Quarterly Report • Feb 24, 2012
Quarterly Report
Open in ViewerOpens in native device viewer
ChemoMetec lancerede i 1. halvår af regnskabsåret 2011/12 markedets hurtigste og mest præcise celletæller, NucleoCounter NC-200, som er en videreudvikling af selskabets succesfulde celletæller, NucleoCounter NC-100. Den samlede omsætning i perioden blev på samme niveau som sidste år, men som følge af et lavere omkostningsniveau realiserede selskabet en vækst i indtjeningen på mere end 60%.
"Vi er meget tilfredse med at kunne konstatere, at trods det forhold at selskabets produktsortiment er i en transitionsfase, hvor NucleoCounter NC-200 gradvist skal erstatte NC-100, er det alligevel lykkedes at opretholde en tilfredsstillende omsætning. Med selskabets pipeline af nye applikationer og softwarepakker til såvel NC-200 som NC-3000, tegner der sig et solidt fundament for den resterende del af regnskabsåret og årene der kommer", siger administrerende direktør Martin Glensbjerg.
Adm. direktør Martin Glensbjerg Telefon +45 48 13 10 20
ChemoMetec A/S Gydevang 43 DK-3450 Allerød Denmark
Phone +45 4813 1020 Fax +45 4813 1021 www.chemometec.com CVR.No. 1982.8131
| 2011/12 | 2010/11 | 2010/11 | |
|---|---|---|---|
| DKK 1.000 | 1. halvår | 1. halvår | År |
| Hovedtal | |||
| Nettoomsætning | 19.753 | 19.806 | 37.231 |
| Bruttoresultat | 17.646 | 17.739 | 33.989 |
| Resultat af primær drift (EBIT) | 1.394 | 855 | 773 |
| Resultat af primær drift eksklusive af- og nedskrivninger | |||
| på immaterielle aktiver (EBITA) | 4.712 | 3.458 | 6.354 |
| Resultat af finansielle poster | 13 | -240 | -544 |
| Periodens resultat og totalindkomst | 1.012 | 615 | 85 |
| Investeret kapital inklusive goodwill | 43.736 | 44.884 | 42.640 |
| Investeret kapital eksklusive goodwill | 43.736 | 44.884 | 42.640 |
| Nettoarbejdskapital (NWC) | 10.233 | 12.572 | 9.311 |
| Egenkapital | 53.722 | 53.240 | 52.710 |
| Balancesum | 60.909 | 61.300 | 60.779 |
| Investeringer i materielle aktiver | 35 | 145 | 386 |
| Nettorentebærende gæld | -3.640 | -707 | -3.008 |
| Gennemsnitligt antal fuldtidsansatte | 30 | 34 | 33 |
| Gennemsnitligt antal aktier | 17.402 | 17.402 | 17.402 |
| Gennemsnitligt antal aktier, udvandet | 17.402 | 17.402 | 17.402 |
| Regnskabsrelaterede nøgletal | |||
| Bruttomargin (%) EBIT-margin (%) |
89,3 7,1 |
89,6 4,3 |
91,3 2,1 |
| EBITA-margin (%) | 23,9 | 17,5 | 17,1 |
| Afkast af investeret kapital eksklusive goodwill (%) | 0,0 | 0,0 | 1,9 |
| Afkast af investeret kapital inklusive goodwill (%) | 0,0 | 0,0 | 1,9 |
| Egenkapitalforrentning (%) | 1,9 | 1,2 | 0,2 |
| Finansiel gearing | -0,1 | 0,0 | -0,1 |
| Aktierelaterede nøgletal | |||
| Aktuel EPS (DKK) | 0,06 | 0,04 | 0,00 |
| Udvandet EPS (DKK) | 0,06 | 0,04 | 0,00 |
| Inde værdi pr. aktie (DKK) | 3,1 | 3,1 | 3,0 |
| Cash Flow pr. aktie (DKK) | 0,3 | 0,0 | 0,4 |
Hoved- og nøgletal er defineret og beregnet i overensstemmelse med Den Danske Finansanalytikerforenings "Anbefalinger & Nøgletal 2010".
