposter:

Realdania By A/S

Bestyrelsesposter:

  • Arealudviklingsselskabet Fredericia C
  • Arealudviklingsselskabet Køge Kyst

Ad dagsordenens pkt. 6

Bestyrelsen foreslår genvalg af Deloitte Statsautoriseret Revisionsaktieselskab.

Ad dagsordenens pkt. 7

Generalforsamlingens dirigent bemyndiges til at foretage sådanne ændringer i og tilføjelser til det på generalforsamlingen vedtagne og anmeldelsen til Erhvervs‐ og Selskabsstyrelsen, som måtte blive krævet af Erhvervs‐ og Selskabsstyrelsen i forbindelse med registrering af de vedtagne ændringer.

--ooOoo--

Fremlagte dokumenter på selskabets kontor samt hjemmeside

Senest den 31. marts 2011 vil følgende dokumenter være fremlagt på selskabets kontor, Kgs. Nytorv 26, 1050 København K til eftersyn for aktionærerne: 1) indkaldelsen, 2) det samlede antal aktier og stemmerettigheder på datoen for indkaldelsen, 3) dagsordenen, 4) de fuldstændige forslag, 5) den reviderede årsrapport, 6) vedtægterne samt 7) de formularer der skal anvendes ved stemmeafgivning. Dette materiale kan ligeledes ses på selskabets hjemmeside www.nordicom.dk. Det pågældende materiale tilsendes endvidere enhver noteret aktionær, der har fremsat begæring herom.

Vedtagelseskrav

Forslagene på dagsordenen vedtages ved simpelt stemmeflerhed af de afgivne stemmer jf. vedtægtens punkt 10.1. Forslag til bestyrelsesmedlem kan fremsættes indtil afstemningen herom påbegyndes på generalforsamlingen. Da der er tale om et personvalg og ikke en afstemning om et på forhånd formuleret spørgsmål, så kan der ikke stemmes pr. brev. Der kan ligeledes ikke stemmes elektronisk.

Brevstemme

Aktionærerne har endvidere mulighed for at afgive brevstemme, inden generalforsamlingen afholdes. Såfremt aktionærer ønsker at brevstemme, bedes de udfylde og returnere den vedlagte blanket, der skal være Computershare i hænde senest den 27. april 2011, kl. 12.00 dansk tid. Brevstemme kan endvidere afgives på selskabets hjemmeside www.nordicom.dk senest den 27. april 2011 kl. 12.00 dansk tid.

Fuldmagt

Aktionærer kan møde ved fuldmagt. Ved fuldmagt til tredjemand skal aktionæren anmode om adgangskort og stemmeseddel i tredjemands navn. Fuldmagter til bestyrelsen kan kun gives til at stemme i henhold til bestyrelsens anbefaling eller ved afkrydsningsfuldmagt. Fuldmagt til selskabets bestyrelse skal være afgivet, så den er Computershare A/S i hænde senest den 26. april 2011 kl. 09.00.

Adgangskort, stemmeseddel og registreringsdato

Adgangskort og stemmeseddel kan bestilles ved bestilling på selskabets hjemmeside www.nordicom.dk eller ved returnering af bestillingsblanket (som udsendes til samtlige navnenoterede aktionærer, der har fremsat begæring herom) til Computershare A/S med post eller via fax på +45 45 46 09 98.

Rekvirering af adgangskort skal således være modtaget af selskabet senest den 26. april 2011, kl. 09.00. Retten til at deltage i generalforsamlingen og afgive stemmer iht. aktionærens aktier er betinget af, at aktionæren har registret aktierne den 21. april 2011, kl. 23.59 (registreringsdatoen), hvor stemmerne gøres op til brug ved generalforsamlingen.

Aktionæren og dennes eventuelle fuldmægtige og/eller rådgivere kan kun deltage i generalforsamlingen, såfremt der rettidig er rekvireret adgangskort til generalforsamlingen.

Spørgsmål fra aktionærerne

Aktionærerne kan frem til generalforsamlingens afholdelse stille spørgsmål til dagsordenen eller til dokumenter mv. til brug for generalforsamlingen ved skriftlig henvendelse til selskabet mærket "Ordinær Generalforsamling" eller på e-mail [email protected]. Spørgsmål og svar vil være tilgængelige på selskabets hjemmeside og fremlagt på selve generalforsamlingen.

Aktiekapitalens størrelse og aktionærernes stemmeret

Selskabets aktuelle aktiekapital udgør kr. 120.278.580 fordelt på aktier af kr. 10 eller multipla deraf. Ethvert aktiebeløb på kr. 10 giver én stemme.

Andet

Der gøres opmærksom på, at der i forbindelse med afholdelsen af den ordinære generalforsamling vil være en let anretning efter endt generalforsamling.

København, 5. april 2011

Nordicom A/S Bestyrelsen

Talk to a Data Expert

Have a question? We'll get back to you promptly.