AGM Information • Apr 28, 2011
Preview not available for this file type.
Download Source FileSelskabsmeddelelse nr. 8/2011 - 28. april 2011
Royal Unibrew A/S afholdt torsdag den 28. april 2011, kl. 17.00 ordinær
generalforsamling i Atletion (NRGi Arena), Stadion Alle 70, 8000 Århus C
Bestyrelsens beretning blev taget til efterretning.
Selskabets årsrapport 2010 blev godkendt af generalforsamlingen, og der
meddeltes decharge til bestyrelse og direktion.
Generalforsamlingen godkendte bestyrelsens forslag om, at der udbetales udbytte
for et beløb på 140 mio. kr. svarende til 12,5 kr. pr. aktie a 10 kr.
Generalforsamlingen godkendte bestyrelsens forslag om, at der for 2011
udbetales i alt 2,9 mio. kr. i bestyrelsesvederlag.
Vederlaget for 2010 godkendtes i lighed med tidligere år bagudrettet som et led
i godkendelsen af årsrapporten for 2010.
Bemyndigelse til kapitalforhøjelse:
Generalforsamlingen godkendte bestyrelsens forslag om i vedtægternes
§ 7, stk. 1, at forlænge bestyrelsens bemyndigelse til at foretage
kapitalforhøjelse således, at den gælder indtil 1. maj 2012.
Bemyndigelse til erhvervelse af egne aktier:
Generalforsamlingen godkendte bestyrelsens forslag om, at
bestyrelsen bemyndiges til i tiden indtil næste ordinære generalforsamling at
lade selskabet erhverve egne aktier, idet selskabets samlede beholdning af egne
aktier i selskabet efter erhvervelsen ikke må overstige 10 pct. af
selskabskapitalen. Vederlaget for egne aktier må ikke afvige med mere end 10
pct. fra den officielle kurs noteret på NASDAQ OMX Copenhagen A/S på
erhvervelsestidspunktet.
Godkendelse af Vederlagspolitik for bestyrelsen og direktionen:
Generalforsamlingen godkendte Vederlagspolitik for bestyrelse og direktion.
Vederlagspolitikken findes på www.royalunibrew.com.
Valg af medlemmer til bestyrelsen
Generalforsamlingen genvalgte:
-- Kåre Schultz
-- Walther Thygesen
-- Ulrik Bülow
-- Søren Eriksen
-- Jens Due Olsen
-- Hemming Van
Som led i et generationsskifte stillede Tommy Pedersen ikke op til genvalg.
Generalforsamlingen genvalgte Ernst & Young Godkendt Revisionspartnerselskab
som revisor.
-------------
Efter generalforsamlingens besluttede bestyrelsen at konstituere sig således:
-- Kåre Schultz som formand og
-- Walther Thygesen som næstformand
Bestyrelsen har herefter følgende sammensætning:
-- Kåre Schultz (formand)
-- Walther Thygesen (næstformand)
-- Ulrik Bülow
-- Søren Eriksen
-- Jens Due Olsen
-- Hemming Van
-- Kirsten Wendelboe Liisberg (medarbejdervalgt)
-- Søren Lorentzen (medarbejdervalgt)
-- Steen Justesen (medarbejdervalgt)
Med venlig hilsen
Royal Unibrew A/S
Bestyrelsen
Eventuelle spørgsmål bedes rettet til undertegnede på tlf. 56 77 15 13.
Building tools?
Free accounts include 100 API calls/year for testing.
Have a question? We'll get back to you promptly.