Perioden har i høj grad været præget af lanceringen af NucleoCounter NC-200, som er afløseren til selskabets etablerede automatiske celletæller, NucleoCounter NC-100. NC-200 blev lanceret ultimo oktober 2011.
Med NC-200 kan selskabet nu tilbyde kunderne inden for pharma- og life science området markedets mest enkle form for celletælling og viabilitetsanalyse. Der er udarbejdet en markedsføringsplan, som omfatter annoncering af produktet i en række relevante magasiner ligesom der fokuseres på søgemaskineoptimering og markedsføring i elektroniske medier, som fx BioCompare.com. Der pågår et løbende systematisk arbejde med at optimere såvel kundeemne-generering som kundeemne-bearbejdning.
De foreløbige tilbagemeldinger fra kunder og distributører er positive og specielt høster NC-200 produktet ros for dets brugervenlighed.
På NC-3000 fronten er der publiceret et sammenligningsstudie mellem NC-3000 og et highend flowcytometer fra markedslederen BD Biosciences. I studiet dokumenteres, at NC-3000 genererer analyseresultater i en kvalitet, som matcher high-end flowcytometret, men på en både enklere og billigere måde. Sammenligningsstudiet vil indgå, som et vigtigt salgsværktøj til NC-3000. Analysemarkedet er totalt domineret af flowcytometre og det er en udfordrende proces at få kunderne flyttet over på en helt ny teknologiplatform. Men løbende produktforbedringer, dokumentation af analyseperformance, referencer på de vigtigste geografiske markeder, samt en systematisk dialog med kunder og kundeemner vil være med til at facilitere salgsprocessen. Der forventes derfor en fortsat vækst i salget af NC-3000.
Analyseinstrumenter, der ikke understøtter FDAs krav, som de er beskrevet i regulativet 21 CFR part 11, vil i fremtiden være vanskelige at afsætte til life science kunder i regulerede miljøer. Selskabet forventer at lancere en ny softwareversion i februar 2012, der er såkaldt 21 CFR part 11 Ready. Inden for de regulerede miljøer har ChemoMetec med NucleoCounter NC-100 traditionelt haft en stærk markedsposition og med lanceringen af det nye softwareprodukt til NC-3000 og NC-200 forventes det, at denne position vil udbygges yderligere.
Som forventet er der i halvåret sket et fald i salget af NucleoCounter NC-100. NucleoCounter NC-100 sælges dog stadig til virksomheder, som allerede har valideret dette instrument. Efter introduktionsfasens afslutning i foråret 2012 forventes salget af NucleoCounter NC-200 til fulde at kompensere for nedgangen i salget af NucleoCounter NC-100.
ChemoMetecs salg af analyseinstrumenter indenfor dyresædproduktion, som er selskabets næststørste forretningsområde, såvel som bryggerier og mælkeproduktion, har ligget på et tilfredsstillende niveau gennem årets første to kvartaler.
Salgsudviklingen på det nordamerikanske marked, hvor ChemoMetec er repræsenteret med sit eget datterselskab, har igen været positiv. Her er omsætningen af instrumenter vokset med 29% i forhold til den tilsvarende periode i sidste regnskabsår.
Salget af forbrugsvarer, det vil især sige kassetter, er steget markant inden for alle ChemoMetecs forretningsområder (life science, farmaceutisk produktion, ølproduktion, dyresædproduktion, mælkeproduktion).
I 1. halvår af regnskabsåret 2011/12 fik ChemoMetec en omsætning på DKK 19,8 mio., hvilket er på samme niveau som sidste år.
ChemoMetec solgte i perioden 93 stk. analyseinstrumenter mod 106 stk. i samme periode sidste år, hvilket bl.a. er medvirkende årsag til, at omsætningen af instrumenter er faldet ca. 8% i forhold til 1. halvår af regnskabsåret 2010/11. NucleoCounter NC-3000 har i antal udgjort ca. 23% af instrumentsalget i 1. halvår af regnskabsåret, mens omsætningsandelen af NC-3000 tegner sig for 45%. NucleoCounter NC-200 har i antal udgjort ca. 5% af instrumentsalget i perioden.
