AI Terminal

MODULE: AI_ANALYST
Interactive Q&A, Risk Assessment, Summarization
MODULE: DATA_EXTRACT
Excel Export, XBRL Parsing, Table Digitization
MODULE: PEER_COMP
Sector Benchmarking, Sentiment Analysis
SYSTEM ACCESS LOCKED
Authenticate / Register Log In

Strategic Investments

Earnings Release Aug 19, 2011

3465_ir_2011-08-19_b21f0a72-b1c5-44e4-9b72-dc9fa99a4405.pdf

Earnings Release

Open in Viewer

Opens in native device viewer

København, 19. august 2011

Meddelelse nr. 10/2011

Danionics A/S Dr. Tværgade 9, 1. DK–1302 Copenhagen K, Denmark Tlf.: +45 88 91 98 70 Fax: +45 88 91 98 01 E-mail: [email protected] Website: www.danionics.dk CVR-nr.: DK 71 06 47 19

Delårsrapport for perioden 1. januar til 30. juni 2011

Resumé

  • Nettoresultatet i 1. halvår blev som ventet et underskud på DKK 1,5 mio. før indregning af værdiregulering i Danionics Asia på DKK 0,3 mio.
  • Forventningerne til hele året er uændret et underskud på DKK 3 mio. før indregning af andelen af årets resultat eller værdiregulering i Danionics Asia.
  • Danionics har i 1. halvår afholdt omkostninger på vegne af Danionics Asia for DKK 0,3 mio.

Resultatet i 1. halvår 2011

Danionics fik i 1. halvår som ventet et underskud på DKK 1,5 mio. før indregning af nedskrivning på lånekapital til Danionics Asia på DKK 0,3 mio. Nedskrivningen svarer til de salgs- og markedsføringsomkostninger, som Danionics har afholdt på vegne af Danionics Asia i 1. halvår. Resultatet for 1. halvår 2011 ligger på samme niveau som resultatet for 1. halvår 2010.

Lånekapital til Danionics Asia er bogført til DKK 0, hvilket er uændret i forhold til ved udgangen af 1. halvår 2010.

Likvide beholdninger udgør DKK 5,0 mio. pr. 30. juni 2011 mod DKK 2,6 mio. ved udgangen af 2010. Selskabets aktiekapital er forhøjet med DKK 1,5 mio. ved en rettet emission, der tilførte selskabet DKK 4,4 mio. i bruttoprovenu. Omkostningerne ved emissionen androg DKK 0,2 mio., hvorved Danionics A/S netto fik tilført DKK 4,2 mio. kontant.

Egenkapitalen udgør DKK 4,4 mio. ved udgangen af 1. halvår 2011 mod DKK 2,0 mio. ved udgangen af 2010. Udover effekten af den rettede emission er egenkapitalen reduceret med periodens resultat.

Joint-venturets drift

Joint-venturet fortsatte udviklingen af en produktportefølje af store batterier på fabrikken i Shenzhen, Kina. Udviklingen finder sted i et tæt samarbejde med det tekniske udviklingscenter i Goldpeak Group, Danionics' joint-venture samarbejdspartnere, som ligger i samme bygning som fabrikken.

Der er sendt en række prøveprodukter til potentielle kunder, primært OEM-kunder i Taiwan. Flere af disse har allerede godkendt Danionics som leverandør, og den første ordre på 10.000 store batterier til en e-bog er allerede modtaget. Der er stor aktivitet på markedet, hvor der lanceres mange tavle-PC'er og e-bøger. For at opnå succes på dette marked med store batterier skal Danionics først vælges af en OEM-kunde som leverandør, og dernæst skal det produkt, som Danionics leverer batterier til, blive en succes på markedet.

Det bliver først sidst på året og sandsynligvis først i første del af 2012, at dette opnås. I mellemtiden fortsætter produktionen af mindre batterier. Der har været øget efterspørgsel, også efter batterier til tilbehør til tavle-PC'er

Det faktiske antal afskibede batterier i 2. kvartal udgjorde i april 69.646, i maj 90.276 og i juni 101.057, og i juli blev der leveret 232.881. Der er modtagne ordrer på 377.359 til levering i august og indtil videre 301.306 i september.

Fabrikken forbedrer løbende sine produktions- og kontrolsystemer og sin automatiseringsproces. Der er ekstra fokus på coating, hvor der er indkøbt og installeret nye maskiner, og den sidste af Danionics' oprindelige coating-maskiner er blevet moderniseret. Goldpeak Group forventer, at Danionics' coatinganlæg, efterhånden som det tages i brug til efteråret, skal levere materialer til flere af Goldpeaks fabrikker.

Der er stadig et stykke vej, før der kan opnås et nulresultat. Det er fortsat Goldpeak Group, som finansierer aktiviteterne, og en turnaround kan kun opnås, hvis flere kunder køber store batterier.

Danionics' samarbejdspartnere er moderat optimistiske, ikke mindst fordi der er langt færre fabrikker, som er i stand til at fremstille store batterier end tilfældet er i segmentet for små batterier.

