AI Terminal

MODULE: AI_ANALYST
Interactive Q&A, Risk Assessment, Summarization
MODULE: DATA_EXTRACT
Excel Export, XBRL Parsing, Table Digitization
MODULE: PEER_COMP
Sector Benchmarking, Sentiment Analysis
SYSTEM ACCESS LOCKED
Authenticate / Register Log In

Royal UNIBREW

Earnings Release Aug 28, 2012

3380_ir_2012-08-28_a94af811-97fb-4c64-bca7-0b2cbf7d622a.pdf

Earnings Release

Open in Viewer

Opens in native device viewer

SELSKABSMEDDELELSE NR. 42/2012 – 28. AUGUST 2012

Resultatfremgang i 1. halvår 2012. Ekstraordinært udlodningsprogram på ca. DKK 500 mio. igangsættes i 2012 med forøgelse af aktietilbagekøbsprogram og forslag om ekstra udbytte i 2013.

Der blev i 1. halvår 2012 opnået en fortsat fremgang i indtjeningen, og resultatet før finansielle poster (EBIT) blev på DKK 216 mio. – en stigning på DKK 18 mio. i forhold til året før. Forbedringen af indtjeningen afspejler en fortsat fokus på at videreudvikle markeds- og segmentpositioner, produkter og brands samt en høj effektivitet. Den afsatte volumen – målt organisk – faldt i 1. halvår med 1 %, mens nettoomsætningen steg med 3 % blandt andet som følge af prisforhøjelser primo 2012 til delvis dækning af højere råvarepriser. Trods udfordrende markeds- og vejrforhold har der været en mindre organisk omsætningsvækst i både Vest- og Østeuropa, og samtidig viste omsætningen af maltdrikke som forventet en pæn stigning. Markedsandelene for Royal Unibrews brandede produkter er generelt fastholdt eller øget. Der er i 1. halvår opnået et frit cash flow på DKK 271 mio., svarende til en forbedring på DKK 72 mio. i forhold til sidste år. Der er gennemført udlodning til aktionærerne på DKK 264 mio. (2011: DKK 174 mio.) via udbetaling af udbytte og tilbagekøb af egne aktier. Det er bestyrelsens hensigt over de kommende år ekstraordinært at udlodde ca. DKK 500 mio. Udbyttet for 2012 foreslås ekstraordinært øget med DKK 50 mio., og det nuværende aktietilbagekøbsprogram er besluttet øget til DKK 210 mio., heraf ekstraordinært DKK 50 mio. for perioden mellem generalforsamlingerne i 2012 og 2013. Forventningerne til 2012 fastholdes.

"Vi har i den forløbne del af 2012 fokuseret på at udvikle vores kommercielle aktiviteter og på at forsvare og styrke vores markedspositioner. Et par gode eksempler herpå er lancering af Faxe Kondi Booster i energidriksegmentet og vores nye profilflaske til Royal-serien. Samtidig har vi fortsat indsatsen for at opnå kontinuerlige effektivitetsforbedringer. Vi har både opnået en organisk vækst i omsætningen og en fremgang i indtjeningen. Vi har også opnået en væsentlig forbedring af vores cash flow. Vi er tilfredse med udviklingen i 1. halvår – især set i lyset af volatiliteten på markederne og faldet i forbruget af brandede produkter på vores europæiske markeder. Vi er glade for, at salget af den første del af bryggerigrunden i Århus kan gennemføres i september 2012 som planlagt, og det er bestyrelsens hensigt i de kommende år ekstraordinært at udlodde ca. DKK 500 mio. fra salg af ikke operationelle aktiver. Der er i 1. halvår opnået et godt udgangspunkt for at leve op til vores samlede forventninger til 2012", siger Henrik Brandt, CEO.

HOVEDPUNKTER

  • Royal Unibrew har generelt fastholdt eller øget sine markedsandele for brandede øl samt læske‐ og maltdrikke.
  • Nettoomsætningen faldt i 2. kvartal med 1,3 % og i 1. halvår med 0,3 % i forhold til samme periode i 2011. Korrigeret for frasalget af de polske aktiviteter i marts 2011 steg nettoomsætningen i 1. halvår med 2,6 %.
  • EBITDA blev i 2. kvartal 2012 på DKK 192 mio. og i 1. halvår 2012 på DKK 278 mio. en stigning på DKK 10 mio.
  • Resultat før finansielle poster (EBIT) blev i 2. kvartal 2012 DKK 160 mio. og i 1. halvår 2012 på DKK 216 mio. – en stigning på DKK 18 mio. EBIT-marginen blev i 1. halvår 2012 på 12,4 % mod 11,4 % i 2011.
  • Resultat før skat udgjorde i 1. halvår DKK 210 mio. mod DKK 180 mio. i 2011.
  • Det frie cash flow blev i 1. halvår på DKK 271 mio. en forbedring på DKK 72 mio. i forhold til 2011.
  • Ekstraordinært udlodningsprogram på ca. DKK 500 mio. over de kommende år igangsættes i 2012.
  • Aktietilbagekøb i perioden mellem generalforsamlingerne i 2012 og 2013 øges til DKK 210 mio., heraf ekstraordinært DKK 50 mio., og udbyttet foreslås ekstraordinært øget med DKK 50 mio. (DKK 4,75 pr. aktie) i 2013.

FORVENTNINGER

De i marts 2012 udmeldte forventninger fastholdes og er:

  • Nettoomsætning: DKK 3.375-3.500 mio.
  • EBITDA: DKK 580-630 mio.
  • EBIT: DKK 450-500 mio.

Yderligere information vedrørende denne meddelelse: Adm. direktør Henrik Brandt, tlf. 56 77 15 13

Det vil være muligt for investorer og analytikere at følge Royal Unibrews præsentation af delårsrapporten tirsdag den 28. august 2012, kl. 9.00 via audiocast på telefonnummer +45 327 147 67.

Præsentationen kan ligeledes følges via Royal Unibrews website www.royalunibrew.com.

INDHOLDSFORTEGNELSE

Hovedpunkter 1
Hoved- og nøgletal 4
Ledelsesberetning 5
Regnskabsberetning 7
Forventninger 10
Udviklingen i de enkelte markedssegmenter 11
Ledelsespåtegning 14

Side

Regnskab

Resultatopgørelse 15
Totalindkomstopgørelse 16
Aktiver 17
Passiver 18
Pengestrømsopgørelse 19
Egenkapitalopgørelse 20
Noter 21
Hoved- og nøgletal for perioden 1. januar - 30. juni 2008–2012 28
Praktiske oplysninger
Finanskalender 29
Selskabsmeddelelser 29
Disclaimer 29

Royal Unibrew producerer, markedsfører, sælger og distribuerer kvalitetsdrikkevarer. Vi har fokus på brandede produkter inden for øl, maltog læskedrikke, herunder sodavand, vand, energidrikke og juice.

Royal Unibrew er en ledende regional aktør på en række markeder i Vest- og Østeuropa samt på de internationale markeder for maltdrikke.

