AI Terminal

MODULE: AI_ANALYST
Interactive Q&A, Risk Assessment, Summarization
MODULE: DATA_EXTRACT
Excel Export, XBRL Parsing, Table Digitization
MODULE: PEER_COMP
Sector Benchmarking, Sentiment Analysis
SYSTEM ACCESS LOCKED
Authenticate / Register Log In

Jeudan A/S

Earnings Release May 23, 2012

3369_iss_2012-05-23_ced01a21-d25f-4a81-b020-ab39c815a8d1.pdf

Earnings Release

Open in Viewer

Opens in native device viewer

Meddelelse nr. 224 23. maj 2012

Jeudans driftsresultat steg 15% i årets første kvartal

Fremgang fra DKK 73 mio. til DKK 84 mio. i resultat før kurs- og værdireguleringer (EBVAT)

Uændret forventning for 2012 om fremgang på 15-20%

Jeudans kvartalsresultat før kurs- og værdireguleringer (EBVAT) blev DKK 84 mio. Det er i den høje ende af de senest offentliggjorte forventninger, som var et resultat mellem DKK 75 mio. og DKK 85 mio. Resultatet var DKK 73 mio. i første kvartal sidste år, så stigningen var på 15%.

"Resultatet i første kvartal viser pæn fremgang som forventet og lægger sig dermed på den linje, Jeudan har fulgt i en lang årrække," siger Niels Heering, bestyrelsesformand for Jeudan.

Han peger på, at generalforsamlingen i april bakkede op om Selskabets konsekvente og robuste strategi, hvis grundsten er god kundebetjening og effektiv drift i de daglige aktiviteter samt velovervejede nye investeringer.

For 2012 forventes fortsat en stigning i driftsresultatet (EBVAT) på 15-20% til DKK 350-390 mio. Heri indgår en positiv virkning af yderligere omlægninger af den langsigtede finansiering i begyndelsen af året. Omsætningen forventes at være på nogenlunde samme niveau som i 2011.

Klar til nye investeringer

Forventningerne er baseret på Jeudans eksisterende investeringer. Selskabet er løbende i overvejelser og forhandlinger om investeringer i yderligere ejendomme i overensstemmelse med den mangeårige fokuserede strategi.

"I de første måneder af 2012 har der været god efterspørgsel efter velbeliggende og velordnede ejendomme, som Jeudan fokuserer på, mens udbuddet fortsat er begrænset. Vi følger markedets udvikling tæt og er klar til at slå til, hvis vi ser interessante muligheder for at udvide aktiviteterne – vel at mærke på et driftsøkonomisk forsvarligt grundlag," siger Jeudans administrerende direktør Per W. Hallgren.

Positive værdireguleringer i første kvartal

Ved udgangen af første kvartal blev værdien af Koncernens ejendomme opskrevet med DKK 90 mio., svarende til 0,6% af ejendommenes værdi. Grundlaget var forbedret driftsøkonomi i ejendommene, mens afkastprocenterne ikke blev ændret. Ejendommenes samlede markedsværdi var herefter DKK 16 mia., fordelt på 194 ejendomme med et samlet areal på knap 800.000 m².

På baggrund af renteforholdene blev der opgjort en kursgevinst på de finansielle gældsforpligtelser på DKK 71 mio. pr. 31. marts 2012.

Resultat blev herefter på DKK 244 mio. før skat og DKK 183 mio. efter skat. Forrentning af egenkapitalen blev herefter i første kvartal 2012 på 4,5%, svarende til 18% på årsbasis.

Denne meddelelse indeholder udsagn om forventninger til omsætning og resultater. Disse udsagn er ifølge deres natur forbundet med risici og usikkerhedsfaktorer, som kan medføre væsentlige afvigelser i forhold til det forventede. Usikkerhedsfaktorerne udgøres blandt andet af udviklingen i leje- og serviceindtægter, omkostninger til drift og vedligeholdelse samt rentesatser, sidstnævnte dog i mindre grad, da en væsentlig del af Jeudans renteomkostninger er fastlagt for en længere årrække. For en uddybning af disse og andre faktorer henvises til afsnittet om risikofaktorer i Jeudans årsrapport for 2011.

Jeudans delårsrapport for første kvartal 2012 findes på Koncernens hjemmeside www.jeudan.dk.

Yderligere oplysninger: Bestyrelsesformand Niels Heering, tlf. 33 41 41 41 Adm. direktør Per W. Hallgren, tlf. 70 10 60 70

Jeudan A/S, Sankt Annæ Plads 13, 1250 København K. Tlf. 70 10 60 70.

Jeudan er Danmarks største børsnoterede ejendoms- og servicevirksomhed. Koncernen investerer i og driver større kontor-, bolig- og detailejendomme i København. Koncernen tilbyder i Jeudan Servicepartner et bredt udbud af ejendomsrelaterede rådgivnings-, service- og bygningsydelser. Strategien sigter mod fortsat vækst og lønsomhed, baseret på værdierne ordentlighed, dygtighed og tilgængelighed. Koncernen har 400 medarbejdere. Selskabets aktier er noteret på NASDAQ OMX Copenhagen (JDAN). www.jeudan.dk.

Talk to a Data Expert

Have a question? We'll get back to you promptly.