AGM Information • May 24, 2011
Preview not available for this file type.
Download Source FileAalborg, Danmark, 2011-05-24 18:04 CEST (GLOBE NEWSWIRE) --
Ordinær generalforsamling i TK Development A/S den 24. maj 2011
Der er dags dato afholdt ordinær generalforsamling i TK Development A/S.
Punkterne 1-3 på dagsordenen blev behandlet og godkendt i overensstemmelse med
det fremlagte. Der udbetales ikke udbytte for 2010/11.
Bestyrelsens forslag om at ændre selskabets vedtægter med henblik på at skabe
mulighed for elektronisk kommunikation med aktionærerne blev vedtaget, jf.
dagsordenens punkt 4.1.1.
Bestyrelsens reviderede forslag til nye overordnede retningslinjer for
selskabets aflønning af bestyrelse og direktion blev vedtaget, jf. dagsordenens
punkt 4.1.2.
Bestyrelsens forslag om bemyndigelse til i perioden 24. maj 2011 til 30. juni
2011 uden fortegningsret for selskabets nuværende aktionærer ad en eller flere
gange at udstede tegningsoptioner (warrants) for i alt op til nominelt DKK
7.500.000 til direktion og ledende medarbejdere samt ad en eller flere gange at
gennemføre en kapitalforhøjelse med indtil i alt nominelt DKK 7.500.000 i
forbindelse med udnyttelse af tegningsoptionerne uden fortegningsret for de
eksisterende aktionærer blev vedtaget, jf. dagsordenens punkt 4.1.3.
I henhold til dagordenens punkt 5 blev det vedtaget at bestyrelsen skal bestå
af fem medlemmer. Kurt Daell ønskede ikke genvalg til bestyrelsen. Genvalgt
blev Niels Roth, Torsten Erik Rasmussen, Per Søndergaard Pedersen, Jesper
Jarlbæk og Jens Erik Christensen.
Nielsen & Christensen, Statsautoriseret Revisionspartnerselskab, og Deloitte,
Statsautoriseret Revisionsaktieselskab, blev genvalgt som selskabets revisorer,
jf. dagsordenens punkt 6.
Efter generalforsamlingen blev der afholdt konstituerende bestyrelsesmøde hvor
Niels Roth blev genvalgt som formand, og Torsten Erik Rasmussen blev genvalgt
som næstformand i bestyrelsen.
TK Development A/S
Niels Roth
Bestyrelsesformand
Kontaktdetaljer:
TK Development A/S
Adm. direktør Frede Clausen
Tel. +45 8896 1010
Building tools?
Free accounts include 100 API calls/year for testing.
Have a question? We'll get back to you promptly.