Omsætningen af forbrugsvarer (engangskassetter og reagenser) vokser fortsat, og dette segment er steget med 10% til en omsætning på DKK 9,8 mio. i 1. halvår 2011/12 (2010/11: DKK 8,9 mio.)
Omsætningens fordeling på produktgrupper og geografi fremgår af nedenstående oversigt.
| USA/ | H1 11/12 | H1 10/11 | ||||
|---|---|---|---|---|---|---|
| Mio. DKK | Danmark | Europa | Canada | Øvrige | I alt | I alt |
| Instrumenter | 0,9 | 2,9 | 3,1 | 1,2 | 8,1 | 8,8 |
| Forbrugsvarer | 1,1 | 4,2 | 3,0 | 1,5 | 9,8 | 8,9 |
| Andet | 0,5 | 0,7 | 0,5 | 0,2 | 1,9 | 2,1 |
| I alt | 2,5 | 7,8 | 6,6 | 2,9 | 19,8 | 19,8 |
| Omsætningens fordeling på segmenter, 1. halvår 2011/12 | |
|---|---|
Selskabets primære driftsresultat, EBIT, blev i 1. halvår af regnskabsåret 2011/12 et overskud på DKK 1,4 mio., hvilket er en vækst på mere end 60% i forhold til samme periode sidste år. Det forbedrede driftsresultatet skyldes primært et reduceret niveau for andre eksterne omkostninger og personaleomkostninger, idet bruttoresultatet er stort set uændret i forhold til 1. halvår 2010/11.
Selskabets afskrivninger er øget med DKK 0,7 mio., bl.a. som følge af færdiggørelsen af NucleoCounter NC-200 (hvorved der påbegyndes afskrivning af de aktiverede udviklingsomkostninger).
Resultat før skat blev et overskud på DKK 1,4 mio., hvoraf der er afsat 25% i skat (ændring i udskudt skatteaktiv). Periodens resultat og totalindkomst kan opgøres til DKK 1,0 mio. sammenlignet med DKK 0,7 for samme periode sidste år.
I 1. halvår af regnskabsåret 2011/12 er der investeret DKK 3,6 mio. i patenter og udviklingsprojekter. Investeringerne fordeler sig med DKK 0,7 mio. til patenter og DKK 2,9 mio. vedrørende udviklingsprojekter, jf. særskilt afsnit herom.
Herudover er der i perioden investeret DKK 0,035 mio. i produktionsanlæg.
Egenkapitalen udgjorde pr. 31. december 2011 DKK 53,7 mio., svarende til en egenkapitalandel på 88%.
Pengestrømmene fra driften i 1. halvår 2011/12 bidrog positivt med DKK 4,4 mio. Heraf har periodens resultat korrigeret for afskrivninger bidraget med DKK 5,6 mio., mens udviklingen i nettoarbejdskapitalen bidrog negativt med DKK 1,2 mio.
Som beskrevet ovenfor bidrog investeringsaktiviteten i første halvdel af regnskabsåret negativt med DKK 3,7 mio., hvortil kommer ydelser på langfristede forpligtelser på DKK 0,4 mio. Samlet har likviditetsforskydningen for 1. halvår 2011/12 således været positiv med DKK 0,3 mio.
På den baggrund forbedrede ChemoMetec sit likvide beredskab til DKK 7,4 mio. pr. 31. december 2011, og selskabet råder dertil over uudnyttede kreditfaciliteter på i alt DKK 5,0 mio.
