AGM Information • Apr 26, 2011
AGM Information
Open in ViewerOpens in native device viewer
Bavarian Nordic A/S - Orientering om forløb af ordinær generalforsamling den 26. april 2011
Bavarian Nordic A/S - Orientering om forløb af ordinær generalforsamling den 26. april 2011
Kvistgård, Danmark, 26. april 2011 - Bavarian Nordic A/S (OMX: BAVA) har i dag, tirsdag den 26. april 2011, afholdt ordinær generalforsamling med følgende resultater:
Bestyrelsens beretning og det aflagte regnskab for 2010 blev godkendt af generalforsamlingen. Bestyrelsens forslag om, at årets resultat overføres til næste år blev ligeledes godkendt.
Generalforsamlingen godkendte beslutningen om décharge for bestyrelse og direktion.
Til bestyrelsen skete genvalg af Asger J. Aamund, Erling Johansen, Claus Bræstrup, Gerard van Odijk, Anders Gersel Pedersen og Erik G. Hansen.
Som revisor genvalgtes Deloitte.
Generalforsamlingen vedtog bestyrelsens forslag om ændring af henholdsvis:
Vedtægternes § 5a indeholdende bemyndigelse til bestyrelsen til at forhøje selskabets aktiekapital med indtil nominelt kr. 260.000.000.
Vedtægternes § 5b indeholdende bemyndigelse til bestyrelsen til udstedelse af warrants.
Generalforsamlingen godkendte reviderede overordnede retningslinjer for incitamentsaflønning af bestyrelsen og direktion i Bavarian Nordic A/S.
Generalforsamlingen godkendte det foreslåede vederlag til bestyrelsen for det igangværende regnskabsår.
Bestyrelsen fik derudover bemyndigelse til indtil næste ordinære generalforsamling at lade selskabet erhverve egne aktier.
Asger Aamund
Bestyrelsesformand
Kontakt
Anders Hedegaard, administrerende direktør. Telefon +45 23 20 30 64
Om Bavarian Nordic
Bavarian Nordic er et førende industrielt biotekselskab, der udvikler og producerer innovative vacciner til forebyggelse og behandling af livstruende sygdomme, hvor der er et stort udækket medicinsk behov. Selskabets kliniske pipeline fokuserer på cancer og infektionssygdomme, og indeholder syv udviklingsprogrammer. To programmer er under forberedelse til fase III: PROSTVAC(TM), en vaccine til behandling af fremskreden prostatacancer, der udvikles i samarbejde med National Cancer Institute og IMVAMUNE®, en tredjegenerations koppevaccine, der udvikles under en kontrakt med de amerikanske myndigheder.
Bavarian Nordic er noteret på NASDAQ OMX København under symbolet BAVA.
For yderligere information, besøg venligst www.bavarian-nordic.com
PROSTVAC® er et registreret varemærke i USA.
Udsagn om fremtiden
Denne meddelelse indeholder udsagn om fremtiden ("forward-looking statements"), som er forbundet med risici, usikkerheder og andre faktorer, hvoraf mange er uden for vores kontrol. Dette kan medføre, at faktiske resultater afviger væsentligt fra de resultater, som er omhandlet i ovennævnte udsagn om fremtiden. Udsagn om fremtiden inkluderer udsagn vedrørende vores planer, mål, fremtidige begivenheder, præstation og/eller anden information, som ikke er historisk information. Vi påtager os ingen forpligtelser til offentligt at opdatere eller revidere udsagn om fremtiden således, at disse afspejler efterfølgende begivenheder eller omstændigheder, undtagen i det omfang dette er foreskrevet ved lov.
HUG#1509185
Attachments:
This content was distributed through
Create value through communication
Building tools?
Free accounts include 100 API calls/year for testing.
Have a question? We'll get back to you promptly.