AI Terminal

MODULE: AI_ANALYST
Interactive Q&A, Risk Assessment, Summarization
MODULE: DATA_EXTRACT
Excel Export, XBRL Parsing, Table Digitization
MODULE: PEER_COMP
Sector Benchmarking, Sentiment Analysis
SYSTEM ACCESS LOCKED
Authenticate / Register Log In

Bavarian Nordic

Legal Proceedings Report Apr 20, 2011

3354_iss_2011-04-20_a3af7c96-f2dc-44be-ac82-074dc565241e.pdf

Legal Proceedings Report

Open in Viewer

Opens in native device viewer

Selskabsmeddelelse

  1. april 2010

Bavarian Nordic vinder voldgiftssag over Helmholtz Zentrum München

Ikke til offentliggørelse eller distribution i USA, Canada, Australien eller Japan.

Denne meddelelse er ikke et tilbud om køb eller salg af værdipapirer i Bavarian Nordic A/S ("Værdipapirer") i USA eller i nogen anden jurisdiktion. Værdipapirerne må ikke tilbydes eller sælges i USA uden registrering eller i henhold til en undtagelse fra registreringspligten efter U.S. Securities Act fra 1933 med senere ændringer. Udstederen af Værdipapirerne har ikke registreret og agter ikke at registrere Værdipapirerne eller en del heraf i USA eller i nogen anden jurisdiktion uden for Danmark og Storbritannien og har ikke til hensigt at foretage noget offentligt udbud af Værdipapirerne i USA eller i andre jurisdiktioner uden for Danmark og Storbritannien. Kopier af denne meddelelse må ikke distribueres i USA, Canada, Australien eller Japan.

Denne meddelelse udleveres og henvender sig alene til personer i Storbritannien, der er kvalificerede investorer, som denne term defineres i Prospektdirektivet, som også er i) "investment professionals" som defineret i paragraf 19(5) i Financial Services and Markets Act 2000 (Financial Promotion) Order 2005 ("Bekendtgørelsen") eller ii) "high net worth entities" og andre, til hvem det lovligt kan videreformidles, som defineret i paragraf 49(2)(a) til (d) i Bekendtgørelsen (alle sådanne personer betegnes som "relevante personer"). Værdipapirer i Bavarian Nordic A/S ("Værdipapirer") er kun tilgængelige for relevante personer, og enhver opfordring, ethvert tilbud eller enhver aftale om at tegne, købe eller på anden måde erhverve sådanne udbudte aktier vil kun blive indgået med relevante personer. Personer, der ikke er relevante personer, bør ikke handle ud fra eller basere sig på oplysningerne i denne meddelelse eller noget af dens indhold.

Kvistgård, Danmark, 20. april 2011 – Bavarian Nordic A/S (OMX: BAVA) meddelte i dag, at ICC International Court of Arbitration har afsagt kendelse i voldgiftssagen, der har verseret mod Helmholtz Zentrum München, Deutsches Forschungszentrum für Gesundheit und Umwelt GmbH (tidligere GSF).

Voldgiftsretten har fundet Helmholtz Zentrum Münchens påstande om krav på royaltybetalinger for Bavarian Nordics MVA-BN®-baserede vacciner, herunder IMVAMUNE®, som værende grundløse.

Afgørelsen præciserer, at Helmholtz Zentrum München ikke på nogen måde har bidraget til udviklingen af MVA-BN® teknologien samt opfindelsen bag patenterne på MVA-BN®. Som følge heraf afgjorde voldgiftsretten, at MVA-BN® alene er udviklet af Bavarian Nordic og at Helmholtz Zentrum München ikke kan gøre krav på royaltybetalinger for Bavarian Nordics MVA-BN® baserede vacciner, herunder IMVAMUNE®.

Retten afgjorde endvidere, at Bavarian Nordics omkostninger til sagen skal tilbagebetales.

Begæringen om voldgift, der blev fremsat i august 2009, var baseret på to gamle aftaler med Bavarian Nordic fra henholdsvis 1994 og 1997, omhandlende et samarbejde om visse rekombinante vacciner, der formelt blev afsluttet i 2001.

Anders Hedegaard, administrerende direktør i Bavarian Nordic, udtaler: "Endnu engang har vi med succes forsvaret vores patentposition. Afgørelsen i denne sag understreger vores unikke position inden for MVA med vores MVA-BN® patenter og vi er særdeles tilfredse med nu at kunne lægge denne konflikt bag os."

Asger Aamund Bestyrelsesformand

Kontakt

Anders Hedegaard, administrerende direktør. Telefon +45 23 20 30 64

Om Bavarian Nordic

Bavarian Nordic er et førende industrielt biotekselskab, der udvikler og producerer innovative vacciner til forebyggelse og behandling af livstruende sygdomme, hvor der er et stort udækket medicinsk behov. Selskabets kliniske pipeline fokuserer på cancer og infektionssygdomme, og indeholder syv udviklingsprogrammer. To programmer er under forberedelse til fase III: PROSTVAC™, en vaccine til behandling af fremskreden prostatacancer, der udvikles i samarbejde med National Cancer Institute og IMVAMUNE® , en tredjegenerations koppevaccine, der udvikles under en kontrakt med de amerikanske myndigheder.

Bavarian Nordic er noteret på NASDAQ OMX København under symbolet BAVA.

For yderligere information, besøg venligst www.bavarian-nordic.com

PROSTVAC® er et registreret varemærke i USA.

Udsagn om fremtiden

Denne meddelelse indeholder udsagn om fremtiden ("forward-looking statements"), som er forbundet med risici, usikkerheder og andre faktorer, hvoraf mange er uden for vores kontrol. Dette kan medføre, at faktiske resultater afviger væsentligt fra de resultater, som er omhandlet i ovennævnte udsagn om fremtiden. Udsagn om fremtiden inkluderer udsagn vedrørende vores planer, mål, fremtidige begivenheder, præstation og/eller anden information, som ikke er historisk information. Vi påtager os ingen forpligtelser til offentligt at opdatere eller revidere udsagn om fremtiden således, at disse afspejler efterfølgende begivenheder eller omstændigheder, undtagen i det omfang dette er foreskrevet ved lov.

Talk to a Data Expert

Have a question? We'll get back to you promptly.