AGM Information • Mar 19, 2012
AGM Information
Open in ViewerOpens in native device viewer
Selskabsmeddelelse nr. 221 19. marts 2012
Vedlagt fremsendes indkaldelse og dagsorden for den ordinære generalforsamling i Jeudan A/S, der afholdes 17. april 2012, kl. 16.30.
Yderligere oplysninger: Bestyrelsesformand Niels Heering, tlf. 33 41 41 41
Jeudan A/S, Sankt Annæ Plads 13, 1250 København K. Tlf. 70 10 60 70.
Jeudan er Danmarks største børsnoterede ejendoms- og servicevirksomhed. Koncernen investerer i og driver større kontor-, bolig- og detailejendomme i København. Koncernen tilbyder i Jeudan Servicepartner et bredt udbud af ejendomsrelaterede rådgivnings-, service- og bygningsydelser. Strategien sigter mod fortsat vækst og lønsomhed, baseret på værdierne ordentlighed, dygtighed og tilgængelighed. Koncernen har 400 medarbejdere. Selskabets aktier er noteret på NASDAQ OMX Copenhagen (JDAN). www.jeudan.dk.
Aktionærerne i Jeudan A/S, CVR nr. 14 24 60 45, indkaldes herved til ordinær generalforsamling, der afholdes
i Moltkes Palæ, Dr. Tværgade 2, 1302 København K
Dagsorden:
Bestyrelsen anbefaler som i 2009, 2010 og 2011 et grundhonorar på DKK 250.000 pr. bestyrelsesmedlem. Som hidtil modtager formanden 3 gange grundhonorar og næstformanden 1,5 gange grundhonorar. Bestyrelsen anbefaler, at medlemskab af bestyrelsesudvalg honoreres med et udvalgshonorar på DKK 50.000. Formanden for revisionsudvalget modtager 2 gange udvalgshonorar og formanden for nominerings- og vederlagsudvalget modtager 1,5 gange udvalgshonorar.
Bestyrelsen stiller følgende forslag:
Bestyrelsen består af advokat Niels Heering, formand, adm. direktør Tommy Pedersen, næstformand, direktør Jens Erik Udsen, Hans Munk Nielsen og økonomidirektør Stefan Ingildsen. Ifølge vedtægterne er alle bestyrelsesmedlemmer på valg hvert år.
Bestyrelsen foreslår genvalg af alle bestyrelsens medlemmer.
Bestyrelsen foreslår genvalg af Deloitte, Statsautoriseret Revisionspartnerselskab.
Til vedtagelse af dagordenens punkter kræves simpel majoritet.
Følgende oplysninger er tilgængelige for aktionærerne på selskabets hjemmeside www.jeudan.dk: Indkaldelsen med dagsordenen, de fuldstændige forslag, årsrapporten for 2011, oplysninger om det samlede antal aktier og stemmerettigheder på datoen for indkaldelsen samt fuldmagts- og brevstemmeblanket. Alle dokumenterne er tillige fremlagt til eftersyn for aktionærerne på selskabets kontor og vil blive fremsendt til samtlige navnenoterede aktionærer.
Jeudans aktiekapital udgør nominelt DKK 1.058.644.500 og er fordelt på aktier á DKK 100, svarende til 10.586.445 aktier. Hvert aktiebeløb på DKK 100 giver én stemme, svarende til 10.586.445 stemmerettigheder.
Registreringsdatoen er tirsdag den 10. april 2012.
En aktionærs ret til at deltage i generalforsamlingen og til at afgive stemme fastsættes i forhold til de aktier, aktionæren besidder på registreringsdatoen. De aktier, den enkelte aktionær besidder på registreringsdatoen, opgøres på baggrund af notering af aktionærens kapitalejerforhold i ejerbogen samt meddelelser om ejerforhold, som selskabet har modtaget med henblik på indførsel i ejerbogen, men som endnu ikke er indført i ejerbogen.
Ret til deltagelse er endvidere betinget af, at aktionæren rettidigt har løst adgangskort, som beskrevet nedenfor.
Adgangskort til generalforsamlingen skal rekvireres på selskabets kontor senest fredag den 13. april 2012.
Fuldmagts- og brevstemmeblanket til afgivelse af fuldmagt fremsendes sammen med indkaldelsen til generalforsamlingen til alle navnenoterede aktionærer og kan desuden rekvireres ved henvendelse til selskabet. Blanketten kan tillige Selskabsmeddelelse nr. 221 19. marts 2012
downloades fra selskabets hjemmeside, www.jeudan.dk. Den udfyldte og underskrevne blanket skal være VP Investor Services eller selskabet i hænde senest fredag den 13. april 2012. Blanketten kan sendes til selskabet på fax nr. 70 10 60 71 eller til VP Investor Services på Weidekampsgade 14, Postboks 4040, 2300 København S, eller fax nr. 43 58 88 67. En scannet version kan desuden emailes til [email protected].
Aktionærer kan endvidere brevstemme. Fuldmagts- og brevstemmeblanket til afgivelse af stemmer fremsendes sammen med indkaldelsen til generalforsamlingen til alle navnenoterede aktionærer og kan desuden rekvireres ved henvendelse til selskabet. Blanketten kan tillige downloades fra selskabets hjemmeside www.jeudan.dk. Den udfyldte og underskrevne blanket skal være VP Investor Services eller selskabet i hænde senest mandag den 16. april 2012. Blanketten kan sendes til selskabet på fax nr. 70 10 60 71 eller til VP Investor Services, hvis adresse, fax nr. og e-mailadresse er anført ovenfor.
Aktionærer kan frem til datoen for generalforsamlingen stille spørgsmål om forhold, som er af betydning for bedømmelsen af årsrapporten og selskabets stilling i øvrigt eller om punkter, hvorom beslutning skal træffes på generalforsamlingen, ved skriftlig henvendelse til Jeudan A/S, Sankt Annæ Plads 13, 1250 København K, att. Direktionen, eller pr. e-mail til [email protected].
Bestyrelsen for Jeudan A/S
Building tools?
Free accounts include 100 API calls/year for testing.
Have a question? We'll get back to you promptly.