Vores vesteuropæiske hovedmarkeder omfatter primært Danmark, Italien og Tyskland. De østeuropæiske markeder omfatter Letland, Litauen og Estland. De internationale markeder for maltdrikke omfatter en række lande i Caribien, Centralamerika, Afrika samt byer i Europa og Nordamerika med høj koncentration af indbyggere fra de caribiske og afrikanske områder, hvor maltdrikke er populære.

I Danmark er vi en førende leverandør af øl og læskedrikke med en række stærke brands, og i Italien er vi blandt markedslederne i super premium segmentet med Ceres Strong Ale.

I både Letland og Litauen er vi blandt de to førende drikkevarevirksomheder med betydelige markedspositioner inden for øl og læskedrikke, herunder juice. Vores aktiviteter i Estland er under opbygning.

På de internationale markeder for maltdrikke er vi blandt markedslederne i premium segmentet med Vitamalt.

Meddelelsen er udarbejdet på dansk og engelsk. i tvivlstilfælde er den danske udgave gældende.

HOVED- OG NØGLETAL

(delår ikke revideret)
1. halvår 1. halvår 2. kvartal 2. kvartal Året
2012 2011 2012 2011 2011
Afsætning (t. hl) 2.711 2.898 1.551 1.618 5.668
Resultatopgørelse (DKK mio.)
Nettoomsætning 1.733 1.739 980 994 3.431
EBITDA 278 268 192 189 601
Resultat før finansielle poster (EBIT) 216 198 160 158 474
EBIT-margin (%) 12,4 11,4 16,3 15,9 13,8
Resultat efter skat af ass. virksomheder 11 4 11 10 14
Finansielle indtægter og omkostninger i øvrigt, netto -17 -22 -7 -9 -27
Resultat før skat 210 180 164 159 461
Periodens resultat 156 129 122 116 351
Royal Unibrews andel af resultat 155 128 121 115 348
Balance (DKK mio.)
Langfristede aktiver 2.291 2.353 2.291 2.353 2.291
Aktiver i alt 3.101 3.207 3.101 3.207 2.890
Egenkapital 1.224 1.257 1.224 1.257 1.321
Netto rentebærende gæld 623 735 623 735 631
Netto arbejdskapital -230 -138 -230 -138 -149
Pengestrømme (DKK mio.)
Fra driftsaktivitet 314 212 240 228 398
Fra investeringsaktivitet -43 -3 -15 26 3
Frit cash flow 271 199 225 227 384
Aktierelaterede nøgletal (DKK)
RU's andel af resultat pr. DKK 10 aktie 14,5 11,5 11,3 10,4 31,8
Cash flow pr. DKK 10 aktie 29,6 19,2 22,6 20,6 36,4
Udbytte pr. DKK 10 aktie 0,0 0,0 0,0 0,0 17,0
Kurs ultimo pr. DKK 10 aktie 371,5 339,0 371,5 339,0 321,5
Finansielle nøgletal (i %)
Frit cash flow i % af nettoomsætning 16 12 23 23 11
Cash conversion 174 155 185 196 110
Egenkapitalandel 40 39 40 39 46

De af Finansanalytikerforeningens "Anbefalinger og Nøgletal 2010" omfattede nøgletal er beregnet i overensstemmelse hermed.

LEDELSESBERETNING

STRATEGISKE HOVEDPRIORITETER FOR 2012

I 2012 har Royal Unibrew fokus på at fastholde og styrke selskabets markedspositioner og høje effektivitet. Dette arbejde tager udgangspunkt i følgende strategiske hovedprioriteter:

Udvikling af produkt- og brandplatforme:

  • Fastholde højt innovationsniveau
  • Styrke brands og brandporteføljer
  • Øge forbrugernes involvering og engagement

Fortsat fokus på operationel effektivitet:

  • Sikre forretningsmæssig fleksibilitet i lyset af makro økonomisk usikkerhed
  • Fastholde fokus på kontinuerlige forbedringer

Styrkelse af samarbejde med kunder

  • Udvide kundesamarbejdet
  • Fokus på value management
  • Øge markedsdækningen

Optimering af kapitalressourcer:

  • Fortsat fokus på optimering af investeringer og arbejdskapital
  • Realisere værdier fra ikke-operationelle aktiver
  • Returnere kapital til aktionærerne

KAPITALSTRUKTUR

Bestyrelsen har i forbindelse med sin behandling af delårsrapporten for 1. halvår 2012 vurderet Royal Unibrews kapitalstruktur og det forventede cash flow. Cash flowet og den netto rentebærende gæld forventes i de kommende år at blive ekstraordinært positivt påvirket af salget af bryggerigrunden i Århus, ligesom Van Purs eventuelle udnyttelse af sin købsoptionsaftale vedrørende Royal Unibrews kapitalandele i Van Pur vil kunne påvirke positivt. Det er bestyrelsens hensigt at udlodde provenuet heraf til aktionærerne i form af ekstraordinære udbytter og aktietilbagekøb.

Royal Unibrews mål for gældsætning og udlodningspolitik er herefter således:

Gældsætning

Det er uændret Royal Unibrews mål at opretholde en gældsætning, der på den ene side tilfredsstiller ønsket om fleksibilitet i relation til at kunne agere på forretningsmæssige muligheder og fastholdelse af uafhængighed i forhold til koncernens bankforbindelser, mens det på den anden side ønskes undgået, at Royal Unibrew er væsentligt overkapitaliseret.

Det er fortsat Royal Unibrews målsætning, at den netto rentebærende gæld maksimalt udgør 2,5 gange EBITDA samt at opretholde en soliditet på minimum 30 % ultimo regnskabsåret.

Royal Unibrews årlige investeringer forventes uændret at ligge i niveauet 4-6 % af nettoomsætningen afhængig af behovet for vedligeholdelses-, henholdsvis effektivitets- eller kapacitetsbestemte investeringer.

Udlodningspolitik

Ordinær udlodning

Da Royal Unibrew fortsat forventes at generere et ganske betydeligt likviditetsoverskud, er det uændret hensigten løbende at foretage udlodninger til aktionærerne ved en kombination af et årligt udbytte og aktietilbagekøb under hensyntagen til det anførte mål for soliditet og gældsætning, årets indtjening, cash flow samt Royal Unibrews strategiske forhold i øvrigt.

Det er uændret Royal Unibrews hensigt at betale et udbytte på 40-60 % af årets resultat samt at iværksætte aktietilbagekøbsprogrammer, når det vurderes hensigtsmæssigt at foretage optimering af selskabets kapitalstruktur. Det er hensigten at tilbagekøbte aktier vil blive annulleret. Udover at justere selskabets kapitalstruktur forventes aktietilbagekøb ligeledes at øge likviditeten i Royal Unibrew-aktien til gavn for alle aktionærer.

