AGM Information • Apr 16, 2012
AGM Information
Open in ViewerOpens in native device viewer
Bavarian Nordic A/S - Orientering om forløb af ordinær generalforsamling den 16. april 2012
Bavarian Nordic A/S - Orientering om forløb af ordinær generalforsamling den 16. april 2012
Kvistgård, Danmark, 16. april 2012 - Bavarian Nordic A/S (OMX: BAVA) har i dag, mandag den 16. april 2012, afholdt ordinær generalforsamling med følgende resultater:
Bestyrelsens beretning og det aflagte regnskab for 2011 blev godkendt af generalforsamlingen. Bestyrelsens forslag om, at årets resultat overføres til næste år blev ligeledes godkendt.
Generalforsamlingen godkendte beslutningen om décharge for bestyrelse og direktion.
Til bestyrelsen skete genvalg af Asger J. Aamund, Claus Bræstrup, Gerard van Odijk, Anders Gersel Pedersen og Erik G. Hansen. Derudover blev Peter Kürstein valgt til bestyrelsen og erstatter Erling Johansen, der havde meddelt, at han ikke modtog genvalg.
Som revisor genvalgtes Deloitte.
Generalforsamlingen vedtog bestyrelsens forslag om ændring af henholdsvis:
Vedtægternes § 5a som opdeles i to separate bemyndigelser (§ 5a, stk. 1, og § 5a, stk. 2) samt at de to bemyndigelser forhøjes og forlænges, således at bestyrelsen i perioden indtil 30. juni 2013 bemyndiges til at forhøje selskabets aktiekapital samlet set med indtil maksimalt nominelt kr. 26.000.000.
Vedtægternes § 5b indeholdende bemyndigelse til bestyrelsen til udstedelse af warrants.
Vedtægternes § 5h om at bemyndigelsen til bestyrelsen til at optage lån mod udstedelse af konvertible obligationer forhøjes og forlænges.
Generalforsamlingen godkendte det foreslåede vederlag til bestyrelsen for det igangværende regnskabsår.
Bestyrelsen fik derudover bemyndigelse til indtil næste ordinære generalforsamling at lade selskabet erhverve egne aktier.
Asger Aamund
Bestyrelsesformand
Kontakt
Anders Hedegaard, administrerende direktør. Telefon +45 23 20 30 64
Om Bavarian Nordic
Bavarian Nordic er et vaccine-fokuseret biotekselskab, der udvikler og producerer innovative vacciner til forebyggelse og behandling af livstruende sygdomme, hvor der er et stort udækket medicinsk behov. Selskabets pipeline fokuserer på cancer og infektionssygdomme, og indeholder ti udviklingsprogrammer. Inden for cancer er selskabets førende program PROSTVAC®, en vaccine til behandling af fremskreden prostatacancer, og som er i fase 3 udvikling. Vaccinen, der udvikles i samarbejde med National Cancer Institute, er i kliniske fase 1 og fase 2 forsøg afprøvet i næsten 600 patienter. Inden for infektionssygdomme er det førende program IMVAMUNE®, en tredjegenerations koppevaccine, der udvikles og leveres til det amerikanske nationale beredskabslager under en kontrakt med de amerikanske myndigheder. For yderligere information, besøg www.bavarian-nordic.com.
Udsagn om fremtiden
Denne meddelelse indeholder udsagn om fremtiden ("forward-looking statements"), som er forbundet med risici, usikkerheder og andre faktorer, hvoraf mange er uden for vores kontrol. Dette kan medføre, at faktiske resultater afviger væsentligt fra de resultater, som er omhandlet i ovennævnte udsagn om fremtiden. Udsagn om fremtiden inkluderer udsagn vedrørende vores planer, mål, fremtidige begivenheder, præstation og/eller anden information, som ikke er historisk information. Vi påtager os ingen forpligtelser til offentligt at opdatere eller revidere udsagn om fremtiden således, at disse afspejler efterfølgende begivenheder eller omstændigheder, undtagen i det omfang dette er foreskrevet ved lov.
HUG#1602616
Attachments:
This content was distributed through
Create value through communication
Building tools?
Free accounts include 100 API calls/year for testing.
Have a question? We'll get back to you promptly.