Software: Der er arbejdet på at tilføre softwaren nye kunde-efterspurgte features, ligesom der er anvendt ressourcer på generelle forbedringer af den grafiske brugergrænseflade. I perioden er der frigivet en ny software opgradering til NC-3000, hvor der er lavet forbedringer på FlexiCyte og Plot Manager modulerne. Der er også anvendt udviklingsressourcer til udvikling af et såkaldt 21CFR part 11 softwaremodul, som gør det muligt for kunderne at opfylde FDAs krav om håndtering af elektroniske data. Programmeringsarbejdet blev afsluttet i slutningen af halvåret og efterfølgende resterer der en række interne og eksterne tests af software, før det kan frigives til salg. Salgsfrigivelse forventes at ske i februar 2012.
Der vil de næste år være behov for løbende at forbedre og optimere software, som er en vigtig konkurrenceparameter.
Nyt Tællekammer: Der er i samarbejde med en udenlandsk samarbejdspartner udviklet en ny engangsenhed af glas med 8 tællekamre. Tællekammeret er væsentligt forbedret i forhold til det nuværende tællekammer, idet tællestatistikken er blevet forbedret, ligesom kamrene er nemmere at fylde for brugeren. Endelig vil kamrene også med fordel kunne anvendes til avancerede analyser. Det nye tællekammer forventes at blive salgsfrigivet inden juli 2012.
Forbedret celletælling med Via1-Cassetter: Der er udviklet en celletællingsprocedure, hvor der analyseres et firedobbelt prøvevolumen i forhold til den eksisterende procedure. Herved fordobles præcisionen af tællingen, hvilket er en vigtig salgsparameter.
Tælling af CEF celler: CEF celler, som stammer fra fugle, anvendes i vid udstrækning i den farmaceutiske industri. Konkurrenter har meget vanskeligt ved at tælle disse celler, men der er nu udviklet en specialapplikation til NC-3000, som kan tælle CEF celler. Applikationen er også indført i NC-200 (se nedenfor under NC-200).
Tælling af hvide blodlegemer: Mange kunder har behov for at kunne anvende deres celletæller til også at kunne tælle celler (hvide blodlegemer) i blod. Men de røde blodlegemer forstyrrer målingen og derfor er der kun få konkurrenter, der kan måle på blod. ChemoMetec har udviklet en specialapplikation til blod, med hvilken brugeren nemt og præcist kan tælle antallet af hvide blodlegemer i blod og samtidig estimere cellernes viabilitet. Applikationen er også indført i NC-200 (se nedenfor under NC-200).
Sammenligningsstudium af NC-3000 og high-end flowcytomer: Med henblik på at dokumentere performance af NC-3000 blev der på Biocentret (Københavns Universitet) i efteråret udført en række sammenligningsstudier mellem NC-3000 og et high-end flowcytometer (LSRII) fra BD Biosciences. Følgende analyser blev sammenlignet:
Celle cyklus - to trins analyse baseret på ChemoMetecs patentanmeldte fremgangsmåde
Celle cyklus - konventionelt flertrinsanalyse
Annexin V - apoptose analyse
Caspase 7/8 - apoptose analyse
Mitochondrie membran-potentiale - apoptose analyse
Resultatet af sammenligningsstudiet viste, at NC-3000, for de undersøgte assays, genererer data, der er sammenlignelige med flowcytometret. Yderligere informationer om studiet kan findes på selskabets hjemmeside.
NucleoCounter NC-200 blev globalt frigivet til salg i slutningen af oktober 2011. NC-200 kan udføre en celletælling og viabilitetsanalyse ved hjælp af kun én kassette, hvor der med en NC-100 skal anvendes to kassetter. Der kræves ingen manuel tilsætning af hverken farvestoffer eller hjælpereagenser og analysetiden er kun ca. 50 sekunder.
Efter salgsfrigivelsen er der sket en videreudvikling af produktet, akkurat som det også er tilfældet med NC-3000. Først og fremmest har der været anvendt udviklingsressourcer til udvikling af et såkaldt 21CFR part 11 softwaremodul, som gør det muligt for kunderne at opfylde FDAs krav om håndtering af elektroniske data. Programmeringsarbejdet blev afsluttet i slutningen af halvåret og efterfølgende resterer der en række interne og eksterne tests af software, før det kan frigives til salg. Salgsfrigivelse forventes at ske medio februar 2012.
