M&A Activity • Nov 2, 2011
M&A Activity
Open in ViewerOpens in native device viewer
FLSmidth & Co. A/S Corporate Communications & Investor Relations Vigerslev Allé 77 · DK-2500 Valby · København · Danmark Tlf +45 36 18 18 00 · Fax +45 36 44 18 30 · [email protected] www.flsmidth.com · CVR-nr. DK 58180912
Meddelelse nr. Vores ref. Dato Side 26 - 2011 MSand 2. november 2011 1/1
Finanstilsynet Gl. Kongevej 74 A DK-1850 Frederiksberg C
Selskabsmeddelelse nr. 26-2011:
FLSmidth har indgået en kontrakt til en værdi af cirka DKK 200 mio. med Cementos del Plata SA på levering af udstyr og teknologi til en kalkfabrik som ligger cirka 20 km nordvest for Treinta y Tres i Uruguay.
FLSmidth skal levere et komplet kalkproduktionsanlæg, som med en kapacitet på 500 tons i døgnet bliver Uruguays største kalkfabrik. Leverancen omfatter udstyr fra primærknusning til pakning og læsning samt udstyr til materialehåndtering og kontrolsystemer.
Cementos del Plata SA er et partnerskab mellem Administración Nacional de Combustibles, Alcohol y Pórtland de la R.O.del Uruguay (ANCAP, 95%) og det argentinske firma Loma Negra CIASA (5%), som markedsfører og distribuerer cement, klinker og andre produkter fremstillet af ANCAPs portlandcement-division.
"FLSmidths relationer med ANCAP-gruppen går helt tilbage til 1956, og vi er aktuelt i gang med et moderniseringsprojekt for koncernens cementfabrik i Paysandú (se selskabsmeddelelse nr. 20-2010). Denne ordre på levering af Uruguays største kalkfabrik understreger vores nære samarbejde med gruppen og bekræfter succesen med at sammensmelte vore aktiviteter inden for cement og mineraler", udtaler adm. koncerndirektør Jørgen Huno Rasmussen.
Ordren vil bidrage positivt til FLSmidths indtjening frem til idriftsættelsen i 2013.
Henvendelser om denne meddelelse kan rettes til adm. koncerndirektør Jørgen Huno Rasmussen, FLSmidth & Co. A/S på tlf. 36 18 18 00.
For yderligere oplysninger om FLSmidth henvises til www.flsmidth.com.
Med venlig hilsen
Pernille Friis Andersen Corporate Communications & Investor Relations
Building tools?
Free accounts include 100 API calls/year for testing.
Have a question? We'll get back to you promptly.