AI Terminal

MODULE: AI_ANALYST
Interactive Q&A, Risk Assessment, Summarization
MODULE: DATA_EXTRACT
Excel Export, XBRL Parsing, Table Digitization
MODULE: PEER_COMP
Sector Benchmarking, Sentiment Analysis
SYSTEM ACCESS LOCKED
Authenticate / Register Log In

Newcap Holding

Pre-Annual General Meeting Information Apr 27, 2011

3448_iss_2011-04-27_1ed5a4d6-f599-46b3-a58e-c1b7f1e3852d.pdf

Pre-Annual General Meeting Information

Open in Viewer

Opens in native device viewer

Selskabsmeddelelse nr. 6 / 2011

Den 27. april 2011

NewCap Holding A/S Strandvejen 58 Box 69 DK-2900 Hellerup

Tlf. +45 8816 3000

CVR nr. 13255342

www.newcap.dk

Agenda og forløb af ordinær generalforsamling

i

NewCap Holding A/S Strandvejen 58 Box 69 2900 Hellerup CVR-nr.: 13 25 53 42

onsdag den 27. april 2011, kl. 10.00 på Gentofte Hotel Gentoftegade 29, 2820 Gentofte, Danmark

Dagsorden

1. Præsentation af dirigent

Advokat Peter Bruun Nikolajsen fra Accura Advokatpartnerselskab blev præsenteret som dirigent.

Dirigenten konstaterede, at 34 % af selskabskapitalen var repræsenteret på generalforsamlingen, svarende til 20.195.064 aktier og 40.390.128 stemmer, samt at generalforsamlingen var lovligt indvarslet og beslutningsdygtig i henhold til_dagsorden.

2. Fremlæggelse af den reviderede årsrapport til godkendelse

Bestyrelsen berettede indledningsvist om selskabets virksomhed i det forgangne år.

Bestyrelsen fremlagde herefter den reviderede årsrapport til godkendelse. Årets resultat for 2010 for de fortsættende aktiviteter udgjorde DKK -112 millioner mod DKK -440 millioner i 2009.

Bestyrelsen vurderede, at årets resultat var tilfredsstillende set i lyset af Capinordic Bank A/S' konkurs og de ekstraordinære omkostninger dette medførte for selskabet i henholdsvis Danmark og Sverige.

Dirigenten gik videre til beslutningsdelen og godkendelsen af årsrapporten. I den forbindelse redegjorde dirigenten for de ændrede regler i den nye selskabslov om afvikling af generalforsamlinger, herunder reglerne i selskabslovens § 101 om, hvad aktionærerne kunne kræve med hensyn til godtgørelse af, hvordan resultatet af afstemninger var forløbet, samt mulighederne for at gå frem efter de hidtidige principper, hvis ingen aktionærer gjorde indsigelse. Da der ikke var nogen indsigelser, lagde dirigenten til grund, at generalforsamlingen kunne gennemføres på traditionel vis, for så vidt angår alle beslutninger.

Dirigenten konstaterede herefter, at bestyrelsens beretning var taget til efterretning, og at årsrapporten var godkendt.

3. Meddelelse af decharge til selskabets ledelse

Generalforsamlingen besluttede at meddele decharge for bestyrelsen og direktionen.

4. Beslutning om overskuddets fordeling eller dækning af tab

Generalforsamlingen besluttede at godkende bestyrelsens forslag om at overføre årets resultat til næste år.

5. Forslag fra bestyrelse eller aktionærer

Bestyrelsen foreslog vedtægternes § 2 om selskabets formål ændret således, at følgende tilføjes til bestemmelsen:

"samt sælge selskabets, direkte eller indirekte ejede, selskaber, kapitalandele eller fast ejendom."

Vedtægternes § 2 vil herefter have følgende ordlyd:

"Selskabets formål

Selskabets formål er direkte eller indirekte at eje selskaber eller andre kapitalandele, helt eller delvist, i erhvervsdrivende virksomheder af enhver art, samt drive finansiel, industri-, handels-, service- og finansieringsvirksomhed samt

direkte eller indirekte at eje fast ejendom, samt sælge selskabets, direkte eller indirekte ejede, selskaber, kapitalandele eller fast ejendom."

Generalforsamlingen besluttede at godkende bestyrelsens forslag.

6. Valg af bestyrelse

Bestyrelsen foreslog genvalg af Mogens de Linde, Peter Steen Christensen og Peter Reedtz samt nyvalg af Michael Vinther.

Forud for valget fremlagde dirigenten i overensstemmelse med selskabslovens § 120, stk. 3, en oversigt over de opstillede kandidaters ledelseshverv i andre erhvervsdrivende virksomheder.

Generalforsamlingen besluttede at godkende bestyrelsens forslag.

7. Valg af revisor

Generalforsamlingen besluttede at godkende bestyrelsens forslag om at genvælge KPMG Statsautoriseret Revisionspartnerselskab.

8. Eventuelt

Der forelå intet til behandling under dette punkt.

-----oo0oo-----

Generalforsamlingen bemyndigede dirigenten, med fuld ret til videredelegation, til at foretage anmeldelse af de vedtagne beslutninger til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og i den forbindelse at foretage de ændringer herunder rettelser og berigtigelser i de udarbejdede dokumenter, som måtte blive krævet af styrelsen som betingelse for registrering.

Generalforsamlingen hævet.

Som dirigent:

Peter Bruun Nikolajsen

____________________

For yderligere information kontakt venligst:

Administrerende direktør Peter Steen Christensen +45 88 16 3000 +45 2051 3242

Talk to a Data Expert

Have a question? We'll get back to you promptly.