AI Terminal

MODULE: AI_ANALYST
Interactive Q&A, Risk Assessment, Summarization
MODULE: DATA_EXTRACT
Excel Export, XBRL Parsing, Table Digitization
MODULE: PEER_COMP
Sector Benchmarking, Sentiment Analysis
SYSTEM ACCESS LOCKED
Authenticate / Register Log In

SKAKO

AGM Information Nov 10, 2011

3463_iss_2011-11-10_401724fc-d9c8-460c-98e0-72c503201d03.pdf

AGM Information

Open in Viewer

Opens in native device viewer

Til NASDAQ OMX Copenhagen A/S GlobeNewswire

Side 1

Faaborg, den 10. november 2011 Selskabsmeddelelse nr. 16/2011

Meddelelse om forløbet af ekstraordinær generalforsamling afholdt den 10. november 2011 i SKAKO A/S

Den 10. november 2011, kl. 11.00, afholdtes ekstraordinær generalforsamling i SKAKO A/S, CVRnr. 36 44 04 14, hos Gorrissen Federspiel, H. C. Andersens Boulevard 12, 1553 København V, med følgende dagsorden:

    1. Bestyrelsens forslag om nedsættelse af selskabets aktiekapital fra nominelt DKK 45.479.720 til 22.739.860 til henlæggelse til en særlig reserve i overensstemmelse med selskabslovens § 188, stk. 1, nr. 3, og samtidig ændring af den nominelle stykstørrelse af selskabets aktier fra DKK 20 per aktie til DKK 10 per aktie samt i konsekvens heraf ændring af selskabets vedtægter, pkt. 3.1 og 11.1.
    1. Bestyrelsens forslag om bemyndigelse af bestyrelsen i tiden indtil 30. april 2012 til ad en eller flere gange at optage et eller flere lån på minimum DKK 12.000.000 og op til DKK 20.000.000 mod udstedelse af konvertible subordinerede obligationer uden fortegningsret for eksisterende aktionærer, samt til at foretage den dertilhørende kapitalforhøjelse på minimum nominelt DKK 10 og maksimalt nominelt DKK 20.000.000. Bemyndigelsen indsættes som nyt pkt. 6.5 i selskabets vedtægter.
    1. Bestyrelsens forslag om bemyndigelse af bestyrelsen i tiden indtil 30. april 2012 til ad en eller flere gange at forhøje selskabets aktiekapital med indtil nominelt DKK 2.300.000 ved kontant indbetaling i forbindelse med udstedelse af aktier til selskabets bestyrelse og direktion. Kapitalforhøjelser sker uden fortegningsret for eksisterende aktionærer og skal ske til markedskurs som nærmere fastsat af bestyrelsen efter på forhånd fastsatte objektive kriterier. Bemyndigelsen indsættes som nyt pkt. 6.6 i selskabets vedtægter.
    1. Bestyrelsens forslag om valg af Henrik Lind som nyt medlem af selskabets bestyrelse i stedet for Torben Nørgaard Hansen, som har ønsket at fratræde.
    1. Bestyrelsens forslag om at generalforsamlingen bemyndiger dirigenten til at anmelde det på generalforsamlingen vedtagne til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen samt til at foretage sådanne ændringer i de indsendte dokumenter, som måtte være nødvendige med henblik på registrering af generalforsamlingens beslutninger.

Dagsordenens pkt. 1 – 5 blev vedtaget af generalforsamlingen med fornødent stemmeflertal.

I forbindelse med behandlingen af dagsordenens pkt. 1 bemærkede bestyrelsesformand Kaare Vagner, at en endelig gennemførelse af kapitalnedsættelsen vil indebære, at bestyrelsen på den kommende ordinære generalforsamling vil fremsætte forslag om, at bemyndigelsen i vedtægternes pkt. 6.1 – 6.4 nedsættes forholdsmæssigt, og at bestyrelsen vil agere i overensstemmelse hermed ved

DK-5600 Faaborg

eventuel udnyttelse af bemyndigelsen. Der er dog ingen aktuelle planer om at udnytte bemyndigelsen.

Det blev endvidere oplyst, at kapitalnedsættelsen vil blive offentliggjort i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens it-system, og at kreditorerne opfordres til inden for en frist på 4 uger efter offentliggørelsen at anmelde deres krav til selskabet, samt at kapitalnedsættelsen først kan gennemføres endeligt efter udløbet af 4-ugersfristen for anmeldelse af krav til selskabet, jf. selskabslovens § 192, stk. 1.

Som følge af generalforsamlingens vedtagelse af dagsordenens pkt. 4, er Henrik Lind dags dato tiltrådt som nyt bestyrelsesmedlem i stedet for Torben Nørgaard Hansen.

Det blev på generalforsamlingen oplyst, at Henrik Lind er 36 år og stifter af og adm. direktør for Danske Commodities A/S. Han er bestyrelsesformand i Danske Commodities A/S, Lind Capital A/S, Cornerstone Properties Germany Holding A/S samt Kristensen Partners III A/S. Endvidere er Henrik Lindnæstformand for bestyrelsen i Spar Nord Formue Invest A/S, ligesom han er menigt bestyrelsesmedlem i Danish Biofuel Holding A/S, Hemonto A/S og Aros Capital Partners Holding ApS.

Henrik Lind har en HD i finansiering.

Da der ikke foretoges andre ændringer i bestyrelsens sammensætning, vil bestyrelsen herefter bestå af Kaare Vagner som formand, Christian Herskind som næstformand samt Henrik Lind, Per Have og Jens Wittrup Willumsen.

For yderligere information kontakt venligst adm. direktør Lars Bugge på tlf. 63 11 38 60 eller bestyrelsesformand Kaare Vagner på tlf. 63 11 38 60.

Med venlig hilsen SKAKO A/S

Side 2

Kaare Vagner Lars Bugge Bestyrelsesformand Adm. direktør

Talk to a Data Expert

Have a question? We'll get back to you promptly.