Sideløbende med udviklingen af 21CFR part 11 softwaremodulet er der også udviklet andet tilbehør til NC-200, med henblik på at opfylde kundernes krav til GMP (Good manufacturing practice). Tilbehøret, som bl.a. omfatter en IQ/OQ pakke samt et test kit til løbende check af NC-200, forventes at blive salgsfrivet sammen med 21CFR part 11 softwaremodulet i februar 2012.
I NC-200 regi er der også udviklet en vigtig specialapplikation, som gør det muligt at bestemme viabiliteten og tælle antallet af hvide blodlegemer i blod ved hjælp af kun én kassette. Endelig er der udviklet en specialapplikation til de såkaldte CEF celler.
Der vil de næste år være behov for løbende at forbedre og optimere software og tællealgoritmer til NC-200. Denne løbende udvikling anses for at være en meget vigtig konkurrenceparameter.
Der er i halvåret udviklet en prototype af NucleoCounter NC-250. Instrumentet kan anvendes til celletælling, ligesom NC-200, men i stedet for kassetter anvendes samme type tællekamre af glas, som NC-3000 instrumentet gør brug af.
Foruden celletælling vil NC-250 formentlig kunne udføre visse typer celleanalyse, som fx celle cyklus analyse eller vitalitetsmåling.
Ved halvårets afslutning manglede instrumentet at blive testet op mod NC-200, NC-100 og NC-3000, ligesom den tilhørende software ikke var på niveau til salgsfrigivelse. Produktet forventes færdigudviklet i første kvartal af 2012. Salgsfrigivelsen er udskudt til andet kvartal af 2012, eftersom alle ressourcer i salg/marketing vil blive anvendt til at fokusere på afsætning af NC-200 og NC-3000.
Der er i regnskabsåret flyttet udviklingsressourcer fra kompositionsprojektet til NC-200 og NC-250 projekterne. Kompositionsmåleren forventes at være færdigudviklet ultimo 2013.
ChemoMetec er ved udgangen af halvåret ikke bekendt med indsigelsessager mod selskabets patenter.
I 1. halvår 2011/12 har selskabet fået udstedt US Patent Nr. 8,010,299 (omhandlende kompositionsmåling) og US Patent Nr. 8,081,312 (omhandlende imagebaseret celletælling). De to US patenter er udstedt med en forlænget levetid på henholdvis 359 dage og 489 dage. Selskabet fik i halvåret tillige udstedt og valideret EP Patent Nr. 1 935 983 (omhandlende imagebaseret celletælling i blod) og EP Patent Nr. 1 947 443 (omhandlende imagebaseret celletælling).
ChemoMetecs forretning indebærer en række kommercielle og finansielle risici, som kan have negativ effekt på virksomhedens fremtidige vækst, aktiviteter, økonomiske stilling og resultat. ChemoMetec arbejder løbende med at identificere disse risici og søger i videst muligt omfang at imødegå og begrænse de risici, som selskabet via egne handlinger kan påvirke.
For en nærmere beskrivelse af selskabets risikoforhold, henvises der til afsnittet herom i selskabets årsrapport for 2010/11.
Der er ikke indtruffet væsentlige hændelser efter periodens udløb, der har betydning for delårsrapporten for 1. halvår 2011/12.
På baggrund af resultatet af aktiviteterne i første halvdel af regnskabsåret fastholder Chemo-Metec de tidligere udmeldte forventninger til regnskabsåret 2011/12, som omfatter en omsætning i intervallet DKK 42-44 mio. og et driftsresultat, EBIT, i intervallet DKK 1-3 mio.
Det nærmere grundlag for forventningerne til 2011/12 er beskrevet i ledelsesberetningen i årsrapporten for 2010/11 under afsnittet " Forventninger til 2011/12".
