AGM Information • Aug 22, 2012
AGM Information
Open in ViewerOpens in native device viewer
NASDAQ OMX København A/S Nikolaj Plads 6 1007 København K
Skælskør, den 22.08.2012
Den 22. august 2012 afholdtes ordinær generalforsamling i Harboes Bryggeri A/S på selskabets hovedkontor i Skælskør.
På generalforsamlingen var 38,50 % af selskabskapitalen og 66,01 % af stemmerne, i begge tilfælde efter reduktion for egne aktier, repræsenteret.
De tre dagsordenspunkter blev behandlet samlet.
Bestyrelsens beretning om selskabets virksomhed i det forløbne regnskabsår blev forelagt og selskabets årsrapport og årsberetning blev gennemgået og forelagt for generalforsamlingen.
Under beretningen blev der lagt vægt på virksomhedens strategi og finansielle mål og kapitalstrukturen blev underbygget. Herudover blev der redegjort for markedsforhold og struktur, ligesom der særligt blev redegjort for virksomhedens strategiske fokus på innovation og fortsatte investering i udvikling og udbygning af den internationale platform.
Under henvisning til målsætninger for det økonomiske beredskab havde bestyrelsen foreslået, at der af årets resultat på 38,672 mio. kr. betales et udbytte på 9 mio. kr., svarende til 15 % af selskabets aktiekapital eller DKK 1,50 pr. aktie, mens det resterende beløb på 29,672 mio. kr. overføres til næste år.
Efter spørgsmål og bemærkninger fra forsamlingen blev med forsamlingens enstemmige tilslutning ledelsens beretning taget til efterretning og den underskrevne årsrapport med revisionspåtegning uden anmærkninger, herunder det indstillede bestyrelseshonorar på i alt DKK 788.000 blev enstemmigt godkendt.
Endvidere blev bestyrelsens forslag om udbetaling af udbytte med kr. 9 mio. godkendt, og det blev godkendt at overføre den resterende del af årets overskud kr.29,672 mio. til næste år.
Der forelå ikke forslag til behandling.
Generalforsamlingen genvalgte enstemmigt Mette Kristine Agger, Carl Erik Kjærsgaard, Thøger Thøgersen.
Selskabets revisorer Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab genvalgtes enstemmigt.
Præsentationen fra generalforsamlingen kan findes på Harboes hjemmeside: www.harboe.com.
Med venlig hilsen Harboes Bryggeri A/S
Ruth Schade Koncerndirektør
Building tools?
Free accounts include 100 API calls/year for testing.
Have a question? We'll get back to you promptly.