Ekstraordinær udlodning

I forbindelse med salget af bryggerigrunden i Århus og Van Purs eventuelle udnyttelse af sin købsoptionsaftale vedrørende Royal Unibrews kapitalandele i Van Pur, er det uændret hensigten at øge udlodningen under hensyntagen til ovenstående forudsætninger og målsætninger. På denne baggrund forventer bestyrelsen, at Royal Unibrew i de kommende år ekstraordinært kan udlodde ca. DKK 500 mio., dels ved udbetaling af udbytter på et højere niveau end det ordinære interval på 40-60 % af årets resultat og dels i form af større aktietilbagekøbsprogrammer.

FORRETNINGSMÆSSIG UDVIKLING

Royal Unibrew har i perioden 1. januar - 30. juni 2012 (1. halvår 2012) som forventet forbedret indtjeningen i forhold til samme periode sidste år. Resultat før finansielle poster (EBIT) blev på DKK 216 mio., hvilket er DKK 18 mio. bedre end i 2011. Resultatet før skat blev på DKK 210 mio., hvilket er DKK 30 mio. bedre end i 2011.

Indtjeningen i årets første halvdel afspejler for bryggerivirksomheder ikke en proportional andel af årets resultat. Perioden indeholder kun en måned ud af sommerens tre højsæsonmåneder, og i vintersæsonen i 1. kvartal, hvor efterspørgslen efter øl og læskedrikke og dermed salgs- og produktionsvolumenerne er lavere end i de øvrige kvartaler, udnyttes det lave aktivitetsniveau til at gennemføre større vedligeholdelsesarbejder. Dette har også været tilfældet for Royal Unibrew i 2012.

Royal Unibrews brandede produkter har generelt fastholdt eller øget sine markedsandele på hovedmarkederne i 1. halvår 2012. Nettoomsætningen steg organisk (korrigeret for frasalget i marts 2011 af det polske datterselskab) med 3 % i forhold til 2011. Der har i 1. halvår 2012 været organisk vækst i nettoomsætningen i alle segmenter. Absolut var nettoomsætningen i 1. halvår på samme niveau, som i 2011.

Salget af de første 37.500 m2 byggeretter af de i alt 140.000 m2 byggeretter vedrørende bryggerigrunden i Århus, forventes som planlagt effektueret i september 2012, når A. Enggaard A/S, Entreprenør- og Byggefirma, i overensstemmelse med den indgåede optionsbaserede samarbejdsaftale deponerer købesummen. Som tidligere oplyst (jf. selskabsmeddelelse nr. 30/2012 af 13. juni 2012) vil cash flow efter skat fra salget udgøre ca. DKK 110 mio., og salget finder sted til den regnskabsmæssige værdi af byggeretterne, hvorfor selskabets resultat eller egenkapital ikke påvirkes af salget. Den deponerede overdragelsessum frigives til Royal Unibrews disposition, når et endeligt skøde er tinglyst uden anmærkninger, hvilket forventes at være sket i løbet af september 2012.

REGNSKABSBERETNING

RESULTATOPGØRELSE

Udviklingen i aktiviteterne i perioden 1. januar - 30. juni 2012 fordelt på markedssegmenter

Vest
europa
Øst
europa
Malt drikke Ufordelt Koncernen
2012 2011
Afsætning (t. hl) 1.656 833 222 - 2.711 2.898
Vækst (%) 1,5 -20,6 2,3 -6,4 -10,0
Andel af afsætning (%) 61 31 8 - 100 -
Nettoomsætning (DKK mio.) 1.229 291 213 - 1.733 1.739
Vækst (%) 0,6 -14,3 19,5 -0,3 -7,6
Andel af nettoomsætning (%) 71 17 12 - 100 -
EBIT (DKK mio.) 175,5 18,4 38,5 -16,7 215,7 197,9
EBIT-margin (%) 14,3 6,3 18,1 12,4 11,4

Afsætningen udgjorde i 1. halvår 2012 i alt 2,7 mio. hl øl, malt- og læskedrikke, hvilket er 6 % mindre end i 2011. Organisk (korrigeret for frasalget i 2011 af det polske datterselskab) var afsætningen 1 % mindre.

Nettoomsætningen var i 1. halvår 2012 på niveau med samme periode 2011 og udgjorde DKK 1.733 mio. mod DKK 1.739 mio. i 2011. Organisk var nettoomsætningen 3 % højere end i 2011. Nettoomsætningen var positivt påvirket af salgsprisstigninger til delvis dækning af højere råvarepriser, ligesom en ny private label-kontrakt indgået i 1. kvartal 2012 har bidraget til væksten i nettoomsætningen.

Bruttoresultatet steg i 1. halvår 2012 og udgjorde DKK 882 mio. mod DKK 877 mio. i 2011 (organisk en stigning på DKK 17 mio. i forhold til 2011). Bruttoavancen steg med 0,4 procentpoint fra 50,5 % til 50,9 %. 0,7 procentpoint af stigningen relaterer sig til frasalget af Polen. Organisk faldt bruttoavancen med 0,3 procentpoint. Både de gennemsnitlige nettosalgspriser og de gennemsnitlige produktionsomkostninger pr. volumenenhed var højere end i 2011. En højere effektivitet på bryggerierne har påvirket udviklingen i produktionsomkostningerne positivt, mens højere råvarepriser som forventet har påvirket negativt.

Salgs- og distributionsomkostningerne udgjorde i 1. halvår 2012 DKK 573 mio., hvilket er DKK 6 mio. lavere end i 2011 (organisk DKK 5 mio. højere end i 2011). Den organiske omkostningsstigning relaterer sig til øgede salgs- og markedsføringsomkostninger i forbindelse med lancering af nye og markedsføring af eksisterende produkter.

Administrationsomkostningerne var DKK 8 mio. lavere og udgjorde i 1. halvår 2012 DKK 94 mio. mod DKK 102 mio. i 2011. Organisk blev omkostningerne reduceret med DKK 6 mio. som et resultat af fokus på kontinuerligt at opnå forbedringer.

Resultat før afskrivninger og finansielle poster (EBITDA) steg i 1. halvår 2012 med DKK 10 mio. og udgjorde DKK 278 mio. mod DKK 268 mio. i 2011. Organisk steg EBITDA med DKK 12 mio. i forhold til 2011, primært som følge af et højere bruttoresultat.

Resultat før finansielle poster (EBIT) blev i 1. halvår 2012 DKK 216 mio., hvilket er DKK 18 mio. bedre end i 2011. Organisk blev EBIT ligeledes forbedret med DKK 18 mio., idet EBIT for de frasolgte polske aktiviteter i 2011 var DKK 0. Lavere afskrivninger og realisationsgevinster på materielle langfristede aktiver påvirkede udviklingen i EBIT positivt med DKK 6 mio.

EBIT-marginen var i 1. halvår 2012 et procentpoint højere end i 2011 og udgjorde 12,4 % af nettoomsætningen. I 2. kvartal steg EBIT-marginen fra 15,9 % til 16,3 %.

Finansielle poster udgjorde i 1. halvår 2012 en nettoomkostning på DKK 6 mio., hvilket er DKK 12 mio. bedre end i 2011. Netto renteomkostninger var i perioden DKK 5 mio. lavere og positivt påvirket af den lavere rentebærende gæld. Resultatet efter skat af associerede virksomheder var DKK 7 mio. bedre end i 2011.

