Board/Management Information • Jul 9, 2012
Preview not available for this file type.
Download Source FileSvensk ledelse bliver medejere af Monyx Financial Group AB
Hellerup, 2012-07-09 14:27 CEST (GLOBE NEWSWIRE) --
NewCap Holding A/S (”NewCap”) har i dag indgået en aftale (”Aftalen”) med
ledende medarbejdere i selskabets svenske datterselskab, Monyx Financial Group
AB (”Monyx” eller ”Selskabet”), CEO Peter Norman, CIO Mikael Kadri og
chefstrateg Johan Hinas (”Ledelsen”), hvorefter Ledelsen erhverver i alt
1.403.200 stk. stamaktier i Monyx.
Som meddelt i årsrapporten for 2011 har det været NewCaps målsætning at indgå
en aftale med Ledelsen i Monyx om erhvervelse af en andel af Selskabets aktier
og dermed andel i indtjening og et fremtidigt salgsprovenu efter rammer, der
bidrager til Selskabets fokus på fremtidig værdiskabelse.
Det er derfor med tilfredshed, at bestyrelsen i NewCap kan konstatere, at dette
forløb nu er gennemført.
De af Ledelsen erhvervede aktier svarer til 10% af Selskabets stamaktier.
Udover stamaktier har Selskabet udstedt præferenceaktier. Stamaktierne har
stemme- og udbytteret, men er efterstillet præferenceaktierne i Selskabet for
så vidt angår salgs- og likvidationsprovenu.
De af Ledelsen erhvervede stamaktier er på baggrund af disses særlige
karakteristika blevet værdisat af ekstern vurderingsmand. På den baggrund
overdrages de omfattede stamaktier til et vederlag på SEK 10.000.000
(”Købesummen”)
Købesummen for stamaktierne er finansieret af NewCap via tre separate
låneaftaler (”Låneaftalerne”). Låneaftalerne er indgået på non-recourse vilkår
med sikkerhed i de overdragne stamaktier og i øvrigt på sædvanlige
markedsvilkår med forfald 10 år efter Aftalens indgåelse, medmindre NewCap
overdrager kontrollen med Monyx til tredjemand eller beslutter at likvidere
Selskabet, i hvilket tilfælde Købesummen skal tilbagebetales på overdragelses-
eller likvidationstidspunktet.
Beslutningen om at tilbyde ledende medarbejdere delejerskab skal ses som et led
i NewCaps strategi om at foretage en langsigtet videreudvikling af koncernen
til glæde for kunder, medarbejdere og aktionærer. Ved at gøre Ledelsen til
medejere sikres et interessefællesskab mellem ledelse og ejere og der skabes en
sund, langsigtet incitamentsstruktur til gavn for alle koncernens
interessenter.
Det er bestyrelsens forventning, at Aftalen ikke vil få betydning for
koncernens årsregnskab og resultat for 2012, idet ejerskabet af Monyx fortsat
indgår fuldt ud i koncernens årsregnskab.
Med venlig hilsen
Peter Steen Christensen
Direktør og bestyrelsesmedlem
For yderligere information kontakt venligst:
Peter Steen Christensen
Telefon: +45 8816 3000
E-mail: [email protected]
Building tools?
Free accounts include 100 API calls/year for testing.
Have a question? We'll get back to you promptly.