Board/Management Information • Dec 21, 2011
Preview not available for this file type.
Download Source FileSelskabsmeddelelse nr. 15/2011
Danske Andelskassers Banks kreditdirektør Tomas Michael Jensen er pr. 1. januar
2012 udnævnt til viceadministrerende direktør i banken
Bestyrelsen for Danske Andelskassers Bank har med effekt pr. 1. januar 2012
udnævnt kreditdirektør Tomas Michael Jensen til viceadministrerende direktør.
Som nævnt i selskabsmeddelelse nr. 6/2011 af 18. juli 2011 fratræder
bankdirektør Vagn T. Raun sin stilling i Danske Andelskassers Bank med udgangen
af 2011, og udnævnelsen sikrer, at Danske Andelskassers Bank også fremadrettet
har en direktion bestående af to direktører.
Fra 1. januar 2012 udgøres direktionen således af administrerende direktør Jan
Pedersen og viceadministrerende direktør Tomas Michael Jensen.
41-årige Tomas Michael Jensen har været kreditdirektør i Danske Andelskassers
Bank siden 1. marts 2011, er uddannet cand.oecon. og har en fortid i Jyske Bank
og BG Bank.
Formand for Danske Andelskassers Bank, Jakob Fastrup, udtaler i forbindelse med
udnævnelsen:
”Da vi søgte ny kreditdirektør, lagde vi vægt på, at det skulle være en person
med potentiale til at indtræde i direktionen. Tomas Michael Jensen har hurtigt
demonstreret, at han til fulde lever op til dette ønske, og sammen med Jan
Pedersen vil han udgøre en yderst kompetent direktion.”
Tomas Michael Jensen vil i direktionen fortsat have det overordnede ansvar for
kreditområdet i Danske Andelskassers Bank.
Yderligere information
Ønskes yderligere information kan følgende kontaktes:
HR- og kommunikationsdirektør Martin Rask Pedersen
Tlf.: 87 99 30 33
Denne selskabsmeddelelse indeholder visse fremadrettede udsagn, herunder udsagn
om Danske Andelskassers Banks aktiviteter. Sådanne fremadrettede udsagn er
baseret på oplysninger, antagelser og vurderinger, som Danske Andelskassers
Bank finder rimelige. Disse fremadrettede udsagn omfatter kendte og ukendte
risici, usikkerheder og andre væsentlige forhold, der kan få Danske
Andelskassers Banks faktiske resultater, udvikling eller præstationer eller
branchens resultater til at afvige væsentligt fra de fremtidige resultater,
udvikling eller præstationer, der er udtrykt eller underforstået i forbindelse
med disse fremadrettede udsagn. Hvis en eller flere af disse risikofaktorer
eller usikkerhedsmomenter udløses, eller hvis en underliggende forudsætning
viser sig at være forkert, kan Danske Andelskassers Banks faktiske økonomiske
stilling eller driftsresultater afvige væsentligt fra det, der er beskrevet som
forudsat, vurderet, skønnet eller forventet.
Building tools?
Free accounts include 100 API calls/year for testing.
Have a question? We'll get back to you promptly.