Resultatet før skat steg i 1. halvår 2012 med DKK 30 mio. og udgjorde DKK 210 mio. mod DKK 180 mio. i 2011.

Skat af resultatet i 1. halvår 2012 udgør en omkostning på DKK 54 mio. Skatten er opgjort baseret på den forventede skatteprocent på ca. 26 % for hele året.

Det samlede resultat blev i 1. halvår 2012 DKK 156 mio., hvilket er DKK 27 mio. bedre end de DKK 129 mio., som blev realiseret i 2011.

BALANCE

Royal Unibrews balance udgjorde pr. 30. juni 2012 DKK 3.101 mio., hvilket er DKK 211 mio. højere end pr. 31. december 2011. Varebeholdninger og varetilgodehavender er som følge af højsæsonen øget med ca. DKK 201 mio.

Egenkapitalandelen udgjorde pr. 30. juni 2012 39,5 % mod 45,7 % ved udgangen af 2011. Egenkapitalen udgjorde ultimo juni 2012 DKK 1.224 mio. mod DKK 1.321 mio. ultimo 2011 og blev i 1. halvår 2012 øget med periodens positive totalindkomst på DKK 167 mio. og reduceret med udbetaling af udbytte på DKK 179 mio. og køb af egne aktier for DKK 85 mio. Totalindkomsten består af periodens resultat på DKK 156 mio., positive valutakursreguleringer af udenlandske tilknyttede selskaber på DKK 10 mio. og en positiv udvikling i værdien af sikringsinstrumenter på DKK 1 mio.

Den netto rentebærende gæld blev i 1. halvår 2012, før udlodning til aktionærer i form af udbytte og tilbagekøb af egne aktier for DKK 264 mio. (2011: DKK 174 mio.), reduceret med DKK 270 mio. (2011: DKK 208 mio.) og udgjorde pr. 30. juni 2012 DKK 623 mio. (pr. 30. juni 2011: DKK 735 mio.).

Pengebindingen i arbejdskapital var negativ, DKK -230 mio., ved udgangen af juni 2012, hvilket er en forbedring på DKK 92 mio. i forhold til juni 2011, hvor arbejdskapitalen var DKK -138 mio. Pengebindingen i varebeholdninger, tilgodehavender fra salg og leverandørgæld var i 2012 DKK 46 mio. lavere og påvirket af lageropbygning og timing af salg, mens de øvrige elementer af arbejdskapitalen var DKK 46 mio. lavere og primært relateret til værdien af sikringsinstrumenter. I alle enheder er der fortsat stort fokus på styring af varebeholdninger og tilgodehavender fra salg samt styring af leverandørgæld.

PENGESTRØMSOPGØRELSE

Pengestrømmen fra driftsaktiviteter blev i 1. halvår 2012 DKK 102 mio. bedre end i 2011 og udgjorde DKK 314 mio. Pengestrømmen sammensatte sig af periodens resultat reguleret for ikke likvide driftsposter på DKK 279 mio. (2011: DKK 268 mio.), en positiv arbejdskapitalrelateret pengestrøm på DKK 68 mio. (2011: DKK -12 mio.), rentebetalinger på netto DKK 17 mio. (2011: DKK 20 mio.) og betalte skatter på DKK 16 mio. (2011: DKK 24 mio.).

Det frie cash flow var i 1. halvår 2012 DKK 271 mio. mod DKK 199 mio. i 2011. Det DKK 72 mio. højere frie cash flow sammensatte sig af en DKK 107 mio. bedre pengestrøm fra driftsaktiviteter og udbytte fra associerede virksomheder med fradrag af DKK 35 mio. større nettoinvesteringer i langfristede materielle aktiver. Bruttoinvesteringer i langfristede materielle aktiver var i 1. halvår 2012 DKK 64 mio. mod DKK 40 mio. i 2011, mens salg af langfristede materielle aktiver udgjorde DKK 5 mio. mod DKK 16 mio. i 2011.

AKTIEOPTIONER

Pr. 30. juni 2012 udestår i alt 14.543 stk. aktieoptioner fra tidligere aktieoptionsordninger. Opgjort i henhold til Black-Scholes model er markedsværdien pr. 30. juni 2012 af de udestående optioner beregnet til at udgøre DKK 0,5 mio. (2011: DKK 0,4 mio.). Royal Unibrews forpligtelser i forbindelse med optionsordningerne afdækkes af selskabets beholdning af egne aktier.

FORSLAG OM EKSTRAORDINÆRT AT FORHØJE UDBYTTEBETALINGEN I 2013 OG BESLUTNING OM FORØGELSE OG FORLÆNGELSE AF AKTIETILBAGEKØBSPROGRAM

Jf. ovenstående om Royal Unibrews mål for gældsætning og udlodningspolitik, vil bestyrelsen indstille til generalforsamlingen i 2013, at udbyttet for 2012 ekstraordinært øges med DKK 50 mio. Endvidere har bestyrelsen besluttet at øge og forlænge det igangværende aktietilbagekøbsprogram med DKK 85 mio. således, at der i perioden mellem generalforsamlingerne i 2012 og 2013 kan ske et tilbagekøb på op til DKK 210 mio., heraf DKK 160 mio. ordinært og DKK 50 mio. ekstraordinært.

AKTIETILBAGEKØBSPROGRAM EFTER SAFE HARBOUR METODEN

Bestyrelsen i Royal Unibrew A/S igangsatte efter bemyndigelse fra generalforsamlingen 30. april 2012 et tilbagekøb af egne aktier (jf. selskabsmeddelelse nr. 20/2012 af 30. april 2012). Aktietilbagekøbsprogrammet er jf. ovenstående besluttet øget og forlænget, således at det gennemføres i perioden frem til 25. april 2013.

Formålet med selskabets tilbagekøb af aktier er at tilpasse kapitalstrukturen. Det er hensigten, at der skal ske annullering af egne aktier, der ikke anvendes til afdækning af koncernens tidligere optionsprogram.

Det samlede aktietilbagekøb i perioden vil maksimalt andrage en kursværdi på DKK 210 mio. Baseret på aktiekursen den 27. august 2012 vil det svare til ca. 553.000 stk. aktier eller ca. 5,2 % af aktiekapitalen.

Royal Unibrew har indgået aftale med Nordea Bank Danmark A/S, om at Nordea som Lead Manager forestår tilbagekøbet på vegne af Royal Unibrew. Nordea vil træffe alle handelsbeslutninger uafhængig af og uden involvering fra Royal Unibrew. Der vil maksimalt på hver børsdag blive købt aktier svarende til 25 % af den daglige gennemsnitsmængde, der blev handlet i de tyve handelsdage, der går forud for købstidspunktet.

