Den 2. marts 2011 offentliggjorde Sparekassen Faaborg A/S og Svendborg
Sparekasse A/S planer om en sammenlægning til Bank Fyn A/S.
Efter dette tidspunkt har der været fortsatte drøftelser, som imidlertid er
endt med, at de to sparekasser ikke har kunnet blive enige om de endelige
vilkår for fusionen, herunder den fremtidige forretningsmodel.
Dette betyder, at de to sparekasser fortsætter hver for sig som selvstændige
pengeinstitutter. Det mangeårige og gode samarbejde omkring Leasing Fyn A/S,
Regional Invest Fyn A/S og Sparekassekollegiet A/S vil fortsætte uændret.
Evt. spørgsmål til denne meddelelse kan rettes til direktørerne for de to
sparekasser:
Claus Sejling, Sparekassen Faaborg: 63.61.18.14
Svend Erik Kracht, Svendborg Sparekasse: 62.17.65.01.