ChemoMetec udvikler, producerer og markedsfører analyseinstrumenter til celletælling og en lang række andre målinger. ChemoMetecs analyseinstrumenter markedsføres globalt inden for blandt andet pharma, biotek og landbrug. ChemoMetec har nogle af verdens førende medicinalvirksomheder blandt sine kunder, herunder Novo Nordisk, H. Lundbeck, Merck, AstraZeneca og Johnson & Johnson.
ChemoMetec blev etableret i 1997 og er børsnoteret på Nasdaq OMX Copenhagen.
Se også www.chemometec.com
Bestyrelsen og direktionen har dags dato behandlet og godkendt delårsrapporten for perioden 1. juli til 31. december 2011 for ChemoMetec A/S.
Delårsrapporten, der ikke er revideret eller gennemgået (reviewet) af selskabets revisor, er aflagt i overensstemmelse med IAS 34, Præsentation af delårsregnskaber, som godkendt af EU, og danske oplysningskrav til delårsrapporter for børsnoterede selskaber.
Den anvendte regnskabspraksis og de benyttede beregningsmetoder er uændret i forhold til årsrapporten for 2010/11.
Det er vores opfattelse, at delårsregnskabet giver et retvisende billede af koncernens aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2011 samt af resultatet af koncernens aktiviteter og pengestrømme for første halvår 2011/12.
Ledelsesberetningen indeholder efter vor opfattelse en retvisende redegørelse for udviklingen i koncernens aktiviteter og økonomiske forhold, periodens resultater og den finansielle stilling som helhed for de virksomheder, der er omfattet af koncernregnskabet samt en beskrivelse af de væsentligste risici og usikkerhedsfaktorer, som koncernen står overfor.
Allerød, 24. februar 2012
Direktion
Martin Glensbjerg Adm. direktør
Bestyrelse:
Stig Løkke Pedersen Bestyrelsesformand
Thomas Hartwig Næstformand
Preben Kønig
| 2011/12 | 2010/11 | 2010/11 | |
|---|---|---|---|
| DKK 1.000 | 1. halvår | 1. halvår | År |
| Nettoomsætning | 19.753 | 19.806 | 37.231 |
| Omkostninger til råvarer og hjælpematerialer | -4.173 | -4.513 | -8.740 |
| Ændring i lagre af færdigvarer og varer under fremstilling | 155 | -37 | 306 |
| Arbejde udført for egen regning og opført under aktiver | 1.911 | 2.483 | 5.192 |
| Bruttoresultat | 17.646 | 17.739 | 33.989 |
| Andre eksterne omkostninger | -4.310 | -4.547 | -8.360 |
| Personaleomkostninger | -7.786 | -8.904 | -17.578 |
| Af- og nedskrivninger | -4.156 | -3.433 | -7.278 |
| Resultat af primær drift (EBIT) | 1.394 | 855 | 773 |
| Andre finansielle indtægter | 132 | - | 57 |
| Finansielle omkostninger | -119 | -240 | -601 |
| Resultat før skat | 1.407 | 615 | 229 |
| Skat af periodens resultat | -352 | - | -121 |
| Periodens resultat | 1.055 | 615 | 108 |
| Valutakursregulering vedrørende udenlandske virksomheder | -43 | - | -23 |
| Anden totalindkomst | -43 | - | -23 |
| Periodens resultat og totalindkomst | 1.012 | 615 | 85 |
| Resultat pr. aktie (EPS) | |||
| Resultat pr. aktie á DKK 1 - EPS Basic (DKK) | 0,06 | 0,04 | 0,00 |
