AI Terminal

MODULE: AI_ANALYST
Interactive Q&A, Risk Assessment, Summarization
MODULE: DATA_EXTRACT
Excel Export, XBRL Parsing, Table Digitization
MODULE: PEER_COMP
Sector Benchmarking, Sentiment Analysis
SYSTEM ACCESS LOCKED
Authenticate / Register Log In

Bavarian Nordic

Share Issue/Capital Change Nov 16, 2011

3354_iss_2011-11-16_5eba4b08-75f4-490a-92c3-5dc5fd170a63.html

Share Issue/Capital Change

Open in Viewer

Opens in native device viewer

Efter opstart af fase 3 forsøg med PROSTVAC® udsteder Bavarian Nordic nye aktier som aftalt milepælsbetaling til tidligere medejere af BN ImmunoTherapeutics Inc.

Efter opstart af fase 3 forsøg med PROSTVAC® udsteder Bavarian Nordic nye aktier som aftalt milepælsbetaling til tidligere medejere af BN ImmunoTherapeutics Inc.

Kvistgård, Danmark, 16. november 2011 - Bavarian Nordic A/S (OMX: BAVA) meddelte i dag, at selskabets bestyrelse i dag har besluttet at gennemføre en kapitalforhøjelse på 213.716 stk. nye aktier á nominelt DKK 10 til kurs DKK 38,65 pr. aktie. Kapitalforhøjelsen gennemføres som betaling til Reiner Laus, administrerende direktør samt to tidligere medarbejdere i datterselskabet BN ImmunoTherapeutics Inc. som følge af den succesfulde opnåelse af en milepæl ved opstarten af fase 3 forsøget med prostatacancervaccinen PROSTVAC®.

Som tidligere meddelt, er Reiner Laus og de to tidligere medarbejdere berettigede til vederlag for Bavarian Nordics køb af disses aktier i datterselskabet i 2009, der gav Bavarian Nordic det fulde ejerskab af BN ImmunoTherapeutics Inc. Vederlaget erlægges i form af en række betalinger, der afregnes ved succesfuld opnåelse af forud aftalte udviklingsmæssige milepæle, herunder opstart af fase 3 med PROSTVAC®.

Opnåelsen af den ovenfor beskrevne milepæl udløser en betaling til Reiner Laus og to tidligere medarbejdere i BN ImmunoTherapeutics, Inc. på i alt DKK 8,3 mio., som erlægges i form af udstedelse af 213.716 stk. nye aktier á nominelt DKK 10.

Der henvises i øvrigt til selskabsmeddelelser nr. 26/2009, nr. 32/2009 og nr. 31/2011.

Udstedelsen af nye aktier og bemyndigelse til kapitalforhøjelsen

I henhold til Bavarian Nordics vedtægter § 5a er selskabets bestyrelse bemyndiget til at forhøje Bavarian Nordic A/S' aktiekapital ad én eller flere gange med indtil i alt nominelt DKK 130.814.070, svarende til 13.081.407 aktier á nominelt DKK 10.

Bavarian Nordic A/S udsteder i alt 213.716 stk. nye aktier á nominelt DKK 10. Udbuddet af nye aktier er rettet mod Reiner Laus og de to tidligere medarbejdere i datterselskabet. Der vil ikke være fortegningsret for eksisterende aktionærer i forbindelse med den rettede emission.

Udstedelsen af nye aktier sker via konvertering af gæld.

Tegningskursen er fastsat som den gennemsnitlige børskurs ("lukkekurs") for Bavarian Nordics aktier på NASDAQ OMX Copenhagen A/S over en periode på 15 børsdage forud for den 16. november 2011.

De nye aktier vil blive optaget til handel og officielt noteret på NASDAQ OMX Copenhagen A/S forventeligt inden udgangen af 2011.

Bavarian Nordic A/S' aktiekapital vil efter udstedelsen af de nye aktier udgøre nominelt DKK 260.943.610 fordelt på 26.094.361 stk. aktier á nominelt DKK 10.

Asger Aamund

Bestyrelsesformand

Kontakt

Anders Hedegaard, administrerende direktør. Telefon +45 23 20 30 64

Om Bavarian Nordic

Bavarian Nordic er et vaccine-fokuseret biotekselskab, der udvikler og producerer innovative vacciner til forebyggelse og behandling af livstruende sygdomme, hvor der er et stort udækket medicinsk behov. Selskabets pipeline fokuserer på cancer og infektionssygdomme, og indeholder ti udviklingsprogrammer. Inden for cancer er selskabets førende program PROSTVAC®, en vaccine til behandling af fremskreden prostatacancer, og som er i fase 3 udvikling. Vaccinen udvikles i samarbejde med National Cancer Institute. Inden for infektionssygdomme er det førende program IMVAMUNE®, en tredjegenerations koppevaccine, der udvikles og leveres til det amerikanske nationale beredskabslager under en kontrakt med de amerikanske myndigheder. For yderligere information, besøg www.bavarian-nordic.com.

Udsagn om fremtiden

Denne meddelelse indeholder udsagn om fremtiden ("forward-looking statements"), som er forbundet med risici, usikkerheder og andre faktorer, hvoraf mange er uden for vores kontrol. Dette kan medføre, at faktiske resultater afviger væsentligt fra de resultater, som er omhandlet i ovennævnte udsagn om fremtiden. Udsagn om fremtiden inkluderer udsagn vedrørende vores planer, mål, fremtidige begivenheder, præstation og/eller anden information, som ikke er historisk information. Vi påtager os ingen forpligtelser til offentligt at opdatere eller revidere udsagn om fremtiden således, at disse afspejler efterfølgende begivenheder eller omstændigheder, undtagen i det omfang dette er foreskrevet ved lov.

HUG#1564222

Attachments:

Talk to a Data Expert

Have a question? We'll get back to you promptly.