Royal Unibrew er berettiget til at standse aktietilbagekøbsprogrammet i tilfælde af væsentlige ændringer i selskabets forhold eller i markedet. I tilfælde af, at programmet standses, vil Royal Unibrew informere om dette i en selskabsmeddelelse, og Nordea vil ophøre med at tilbagekøbe aktier i markedet.

Royal Unibrew har og vil fortsat ugentligt i en selvstændig selskabsmeddelelse oplyse om antallet af tilbagekøbte aktier og værdien heraf. Under det igangværende aktietilbagekøbsprogram er der pr. 30. juni 2012 tilbagekøbt 97.338 stk. aktier for ca. DKK 37 mio., hvorefter Royal Unibrews beholdning af egne aktier udgør 108.603 stk.

BRYGGERIGRUNDEN I ÅRHUS

Som oplyst i selskabsmeddelelse nr. 1/2011 af 4. marts 2011 har Royal Unibrew indgået en samarbejdsaftale med A. Enggaard A/S, Entreprenør- og Byggefirma vedrørende bryggerigrunden i Århus. Aftalen er baseret på en optionsmodel. Jf. ovenstående har A. Enggaard i overensstemmelse med samarbejdsaftalen købt 37.500 m2 byggeretter af de i alt 140.000 m2 byggeretter, som bryggerigrunden omfatter. Handlen forventes som planlagt gennemført i september. Salget er sket til den regnskabsmæssige værdi og vil have en netto cash flow effekt efter skat på ca. DKK 110 mio.

De resterende 102.500 m2 byggeretter på bryggerigrunden har A. Enggaard i henhold til samarbejdsaftalen option på at kunne købe i perioden frem til udgangen af 2016. Gennemførelsen af og det tidsmæssige forløb for det samlede salg af bryggerigrunden i Århus er behæftet med usikkerhed. Det er Royal Unibrews opfattelse, at den indgåede samarbejdsmodel – givet markedsforholdene – skaber et godt grundlag for realisering af værdien af den samlede bryggerigrund.

FORVENTNINGER

Royal Unibrew fastholder forventningerne til 2012 som udmeldt i marts 2012 ved aflæggelsen af årsrapporten for 2011, og der forventes følgende:

Forventninger
2012*
Realiseret i 2011
Nettoomsætning (DKK mio.) 3.375-3.500 3.431
EBITDA (DKK mio.) 580-630 601
EBIT (DKK mio.) 450-500 474

*I 2011 indgik Polen i resultatet med en nettoomsætning på DKK 50 mio., et EBITDA på DKK 1 mio. og et EBIT på DKK 0 mio.

Forventningerne til Royal Unibrews økonomiske udvikling i 2012 er udarbejdet under hensyntagen til en række forhold, herunder hvorledes selskabets markeder forventes påvirket af den generelle økonomiske aktivitet, finanspolitiske stramninger og den almindelige usikkerhed, som de fleste forbrugere oplever, og som påvirker deres forbrugstilbøjelighed. Forventningerne er ligeledes udarbejdet under hensyntagen til udviklingen i de væsentlige omkostningskategorier samt effekten af gennemførte og igangsatte initiativer.

De væsentligste forudsætninger for den økonomiske udvikling i 2012 er beskrevet i årsrapporten for 2011.

UDVIKLINGEN I DE ENKELTE MARKEDSSEGMENTER

VESTEUROPA

Vesteuropa 2012 2011 Ændring 2012 2011 Ændring 2011
1. halvår 2. kvartal Året
Afsætning (t. hl) 1.656 1.631 2 % 931 957 -3 % 3.311
Nettoomsætning (DKK mio.) 1.229 1.222 1 % 690 716 -4 % 2.410
EBIT (DKK mio.) 175,5 160,6 129,8 120,3 405,0
EBIT-margin (%) 14,3 13,1 9 % 18,8 16,8 8 % 16,8

Segmentet Vesteuropa omfatter markederne for øl og læskedrikke i Nordvesteuropa (Danmark, øvrige lande i Norden og Tyskland) og i Italien. Vesteuropa udgjorde i 1. halvår 2012 61 % af koncernens afsætning og 71 % af nettoomsætningen (2011: 56 % henholdsvis 70 %).

Afsætningen i Vesteuropa steg i 1. halvår 2012 med 2 % i forhold til samme periode i 2011. I 2. kvartal var afsætningen 3 % mindre end i samme kvartal 2011, hvor hele påskesalget fandt sted i 2. kvartal. Royal Unibrew har generelt fastholdt eller øget sine markedsandele for brandede øl og læskedrikke. Nettoomsætningen steg i 1. halvår 2012 med 1 %, et procentpoint mindre end afsætningen, hvilket skyldes et ændret markedsmiks.

Resultat før finansielle poster (EBIT) steg i 1. halvår 2012 med DKK 15 mio. fra DKK 161 mio. i 2011 til DKK 176 mio., og EBIT-marginen steg med 1,2 procentpoint til 14,3 %. EBIT var positivt påvirket af den højere afsætning og negativt påvirket af et ændret markedsmiks og stigende råvarepriser. Endvidere kan udviklingen i indtjeningen henføres til, at omkostningerne i supply chain var lavere end i 2011 grundet højere effektivitet på bryggerierne og en tilpasning i antallet af distributionsterminaler.

Nordvesteuropa 2012 2011 Ændring 2012 2011 Ændring 2011
1. halvår 2. kvartal Året
Afsætning (t. hl.) 1.429 1.387 3 % 802 820 -2 % 2.874
Nettoomsætning (DKK mio.) 895 857 4 % 499 508 -2 % 1.760

I Nordvesteuropa skønnes det, at danskernes forbrug af øl og læskedrikke som forventet er faldet i 1. halvår 2012.

Royal Unibrews afsætning steg i 1. halvår 2012 med 3 % i forhold til 2011, og nettoomsætningen steg med 4 %. En privat label-kontrakt indgået i første kvartal 2012 har påvirket Royal Unibrews afsætning og nettoomsætning positivt. Markedsandelen for brandede øl- og læskedrikprodukter skønnes at være øget i 1. halvår 2012. Der blev i begyndelsen af 2012 gennemført salgsprisstigninger til imødegåelse af de højere råvarepriser. Disse har påvirket nettoomsætningen positivt, mens såvel afsætning som nettoomsætning er negativt påvirket af de afgiftsstigninger, som blev gennemført pr. 1. januar 2012. Som nævnt var 2. kvartals afsætning og nettoomsætning mindre end i 2011 som følge af, at påskesalget delvist fandt sted i 1. kvartal i 2012.

Royal Unibrew har også i 2012 haft fokus på innovation i forhold de kommercielle områder, herunder kampagner og produktudvikling. Der er lanceret en række nye produkter og line extentions, herunder en ny energidrik, Faxe Kondi Booster, som allerede har opnået en god distribution og markedsposition. Endvidere er Royal produktporteføljen lanceret i en ny profilflaske på det danske marked, og Egekilde porteføljen er udvidet med flere vitaminholdige varianter.

I Tyskland er afsætningen af Faxe øget som følge af distributionsudvidelse.