| Udvandet resultat pr. aktie á DKK 1 - EPS-D (DKK) | 0,06 | 0,04 | 0,00 |
| 2011/12 | 2010/11 | 2010/11 | ||
|---|---|---|---|---|
| DKK 1.000 | 1. halvår | 1. halvår | År | |
| Færdiggjorte udviklingsprojekter | 19.127 | 14.960 | 15.827 | |
| Erhvervede patenter og licenser | 4.062 | 3.961 | 4.137 | |
| Igangværende udviklingsprojekter | 11.586 | 13.952 | 14.489 | |
| Aktiver | Note | |||
| Immaterielle aktiver | 3 | 34.775 | 32.873 | 34.453 |
| Materielle aktiver | 4 | 2.481 | 3.902 | 3.276 |
| Finansielle aktiver | 555 | 675 | 559 | |
| Udskudte skatteaktiver | 2.038 | 2.511 | 2.390 | |
| Langfristede aktiver | 39.849 | 39.961 | 40.678 | |
| Varebeholdninger | 7.450 | 7.948 | 7.605 | |
| Tilgodehavender | 6.217 | 8.221 | 5.375 | |
| Likvide beholdninger | 7.393 | 5.170 | 7.121 | |
| Kortfristede aktiver | 21.060 | 21.339 | 20.101 | |
| Aktiver | 60.909 | 61.300 | 60.779 | |
| Passiver | Note | |||
| Egenkapital | 53.722 | 53.240 | 52.710 | |
| Langfristede forpligtelser | 3.005 | 3.753 | 3.384 | |
| Kortfristede forpligtelser | 4.182 | 4.307 | 4.685 | |
| Forpligtelser | 7.187 | 8.060 | 8.069 | |
| Passiver | 60.909 | 61.300 | 60.779 | |
| DKK 1.000 | Aktie- kapital |
Overført resultat |
I alt |
|---|---|---|---|
| Egenkapital 1. juli 2011 | 17.402 | 35.308 | 52.710 |
| Periodens resultat | - | 1.055 | 1.055 |
| Anden totalindkomst for perioden efter skat | - | -43 | -43 |
| Totalindkomst for perioden | - | 1.012 | 1.012 |
| Egne aktier | - | - | - |
| Egenkapital 31. december 2011 | 17.402 | 36.320 | 53.722 |
| Egenkapital 1. juli 2010 | 17.402 | 35.223 | 52.625 |
| Periodens resultat | - | 615 | 615 |
| Anden totalindkomst for perioden efter skat | - | - | - |
| Totalindkomst for perioden | - | 615 | 615 |
| Egne aktier | - | - | - |
| Egenkapital 31. december 2010 | 17.402 | 35.838 | 53.240 |
| 2011/12 | 2010/11 | 2010/11 | |
|---|---|---|---|
| DKK 1.000 | 1. halvår | 1. halvår | År |
| Pengestrømme vedrørende drift | 4.354 | 788 | 7.794 |
| Pengestrømme vedrørende investeringer | -3.671 | -4.155 | -8.837 |
| Pengestrømme vedrørende finansiering | -360 | -342 | -692 |
| Ændring i likvider | 323 | -3.709 | -1.735 |
| Likvider primo | 7.121 | 8.879 | 8.879 |
| Valutakursregulering likvider | -51 | 0 | -23 |
| Likvider ultimo | 7.393 | 5.170 | 7.121 |
Delårsrapporten omfatter et sammendraget regnskab for ChemoMetec A/S.
Delårsrapporten aflægges i overensstemmelse med IAS 34 "Præsentation af delårsrapporter" og yderligere danske oplysningskrav til delårsrapporter for børsnoterede selskaber.
Den anvendte regnskabspraksis i delårsrapporten er uændret i forhold til den i selskabets årsrapport for 2010/11 anvendte. Vi henviser til årsrapporten for 2010/11 for en nærmere beskrivelse af den anvendte regnskabspraksis.
Implementeringen af nye eller ændrede standarder og fortolkningsbidrag, som er trådt i kraft, har ikke medført yderligere ændringer i anvendt regnskabspraksis.
