Business and Financial Review • Feb 1, 2012
Business and Financial Review
Open in ViewerOpens in native device viewer
NASDAQ OMX Copenhagen A/S
Aalborg 1. februar 2012
Med baggrund i aktuel utilfredsstillende økonomi i AaB Ishockey, og uden forventning om markant forbedringer i den kommende periode, er det besluttet at sætte aktiviteten helt eller delvist til salg. Såfremt det ikke lykkes at finde en køber til aktiviteten, vil denne blive afviklet ved sæsonafslutningen i april/maj måned.
Med virkning fra juli 2012 lukker AaB ned for den igangværende collegemodel, hvor der har været op til 100 elever. Den allerede eksisterende elite fodbold linje vil fortsætte i en forstærket udgave bestående af 15-20 udvalgte spillere.
Ændringen sker for at opprioritere talentarbejdet i AaB og som led i en fokusering af virksomheden mod et rent fodboldselskab. Ændringen sker ligeledes i konsekvens af dårlig økonomi i collegeaktiviteten. Alle medarbejdere i det nuværende AaB College fratræder i forbindelse med afviklingen.
Selskabets administrerende direktør Poul Sørensen har opsagt sin stilling til fratrædelse senest i sommeren 2012.
Selskabets bestyrelse igangsætter straks ansættelsesprocedure med henblik på at finde en ny administrerende direktør.
Der er forventning om ekstraordinær nedskrivning af bogførte værdier på goodwill og anlægsaktiver i forbindelse med salg eller afvikling af AaB Ishockey. Desuden er der realiseret færre TV-indtægter pga. lavere placering i Superligaen og færre tilskuerindtægter i både fodbold og ishockey i 4. kvartal 2011 end forventet.
Det tidligere udmeldte resultat i niveauet minus 30 mio. kr. justeres i konsekvens heraf til minus 35-40 mio. kr.
Selskabet aflægger regnskab jf. Finanskalenderen tirsdag 27. marts 2012.
Poul Sørensen Adm. direktør
For yderligere oplysninger kontakt Poul Sørensen på tlf. 22 49 11 37.
Building tools?
Free accounts include 100 API calls/year for testing.
Have a question? We'll get back to you promptly.