Legal Proceedings Report • Feb 8, 2012
Legal Proceedings Report
Open in ViewerOpens in native device viewer
8. februar 2012 Meddelelse nr. 2
BioPortos NGAL cutoff patent EP1831699, der blev udstedt i Europa i november 2010, er foreløbigt afvist efter førsteinstans afgørelse truffet i indsigelsessagen ved de europæiske patentmyndigheder (EPO) i Haag. BioPorto og Høiberg (selskabets patentrådgiver) finder at afgørelsen er fejlagtig og appellerer derfor afgørelsen, hvorved patentet fortsat er i kraft.
EPO vurderer at der er utilstrækkelig beskrivelse i patentet til at udføre metoden som anført i krav 1. Vurderingen er ikke nærmere begrundet i EPOs mundtlige afgørelse, men begrundes når EPO fremkommer med en skriftlig afgørelse, hvilken forventes at foreligge i løbet af 1 - 2 måneder. Susanne Høiberg, der førte sagen for BioPorto, har procederet sagen i overensstemmelse med de to indleverede redegørelser i sagen, første redegørelse af 23. december 2010 og seneste af 7. december 2012. I henhold til de fremførte argumenter anses der at være tilstrækkelig beskrivelse i patentet til at udføre metoden som anført i krav 1. Det har ikke været muligt at søge at imødekomme EPO ved indlevering af reviderede kravssæt, idet EPO endnu ikke har begrundet afgørelsen.. Ankesagen forventes igangsat primo juni 2012.
Cutoff patenter og –patentansøgninger i øvrige lande berøres ikke af den foreliggende afgørelse, således de udstedte og gyldige patenter i Japan, Indien, New Zealand, Singapore, Hong Kong, Sydafrika, Sydkorea, Australien og Israel samt patentansøgningerne i USA, Canada og Kina. Det samme er gældende for BioPortos øvrige NGAL IP, herunder NGAL traume patentet i Europa.
BioPorto tilbyder øvrige aktører inden for NGAL området licensadgang til BioPortos NGAL IP rettigheder for andre testformater end det homogene. Den første licensaftale om adgang til BioPortos NGAL IP rettigheder blev indgået i 2011 med Instrumentation Laboratory. Som følge af den foreliggende EPO afgørelse sættes yderligere forhandlinger om licensadgang i bero indtil der er opnået større afklaring af patentsituation i Europa, USA og Kina.
For yderligere information kontakt: Frank Harder, CFO Thea Olesen, CEO Telefon 45 29 00 00, mail [email protected]
Building tools?
Free accounts include 100 API calls/year for testing.
Have a question? We'll get back to you promptly.