DELÅRSRAPPORT FOR 1. HALVÅR 2012

Italien 2012 2011 Ændring 2012 2011 Ændring 2011
1. halvår 2. kvartal Året
Afsætning (t. hl.) 227 244 -7 % 129 137 -6 % 437
Nettoomsætning (DKK mio.) 334 365 -8 % 191 208 -8 % 650

Den økonomiske situation i Italien er fortsat præget af usikkerhed og forbrugertilbageholdenhed, hvilket som ventet har påvirket ølforbruget negativt i 1. halvår 2012. On-Trade vurderes at være faldet, mens Off-Trade vurderes uændret. Premium- og superpremiumkategorierne faldt, mens økonomikategorien, som primært er relateret til Off-Trade, steg. Royal Unibrews afsætning og nettoomsætning, som primært relaterer sig til superpremiumbrandet, Strong Ale, faldt som forventet i 1. halvår 2012. Det vurderes, at Royal Unibrews markedsandel i premium- og superpremiumkategorien er fastholdt.

ØSTEUROPA

Østeuropa 2012 2011 Ændring 2012 2011 Ændring 2011
1. halvår 2. kvartal Året
Afsætning (t. hl) 833 1.050 -21 % 501 549 -9 % 1.932
Nettoomsætning (DKK mio.) 291 339 -14 % 176 178 -2 % 629
EBIT (DKK mio.) 18,4 28,6 18,1 24,9 45,1
EBIT-margin (%) 6,3 8,4 -36 % 10,3 14,0 -26 % 7,2

Segmentet Østeuropa omfatter primært markederne for øl, juice og læskedrikke i Baltikum (Litauen, Letland og Estland). Østeuropa udgjorde i 1. halvår 2012 31 % af koncernens afsætning og 17 % af nettoomsætningen. (2011: 36 % henholdsvis 19 %).

Afsætning og nettoomsætning faldt henholdsvis 21 % og 14 % i 1. halvår 2012. Salget af Royal Unibrew Polska Sp. z o.o. i marts 2011 har reduceret både afsætningen og nettoomsætningen med 15 %. Organisk er afsætningen således faldet med 6 %, mens nettoomsætningen er steget med 1 %. Trods en positiv udvikling i de baltiske landes økonomi skønnes købekraften og forbrugertilliden uændret. Forbruget af øl, juice og læskedrikke på de baltiske markeder skønnes at være faldet i 2012 som følge af forbrugertilbageholdenhed og dårligt vejrlig i slutningen af 2. kvartal. Markedsudviklingen har derfor vist sig mindre gunstig end forventet. Royal Unibrews markedsandele skønnes generelt fastholdt. Der er som planlagt gennemført prisstigninger i 2012 til delvis dækning af de højere råvarepriser.

Resultat før finansielle poster (EBIT) var i 1. halvår 2012 DKK 10 mio. lavere end i 2011, og EBIT-marginen faldt fra 8,4 % til 6,3 %. Den negative udvikling skyldes, at den lavere afsætning og de højere råvarepriser i perioden ikke har kunnet kompenseres fuldt ud via prisstigninger og omkostningstilpasninger.

I Baltikum er innovation fortsat højt prioriteret, og i 1. halvår 2012 er der lanceret en helt ny innovativ dåse, "Open Top can", hvor låget åbnes helt, så dåsen fungerer som et drikkekrus. Lanceringen er et led i styrkelsen af forbrugernes kvalitetsoplevelse af Royal Unibrews produkter. Herudover er der lanceret flere nye ølprodukter og en ny læskedrik, Cido NJOY .

MALTDRIKKE

Maltdrikke 2012 2011 Ændring 2012 2011 Ændring 2011
1. halvår 2. kvartal Året
Afsætning (t. hl) 222 217 2 % 119 112 7 % 425
Nettoomsætning (DKK mio.) 213 178 20 % 115 100 15 % 392
EBIT (DKK mio.) 38,5 25,0 21,8 17,3 53,3
EBIT-margin (%) 18,1 14,0 29 % 19,0 17,3 9 % 13,6

Segmentet Maltdrikke omfatter koncernens distributionsselskab i Caribien, eksport- og licensforretningen for maltdrikke samt eksport af øl til øvrige markeder. Af- og omsætningen udgjorde i 1. halvår 2012 henholdsvis 8 % og 12 % af koncernens af- og omsætning (2011: 8 % henholdsvis 11 %).

Afsætningen steg i 1. halvår 2012 med 2 %, mens nettoomsætningen steg markant med 20 %. Valutakursudvikling påvirkede nettoomsætningen positivt med DKK 6 mio. svarende til 3 procentpoint.

Afsætningen i segmentet er karakteriseret ved, at der eksporteres større mængder ad gangen til distributører, hvorfor der ved sammenligning af perioder skal tages højde for lagerforskydninger. Herudover skal der ved sammenligning tages højde for fordelingen mellem eksportsalg og licensbaseret salg. 1. halvår 2012 er i favør af eksportsalg, hvilket udover valutakursudviklingen er årsagen til den forskellige procentvise udvikling i henholdsvis af- og nettoomsætning.

Resultat før finansielle poster (EBIT) blev i 1. halvår 2012 DKK 39 mio., hvilket er DKK 14 mio. bedre end i 2011, hvoraf DKK 6 mio. er relateret til valutakursudviklingen. EBIT-marginen var 18,1 % i 2012 mod 14,0 % i 2011. Elimineret for valutakursudvikling steg EBIT-marginen med 2 procentpoint. Stigningen i EBIT skyldes udover den højere afsætning og valutakursudviklingen stigningen i eksportsalg.

Forretningen i Amerikas, som omfatter Caribien, Mellemamerika, USA og Canada, har i 1. halvår 2012 udviklet sig positivt med højere afsætning og nettoomsætning end i 2011. Den positive udvikling skyldes dels markedsudvidelse, dels valutakursudvikling.

Forretningen i EMEAA, som omfatter Europa, Mellemøsten, Afrika og Asien, har som forventet udviklet sig tilfredsstillende i 1. halvår 2012. Omlægningen af distributionsstrukturen i Europa er gennemført. I Afrika og på de øvrige markeder i området udviklede Royal Unibrews aktiviteter sig fortsat positivt i 2012. Afrika har vist betydelig vækst på både nye og eksisterende markeder, mens såvel afsætning som omsætning er faldet i Mellemøsten som følge af urolighederne i området.

LEDELSESPÅTEGNING

Direktionen og bestyrelsen har aflagt delårsrapport for Royal Unibrew A/S. Delårsrapporten er behandlet og vedtaget dags dato.

Delårsrapporten, der ikke er revideret eller reviewet af selskabets revisor, er aflagt i overensstemmelse med IAS 34 "Præsentation af delårsrapport" som godkendt af EU og yderligere danske oplysningskrav for børsnoterede selskaber.

Det er vores opfattelse, at delårsregnskabet giver et retvisende billede af koncernens aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 30. juni 2012 samt af resultatet af koncernens aktiviteter og pengestrømme for perioden 1. januar - 30. juni 2012.

