Selskabsmeddelelse nr. 11/2012
Med baggrund i en positiv og komfortabel likviditetsmæssig situation har Danske
Andelskassers Bank A/S besluttet at udnytte muligheden for at førtidsindfri
obligationslån på nom. 1.000 mio. kr. pr. 18. juni 2012.
Obligationslånet – ISIN-kode DK0030249701– blev udstedt med individuel
statsgaranti den 18. juni 2010 med indfrielsesdag den 18. juni 2013, og
førtidsindfrielsen sker i henhold til obligationsbetingelsernes bestemmelser
herom.
Efter indfrielsen har Danske Andelskassers Bank alene ét obligationslån udstedt
med individuel statsgaranti. Dette obligationslån – ISIN-kode DK0030271044 – på
1.000 mio. kr. er udstedt den 29. december 2010 med indfrielsesdag den 27.
december 2013.
Yderligere information
Ønskes yderligere information kan følgende kontaktes:
HR- og kommunikationsdirektør Martin Rask Pedersen, tlf.: 87 99 30 33