AI Terminal

MODULE: AI_ANALYST
Interactive Q&A, Risk Assessment, Summarization
MODULE: DATA_EXTRACT
Excel Export, XBRL Parsing, Table Digitization
MODULE: PEER_COMP
Sector Benchmarking, Sentiment Analysis
SYSTEM ACCESS LOCKED
Authenticate / Register Log In

Sanistål

AGM Information Mar 23, 2012

3459_iss_2012-03-23_16e1ea03-6266-44a1-87af-11de2b8146fb.pdf

AGM Information

Open in Viewer

Opens in native device viewer

Ordinær Generalforsamling i Sanistål A/S

torsdag den 26. april 2012 kl. 14.00

på Hotel Hvide Hus, "Det ny Kilden", Vesterbro 2, 9000 Aalborg

Dagsorden

- ifølge vedtægternes § 19:

    1. Bestyrelsens beretning om selskabets virksomhed.
    1. Fremlæggelse af årsrapporten til godkendelse samt beslutning om decharge for bestyrelse og direktion.
    1. Beslutning om anvendelse af overskud eller dækning af tab i henhold til den godkendte årsrapport.

Bestyrelsen foreslår, at der ikke betales udbytte for året 2011.

    1. Forslag fra bestyrelsen, der kan vedtages med simpelt stemmeflertal:
  • 4.1. Det foreslås, at bestyrelsen bemyndiges til at lade selskabet erhverve egne aktier med samlet nom. værdi på op til 10% af aktiekapitalen i overensstemmelse med den gældende lovgivning herom. Købsprisen må ikke afvige med mere end 10% fra børskursen på erhvervelsestidspunktet. Bemyndigelsen skal gælde ind til selskabets næste ordinære generalforsamling.
  • 4.2 Bestyrelsesmedlemmernes faste årlige vederlag foreslås for 2012 at udgøre kr. 200.000 pr. medlem (uændret), kr. 600.000 til formanden (uændret) og kr. 400.000 til næstformanden (ændret fra kr. 300.000).

I 2012 vil der ikke blive nedsat en revisionskomite, idet den samlede bestyrelse vil varetage revisionskomiteens opgaver.

  1. Valg af medlemmer til bestyrelsen.

Steen Gede og Walther Vishof Paulsen ønsker ikke at genopstille, og bestyrelsen foreslår, at der nyvælges William E. Hoover, Jr. , således at bestyrelsen består af 4 generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer.

  1. Valg af revisorer.

Bestyrelsen foreslår genvalg af KPMG Statsautoriseret Revisionspartnerselskab.

  1. Eventuelt.

Informationer vedr. ordinær generalforsamling i Sanistål A/S torsdag den. 26. april 2012

Denne indkaldelse, herunder dagsordenen, oplysning om det samlede antal aktier og stemmerettigheder på datoen for indkaldelsen samt fuldmagts-, brevstemme-, og tilmeldingsblanketter til brug for bestilling af adgangskort er fra den 23. marts 2012 at finde på www.sanistaal.dk under fanen "aktionærer > generalforsamling".

Denne indkaldelse, herunder dagsordenen samt tilmeldings- og fuldmagtsblanketter er i øvrigt den 26. marts 2012 sendt pr. alm. post til de navnenoterede aktionærer.

Der gælder følgende vedtagelseskrav for forslagene, der skal være opfyldte for at forslagene kan anses som vedtaget:

  • Forslagene under punkterne 2, 3, 4, 5, og 6 kan vedtages med simpelt flertal.

Enhver aktionær er berettiget til at møde på generalforsamlingen og afgive stemme i tilknytning til aktionærens aktier i forhold til de aktier, som aktionæren besidder på registreringsdatoen, dvs. torsdag den 19. april 2012, og dermed én uge før generalforsamlingens afholdelse.

De aktier, den enkelte aktionær besidder, opgøres ved udløb af registreringsdatoen på baggrund af notering af aktionærens aktier i ejerbogen samt meddelelser om ejerforhold, som selskabet har modtaget med henblik på indførsel i ejerbogen, men som endnu ikke er indført i ejerbogen.

Kun de personer, der på registreringsdatoen torsdag den 19. april 2012 er aktionærer, har ret til at deltage i og stemme på generalforsamlingen. For at kunne møde på generalforsamlingen skal aktionærerne dog rettidigt mod behørig legitimation have anmodet om adgangskort.

Aktionærer vil have mulighed for at stille spørgsmål til dagordenen inden generalforsamlingen, såfremt disse spørgsmål er selskabet i hænde senest onsdag den 25. april 2012 kl. 23.59 samt på selve generalforsamlingen.

Efter Selskabslovens § 97 skal det oplyses, at selskabets samlede aktiekapital udgør nominelt DKK 11.923.784,00. Selskabets aktiekapital er fordelt på aktier af DKK 1,00 eller multipla heraf. Hver aktie på nom. DKK 1,00 giver 1 stemme. Selskabets aktionærer kan udøve deres finansielle rettigheder gennem egen depotbank.

Med venlig hilsen Sanistål A/S

På bestyrelsens vegne Ole Steen Andersen Bestyrelsesformand

Talk to a Data Expert

Have a question? We'll get back to you promptly.