Ledelsesberetningen indeholder efter vores opfattelse en retvisende redegørelse for udviklingen i koncernens aktiviteter og økonomiske forhold, periodens resultat og af koncernens finansielle stilling som helhed og en beskrivelse af de væsentligste risici og usikkerhedsfaktorer, som koncernen står overfor.

Faxe, 28. august 2012

Direktion

Henrik Brandt Administrerende direktør

Lars Jensen
Økonomidirektør
Johannes F.C.M. Savonije
International direktør
Bestyrelse
Kåre Schultz Walther Thygesen
Formand Næstformand
Ulrik Bülow Lars Poul Christiansen Søren Eriksen Kirsten Liisberg
Søren Lorentzen Jens Due Olsen Hemming Van

RESULTATOPGØRELSE (t.DKK)

1/1 - 30/6
2012
1/1 - 30/6
2011
1/4 - 30/6
2012
1/4 - 30/6
2011
1/1 - 31/12
2011
Nettoomsætning 1.733.043 1.738.625 980.479 993.650 3.430.633
Produktionsomkostninger -851.496 -861.151 -469.103 -476.567 -1.685.311
Bruttoresultat 881.547 877.474 511.376 517.083 1.745.322
Salgs- og distributionsomkostninger -573.198 -579.190 -306.313 -311.281 -1.084.913
Administrationsomkostninger -93.976 -102.496 -46.231 -49.494 -189.717
Andre driftsindtægter 1.358 2.110 681 1.771 3.549
Resultat før finansielle poster 215.731 197.898 159.513 158.079 474.241
Resultat efter skat af kapitalandele i
associerede virksomheder 10.729 4.240 11.720 10.460 14.370
Finansielle indtægter 1.562 25.195 530 756 40.156
Finansielle omkostninger -18.091 -46.874 -7.868 -9.778 -67.659
Resultat før skat 209.931 180.459 163.895 159.517 461.108
Skat af periodens resultat -54.157 -51.927 -42.116 -43.527 -110.253
Periodens resultat 155.774 128.532 121.779 115.990 350.855
Moderselskabets aktionærers andel af re
sultat pr. aktie (DKK)
14,5 11,5 11,3 10,4 31,8
Moderselskabets aktionærers andel af
udvandet resultat pr. aktie (DKK)
14,5 11,5 11,3 10,4 31,8

TOTALINDKOMSTOPGØRELSE (t.DKK)

1/1 - 30/6
2012
1/1 - 30/6
2011
1/4 - 30/6
2012
1/4 - 30/6
2011
1/1 - 31/12
2011
Periodens resultat 155.774 128.532 121.779 115.990 350.855
Anden totalindkomst
Værdi- og valutakursregulering tilknyt
tede udenlandske virksomheder
10.308 16.970 -2.378 4.626 -4.484
Værdiregulering af sikringsinstrumenter
primo
76.995 27.957 65.374 9.440 27.957
Værdiregulering af sikringsinstrumenter
ultimo
-76.504 -22.517 -76.504 -22.517 -76.995
Skat af egenkapitalposteringer 0 0 0 0 4.860
Anden totalindkomst efter skat 10.799 22.410 -13.508 -8.451 -48.662
Totalindkomst i alt 166.573 150.942 108.271 107.539 302.193
fordeles således:
Moderselskabets aktionærers andel af
totalindkomst
165.303 150.234 107.514 106.785 300.786
Minoritetsaktionærers andel af totalind
komst
1.270 708 757 754 1.407
166.573 150.942 108.271 107.539 302.193

AKTIVER (t.DKK)

30/6 2012 30/6 2011 31/12 2011
Note
LANGFRISTEDE AKTIVER
Goodwill 263.974 263.755 263.733
Varemærker 123.683 121.196 124.186
Distributionsrettigheder 2.507 3.845 3.175
Immaterielle langfristede aktiver 390.164 388.796 391.094
Grunde og bygninger 566.948 602.725 584.120
Projektudviklingsejendomme 3 413.971 409.387 411.450
Produktionsanlæg og maskiner 422.089 460.707 442.783
Andre anlæg, driftsmateriel og inventar 141.947 151.063 132.298
Materielle anlægsaktiver under udførelse 52.687 22.767 30.623
Materielle langfristede aktiver 1.597.642 1.646.649 1.601.274
Kapitalandele i associerede virksomheder 296.269 303.113 290.712
Andre kapitalandele 2.664 2.619 2.613
Andre tilgodehavender 4.601 11.604 5.114
Finansielle langfristede aktiver 303.534 317.336 298.439
Langfristede aktiver 2.291.340 2.352.781 2.290.807
KORTFRISTEDE AKTIVER
Råvarer og hjælpematerialer 72.327 73.435 50.861
Varer under fremstilling 22.994 18.660 16.644
Fremstillede færdigvarer og handelsvarer 165.005 139.601 105.642
Varebeholdninger 260.326 231.696 173.147
Tilgodehavender fra salg 492.613 534.249 379.012
Tilgodehavender hos associerede virksom
heder
566 1.190 1.793
Andre tilgodehavender 11.209 19.554 13.605
Periodeafgrænsningsposter 7.434 12.676 13.191
Tilgodehavender 511.822 567.669 407.601
Likvide beholdninger 37.591 54.597 18.773
Kortfristede aktiver 809.739 853.962 599.521
Aktiver 3.101.079 3.206.743 2.890.328

PASSIVER (t.DKK)

30/6 2012 30/6 2011 31/12 2011
EGENKAPITAL
Selskabskapital 105.700 111.865 111.865
Overkurs fra emission 319.205 337.825 337.825
Opskrivningshenlæggelser 180.000 180.000 180.000
Reserve for valutakursregulering -21.502 -13.501 -31.811
Reserve for sikringstransaktioner -76.504 -22.517 -76.995
Overført resultat 702.624 649.866 597.262
Foreslået udbytte 0 0 190.170
Egenkapital for moderselskabets aktionærer 1.209.523 1.243.538 1.308.316
Minoritetsinteresser 14.139 13.750 12.869
Egenkapital 1.223.662 1.257.288 1.321.185
Udskudt skat 166.539 167.510 166.539
Realkreditinstitutter 592.815 594.864 593.880
Anden gæld 9.746 18.383 23.119
Langfristede forpligtelser 769.100 780.757 783.538
Realkreditinstitutter 1.985 1.934 1.959
Kreditinstitutter 66.132 193.166 53.654
Indløsningsforpligtelse, returemballage 42.104 43.556 42.241
Leverandørgæld 604.466 571.920 397.795
Selskabsskat 38.304 36.500 63
Anden offentlig gæld 101.012 109.380 68.017
Anden gæld 254.314 212.242 221.876
Kortfristede forpligtelser 1.108.317 1.168.698 785.605
Forpligtelser 1.877.417 1.949.455 1.569.143
Passiver 3.101.079 3.206.743 2.890.328

PENGESTRØMSOPGØRELSE (t.DKK)