Forventninger til 2011

Danionics' forventninger til 2011 er uændrede fra årsrapporten, der blev fremlagt 9. marts 2011. Årets resultat for 2011 vil være påvirket af markedsførings- og salgsomkostninger vedrørende joint venturet samt administrationsomkostninger på ca. DKK 3 mio. Samlet forventer Danionics derfor et underskud i niveauet DKK 3 mio. efter renteindtægter men før indregning af andelen af årets resultat eller værdiregulering i Danionics Asia Ltd.

Derudover kan der fortsat blive tale om salgsindtægter, hvis den salgsindsats, der udføres af Danionics A/S, resulterer i ordreindgang.

Danionics A/S forventes at have tilstrækkelig kapital til at videreføre sine aktiviteter i de kommende 12 måneder.

Yderligere information: Henning O. Jensen, administrerende direktør, tlf. +45 88 91 98 70

Regnskab og nøgletal (ureviderede)

1. 1. Fuldt
halvår halvår år
DKK 1.000 bortset fra nøgletal 2011 2010 2010
Resultatopgørelse
Nettoomsætning
693 101 325
Produktionsomkostninger -659 -96 -309
Bruttoresultat 34 5 16
Administrationsomkostninger -1.518 -1.665 -4.593
Primært driftsresultat (EBIT) -1.484 -1.660 -4.577
Resultat i joint venture 0 0 0
Nedskrivning, investering i joint venture -310 -5.251 -5.605
Finansielle udgifter/indtægter, netto 4 10 28
Resultat før skat -1.790 -6.901 -10.154
Skat af periodens resultat 0 0 0
Nettoresultat -1.790 -6.901 -10.154
Balance
Aktiver
Kapitalandel i joint venture 0 0 0
Lånekapital i joint venture 0 0 0
Langfristede aktiver i alt 0 0 0
Tilgodehavender og periodeafgrænsningsposter 159 1.672 42
Likvide beholdninger 4.966 3.879 2.637
Omsætningsaktiver i alt 5.125 5.551 2.679
Aktiver i alt 5.125 5.551 2.679
Passiver
Egenkapital i alt 4.359 5.242 1.989
Kortfristede gældsforpligtelser i alt 766 309 690
Passiver i alt 5.125 5.551 2.679
Pengestrømsopgørelse:
Pengestrømme, driftsaktivitet -1.521 -1.532 -3.248
Pengestrømme, investeringsaktivitet -310 -5.251 -5.605
Pengestrømme, finansieringsaktivitet 4.160 4.812 4.812
Investeringer:
Finansielle anlægsaktiver
310 5.251 5.605
Investeringer i alt 310 5.251 5.605
Af- og nedskrivninger (ekskl. nedskrivninger på varebeholdninger) 310 5.251 5.605
Nøgletal:
Egenkapitalandel (%) 85,1 94,4 74,2
Indre værdi pr. aktie (i DKK) 0,26 0,34 0,13
Børskurs pr. aktie , ultimo (i DKK) 1,91 2,13 3,18
Antal medarbejdere, gennemsnit 1 1 1
Indtjening pr. aktie (EPS) -0,11 -0,45 -0,68
Udvandet indtjening pr. aktie (EPS-D) -0,11 -0,45 -0,68

Overført resultat inkl. over- Selskabs- kurs ved DKK '000 kapital emission I alt Egenkapital 1. januar 2010 13.965 -6.634 7.331 Kapitalforhøjelse 1.395 3.417 4.812 Nettoresultat 0 -6.901 -6.901 Egenkapital 30. juni 2010 15.360 -10.118 5.242 Egenkapital 1. januar 2011 15.360 -13.371 1.989 Kapitalforhøjelse 1.534 2.626 4.160 Nettoresultat 0 -713 -1.790 Egenkapital 30. juni 2011 16.894 -12.535 4.359

Egenkapitalopgørelse (urevideret)

Ledelsespåtegning

Bestyrelsen og direktionen har dags dato behandlet og godkendt delårsrapporten for Danionics A/S for perioden 1. januar til 30. juni 2011.

Delårsrapporten er aflagt i overensstemmelse med IAS 34 om delårsrapporter samt yderligere danske oplysningskrav for børsnoterede selskaber. Delårsrapporten er aflagt efter den samme regnskabspraksis som årsrapporten for 2010.

Vi anser den valgte regnskabspraksis for hensigtsmæssig, de regnskabsmæssige skøn for forsvarlige og den samlede præsentation af delårsrapporten for dækkende. Det er vores opfattelse, at delårsrapporten giver et retvisende billede af selskabets aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 30. juni 2011 samt af resultatet af selskabets aktiviteter og pengestrømme for perioden 1. januar til 30. juni 2011.

Delårsrapporten er ikke revideret.

København, den 19. august 2011

I direktionen

Henning O. Jensen

I bestyrelsen

formand

Karsten Borch Frank Gad Edward Lam Henrik Ottosen

Talk to a Data Expert

Have a question? We'll get back to you promptly.