AI Terminal

MODULE: AI_ANALYST
Interactive Q&A, Risk Assessment, Summarization
MODULE: DATA_EXTRACT
Excel Export, XBRL Parsing, Table Digitization
MODULE: PEER_COMP
Sector Benchmarking, Sentiment Analysis
SYSTEM ACCESS LOCKED
Authenticate / Register Log In

ChemoMetec

Regulatory Filings Oct 28, 2011

Preview not available for this file type.

Download Source File

MEDDELELSE NR. 62
28. oktober 2011

ChemoMetec lancerer markedets hurtigste og mest præcise celletæller:
NucleoCounter NC-200

Som hidtil planlagt og som beskrevet i selskabets årsrapport for 2010/11,
lancerer ChemoMetec nu sin seneste satsning, NucleoCounter NC-200. Der er tale
om et nærmest vedligeholdelsesfrit instrument med en meget enkel betjening, og
ChemoMetec forventer med lanceringen at øge sine markedsandele indenfor såvel
life science research markedet som markedet for farmaceutisk kvalitetskontrol
og produktion.

”I ChemoMetec arbejder vi målrettet på at udvikle robuste produkter, der
fungerer enkelt, sikrer ensartede og troværdige målinger og samtidig kan sælges
til konkurrencedygtige priser. Dette er en afgørende forudsætning for vores
succes, og med lanceringen af den nye celletæller, NucleoCounter NC-200, mener
vi endnu engang, at vi bekræfter vores position i markedet”, siger
administrerende direktør Martin Glensbjerg.

Produktet

ChemoMetec lancerer nu NucleoCounter NC-200, som er en videreudvikling af
selskabets succesfulde celletæller, NucleoCounter NC-100.

NucleoCounter NC-200 kan udføre en celletælling og viabilitetsanalyse ved hjælp
af kun én kassette, hvor der med en NC-100 skal anvendes to kassetter. Der
kræves ingen manuel tilsætning af hverken farvestoffer eller hjælpereagenser og
analysetiden er kun ca. 50 sekunder.

Som noget nyt gives også informationer om den gennemsnitlige cellestørrelse
samt om cellernes klumpningsgrad. NucleoCounter NC-200 er udover den enkle
betjening kendetegnet ved, at instrumentet kræver minimal vedligeholdelse, og
at kalibrering ikke er nødvendig. Softwaren til NucleoCounter NC-200 tillader
desuden, at kunden selv kan justere tællealgoritmerne, så de tilpasses
celletyper, der afviger fra ”normalen”. Den medfølgende NucleoView NC-200
software giver brugeren et hurtigt overblik over analyseresultaterne.

NucleoCounter NC-200 vil i løbet af nogle måneder kunne opfylde kravene i 21CFR
part 11 (amerikansk standard for brug af elektroniske informationer og
elektroniske underskrifter i den farmaceutiske industri), hvilket bliver en
vigtig salgsparameter.

Markedet

NucleoCounter NC-200 henvender sig til samme marked som NucleoCounter NC-100,
nemlig life science research markedet samt markedet for farmaceutisk
kvalitetskontrol og produktion. ChemoMetec forventer med produktlanceringen at
øge sin markedsandel inden for begge disse markeder.

Med de lavere driftsomkostninger, som følge af det halverede kassetteforbrug,
henvender NC-200 sig desuden i højere grad end NC-100 til kunder inden for
universiteter og højere læreanstalter.

Forventninger til 2011/12

Ovenstående produktlancering ændrer ikke på ChemoMetecs forventninger til
regnskabsåret 2011/12, som fortsat lyder på en omsætning i intervallet DKK
42-44 mio. og et driftsresultat, EBIT, i intervallet DKK 1-3 mio.

Yderligere oplysninger

Administrerende direktør Martin Glensbjerg, ChemoMetec A/S,

Telefon: (+45) 4813 1020

Talk to a Data Expert

Have a question? We'll get back to you promptly.