AI Terminal

MODULE: AI_ANALYST
Interactive Q&A, Risk Assessment, Summarization
MODULE: DATA_EXTRACT
Excel Export, XBRL Parsing, Table Digitization
MODULE: PEER_COMP
Sector Benchmarking, Sentiment Analysis
SYSTEM ACCESS LOCKED
Authenticate / Register Log In

Bavarian Nordic

Regulatory Filings Jun 18, 2012

3354_iss_2012-06-18_44df8a90-16e6-4892-b9cc-839c5e55644a.pdf

Regulatory Filings

Open in Viewer

Opens in native device viewer

Selskabsmeddelelse

  1. juni 2012

Bavarian Nordic tildelt ny kontrakt af den amerikanske regering til fremme af udviklingen af nye MVA-BN® baserede vacciner

KVISTGÅRD, Danmark, 18. juni 2012 – Bavarian Nordic A/S (OMX: BAVA) offentliggjorde i dag, at selskabet er blevet tildelt en fem-årig kontrakt til en værdi af op til mere end 100 mio. kr. (USD 17,9 mio.) af National Institute of Allergy and Infectious Diseases (NIAID), som er en del af National Institutes of Health (NIH). Denne nye kontrakt vil understøtte udviklingen af vaccinekomponenter- og teknologier, der kan accelerere immunrespons til brug efter bevidste udslip af sygdomsfremkaldende vira, der anses for at være en trussel imod den offentlige sundhed.

Som led i kontrakten vil Bavarian Nordic afprøve en række nye teknologier til at accelerere og/eller forstærke immunresponsen for en kombineret koppe- og Marburgvaccine, der udvikles på MVA-BN® -platformen. Begge sygdomme prioriteres højt i det amerikanske beredskab, men en succesfuld udvikling vil tillige kunne gavne alle andre MVA-BN® -baserede vacciner mod infektionssygdomme og cancer. Basiskontrakten løber i 2 år og har en værdi af ca. 26 mio. kr. (USD 4,4 mio.). Under denne vil Bavarian Nordic afprøve en række vaccinekandidater i prækliniske studier, som kan blive efterfulgt af produktion af klinisk forsøgsmateriale samt et klinisk fase 1 studie med en udvalgt vaccinekandidat. Det kliniske forsøg finansieres af optioner under kontrakten som løber frem til 2017.

Kontrakten påvirker ikke selskabets forventninger til det økonomiske resultat for 2012.

Anders Hedegaard, administrerende direktør i Bavarian Nordic, udtaler: "Dette er den første større kontrakt vi indgår omkring udviklingen af en rekombinant MVA-BN® -baseret vaccine, og det er en anerkendelse af det store potentiale for MVA-BN® som vaccinevektor inden for infektionssygdomme og cancer. Kontrakten udvider vores samarbejde med den amerikanske regering, og vi ser frem til at udforske muligheden for at udvide anvendelsesområdet for vores MVA-BN® teknologiplatform, som er succesfuldt udviklet via vores IMVAMUNE® koppevaccinekontrakter med den amerikanske regering."

Asger Aamund Bestyrelsesformand

Kontakt

Anders Hedegaard, administrerende direktør. Telefon +45 23 20 30 64

Om Bavarian Nordic

Bavarian Nordic er et vaccine-fokuseret biotekselskab, der udvikler og producerer innovative vacciner til forebyggelse og behandling af livstruende sygdomme, hvor der er et stort udækket medicinsk behov. Selskabets pipeline fokuserer på cancer og infektionssygdomme, og indeholder ti udviklingsprogrammer. Inden for cancer er selskabets førende program PROSTVAC® , en vaccine til behandling af fremskreden prostatacancer, og som er i fase 3 udvikling. Vaccinen, der udvikles i samarbejde med National Cancer Institute, er i kliniske fase 1 og fase 2 forsøg afprøvet i næsten 600 patienter. Inden for infektionssygdomme er det førende program IMVAMUNE® , en tredjegenerations koppevaccine, der udvikles og leveres til det amerikanske nationale beredskabslager under en kontrakt med de amerikanske myndigheder. For yderligere information, besøg www.bavarian-nordic.com.

3490 Kvistgård Fax: +45 33 26 83 80

Udsagn om fremtiden

Denne meddelelse indeholder udsagn om fremtiden ("forward-looking statements"), som er forbundet med risici, usikkerheder og andre faktorer, hvoraf mange er uden for vores kontrol. Dette kan medføre, at faktiske resultater afviger væsentligt fra de resultater, som er omhandlet i ovennævnte udsagn om fremtiden. Udsagn om fremtiden inkluderer udsagn vedrørende vores planer, mål, fremtidige begivenheder, præstation og/eller anden information, som ikke er historisk information. Vi påtager os ingen forpligtelser til offentligt at opdatere eller revidere udsagn om fremtiden således, at disse afspejler efterfølgende begivenheder eller omstændigheder, undtagen i det omfang dette er foreskrevet ved lov.

3490 Kvistgård Fax: +45 33 26 83 80

Talk to a Data Expert

Have a question? We'll get back to you promptly.