Driftssegmenterne under IFRS 8, og som ligeledes benyttes i selskabets interne rapportering til direktion og bestyrelse, er følgende:
| Segment | Beskrivelse |
|---|---|
| Instrumenter | Salg af instrumenter |
| Forbrugsvarer | Salg af engangscassetter og - tællekamre |
| Andet | Salg af reagenser og målemoduler mv. |
Oplysninger om koncernens segmenter fremgår nedenfor.
| Segmentomsætning og -driftsresultat | Nettoomsætning | Driftsresultat | |||
|---|---|---|---|---|---|
| 2011/12 2010/11 | 2011/12 2010/11 | ||||
| 1. halvår | 1. halvår | 1. halvår | 1. halvår | ||
| Instrumenter | 8.099 | 8.838 | 572 | 382 | |
| Forbrugsvarer | 9.796 | 8.941 | 691 | 386 | |
| Andet | 1.858 | 2.026 | 131 | 87 | |
| I alt | 19.753 | 19.805 | 1.394 | 855 | |
| Andre finansielle indtægter | 132 | - | |||
| Finansielle omkostninger | -119 | -240 | |||
| Resultat før skat | 1.407 | 615 |
Selskabet benytter ikke systemer, der registrerer samtlige omkostninger pr. segment, hvorfor driftsresultaterne pr. segment er beregnet forholdsmæssigt ud fra den totale nettoomsætning. Når selskabets ledelse træffer beslutninger om ressourcefordeling mv., sker dette tilsvarende på grundlag af segmentopdelte omsætningstal mens driftsresultatet altid vurderes under ét for alle segmenter.
DKK 1.000
| Segmentaktiver og -forpligtelser | 2011/12 2010/11 | |
|---|---|---|
| 1. halvår | 1. halvår | |
| Instrumenter | 20.303 | 22.571 |
| Forbrugsvarer | 24.558 | 22.834 |
| Andet | 4.658 | 5.174 |
| Ikke fordelte aktiver | 11.390 | 10.721 |
| Aktiver i alt | 60.909 | 61.300 |
| Instrumenter | 1.995 | 2.395 |
| Forbrugsvarer | 2.413 | 2.423 |
| Andet | 458 | 549 |
| Ikke fordelte forpligtelser | 2.321 | 2.692 |
| USA/ | |||||
|---|---|---|---|---|---|
| Danmark | Europa | Canada | Øvrige | I alt | |
| Instrumenter | 912 | 2.900 | 3.149 | 1.138 | 8.099 |
| Forbrugsvarer | 1.131 | 4.228 | 2.953 | 1.484 | 9.796 |
| Andet | 461 | 712 | 485 | 200 | 1.858 |
| 2.504 | 7.840 | 6.587 | 2.822 | 19.753 |
| USA/ | |||||
|---|---|---|---|---|---|
| Danmark | Europa | Canada | Øvrige | I alt | |
| Instrumenter | 953 | 3.306 | 2.455 | 2.124 | 8.838 |
| Forbrugsvarer | 1.154 | 4.072 | 2.184 | 1.531 | 8.941 |
| Andet | 1.002 | 601 | 256 | 167 | 2.026 |
| 3.109 | 7.979 | 4.895 | 3.822 | 19.805 |
Omsætningen er baseret på kundernes hjemsted.
Selskabet har ingen kunder, der tegner sig for mere end 10% af selskabets samlede nettoomsætning.
| 3. Immaterielle anlægsaktiver | 2011/12 1. halvår |
2010/11 1. halvår |
|---|---|---|
| Tilgang på færdiggjorte udviklingsprojekter Tilgang på erhvervede patenter og licenser |
1.905 734 |
1.746 664 |
| Tilgang på igangværende udviklingsprojekter | 997 | 1.441 |
| Tilgang på immaterielle anlægsaktiver i alt | 3.636 | 3.851 |
| 4. Materielle anlægsaktiver | 2011/12 1. halvår |
2010/11 1. halvår |
| Tilgang på produktionsanlæg og maskiner Tilgang på andre anlæg, driftsmateriel og inventar |
35 - |
145 - |
Tilgang på Materielle anlægsaktiver i alt 35 145
Der er ikke indtruffet væsentlige efterfølgende begivenheder, som kan påvirke selskabets økonomiske stilling pr. 31. december 2011.
Building tools?
Free accounts include 100 API calls/year for testing.
Have a question? We'll get back to you promptly.