1/1 - 30/6
2012
1/1 - 30/6
2011
1/1 - 31/12
2011
Note
Periodens resultat 155.774 128.532 350.855
Reguleringer for ikke likvide driftsposter 4 123.498 139.668 249.873
279.272 268.200 600.728
Ændring i arbejdskapital:
+/- ændring i tilgodehavender -106.166 -191.637 -29.501
+/- ændring i varebeholdninger -87.227 -75.912 -19.210
+/- ændring i kreditorer og anden gæld 261.005 255.149 -9.815
Pengestrømme fra drift før finansielle poster 346.884 255.800 542.202
Renteindbetalinger og lignende 834 363 12.359
Renteudbetalinger og lignende -17.364 -20.493 -41.935
Pengestrømme fra ordinær drift 330.354 235.670 512.626
Betalt selskabsskat -15.916 -23.756 -114.636
Pengestrømme fra driftsaktivitet 314.438 211.914 397.990
Udbytte fra associerede virksomheder 15.406 10.938 10.938
Salg af materielle langfristede aktiver 4.731 15.998 49.656
Køb af materielle langfristede aktiver -63.659 -39.636 -74.151
Frit cash flow 270.916 199.214 384.433
Køb af associeret virksomhed / salg af dattervirksomhed -14.818 -14.818
Salg af associerede virksomheder 32.688 36.338
Køb af dattervirksomhed -5.915
Køb/salg af immaterielle og finansielle langfristede
aktiver 404 -8.661 779
Pengestrømme fra investeringsaktivitet -43.118 -3.491 2.827
Afdrag på langfristede gældsforpligtelser -1.098 -350 -1.381
Ændring i kortfristede kreditinstitutter 12.618 -16.491 -156.527
Betalt udbytte til aktionærer -179.328 -137.165 -138.742
Køb af egne aktier -84.768 -37.008 -122.785
Pengestrømme fra finansieringsaktivitet -252.576 -191.014 -419.435
Ændring af likvider 18.744 17.409 -18.618
Likvid beholdning primo 18.773 37.391 37.391
Kursregulering 74 -203
Likvid beholdning ultimo 37.591 54.597 18.773
Aktiekapital Overkurs fra
emission
Opskrivnings
henlæggelser
Reserve for
valuta kurs
regulering
Reserve for
sikringstran
saktioner
Overført
resultat
Foreslået
udbytte for
regnskabs
året
Minoritets
andel
I alt
Egenkapital 31. december 2010 111.865 337.825 180.000 -29.558 -27.957 556.804 139.831 11.709 1.280.519
Egenkapitalbevægelser i 2011
Totalindkomst i alt 16.057 5.440 128.737 0 708 150.942
Betalt udbytte til aktionærer -138.498 1.333 -137.165
Udbytte af egne aktier 1.333 -1.333 0
Køb af egne aktier -37.008 -37.008
Aktionærer i alt 0 0 0 0 0 -35.675 -139.831 1.333 -174.173
Egenkapitalbevægelser 1/1 - 30/6 2011 i alt 0 0 0 16.057 5.440 93.062 -139.831 2.041 -23.231
Egenkapital 30. juni 2011 111.865 337.825 180.000 -13.501 -22.517 649.866 0 13.750 1.257.288
Egenkapital 31. december 2011 111.865 337.825 180.000 -31.811 -76.995 597.262 190.170 12.869 1.321.185
Egenkapitalbevægelser i 2012
Totalindkomst i alt 10.309 491 154.503 1.270 166.573
Betalt udbytte til aktionærer -179.328 -179.328
Udbytte af egne aktier 10.842 -10.842 0
Køb af egne aktier -84.768 -84.768
Kapitalnedsættelse -6.165 -18.620 24.785 0
Aktionærer i alt -6.165 -18.620 0 0 0 -49.141 -190.170 0 -264.096
Egenkapitalbevægelser 1/1 - 30/6 2012 i alt -6.165 -18.620 0 10.309 491 105.362 -190.170 1.270 -97.523
Egenkapital 30. juni 2012 105.700 319.205 180.000 -21.502 -76.504 702.624 0 14.139 1.223.662

Aktiekapitalen pr 30. juni 2012 er nedskrevet i forhold til 31. december 2011 med DKK 6.164.980 til DKK 105.700.000 og er fordelt på aktier a DKK 10.

Note 1 – Anvendt regnskabspraksis samt skøn og estimater

Delårsrapporten aflægges i overensstemmelse med IAS 34 "Præsentation af delårsrapport" som godkendt af EU og yderligere danske oplysningskrav til delårsrapporter for børsnoterede virksomheder.

Anvendt regnskabspraksis er uændret i forhold til årsrapporten for 2011, hvortil der henvises.

Årsrapporten for 2011 indeholder den samlede beskrivelse af anvendt regnskabspraksis med betydning for regnskabet.

Skøn og estimater

Udarbejdelsen af delårsrapporter kræver, at ledelsen foretager regnskabsmæssige skøn og estimater, som påvirker anvendelsen af regnskabspraksis og indregnede aktiver, forpligtigelser, indtægter og omkostninger. Faktiske resultater kan afvige fra disse skøn.

De væsentligste skøn, som ledelsen foretager ved anvendelsen af koncernens regnskabspraksis, og de væsentligste skønsmæssige usikkerheder forbundet hermed er med undtagelse af grundlaget for skønnet af dagsværdien af projektejendomme jf. note 3 de samme ved udarbejdelsen af delårsrapporten som ved udarbejdelsen af årsrapporten pr. 31. december 2011.

Note 2 – Segmentoplysninger

Koncernens resultat fordeler sig således på segmenter (DKK mio.):

1/1 - 30/6 2012
Vesteuropa Østeuropa Maltdrikke Ikke fordelt I alt
Nettoomsætning 1.229,2 290,6 213,2 1.733,0
Resultat før finansielle poster (EBIT) 175,5 18,4 38,5 -16,7 215,7
Andel af resultat i associerede selskaber 10,7 10,7
Øvrige finansielle poster -0,4 -1,4 0,5 -15,2 -16,5
Periodens resultat før skat 185,8 17,0 39,0 -31,9 209,9
Skat af periodens resultat -54,1 -54,1
Periodens resultat 155,8
Overskudsgrad, % 14,3 6,3 18,1 12,4
1/1 - 30/6 2011
Vesteuropa Østeuropa Maltdrikke Ikke fordelt I alt
Nettoomsætning 1.221,4 338,8 178,4 1.738,6
Resultat før finansielle poster (EBIT) 160,6 28,6 25,0 -16,3 197,9
Andel af resultat i associerede selskaber 2,3 1,9 4,2
Øvrige finansielle poster -0,6 -4,2 -0,1 -16,7 -21,6
Periodens resultat før skat 162,3 24,4 26,8 -33,0 180,5
Skat af periodens resultat -52,0 -52,0
Periodens resultat 128,5
Overskudsgrad, % 13,1 8,4 14,0 11,4
1/1 - 31/12 2011
Vesteuropa Østeuropa Maltdrikke Ikke fordelt I alt
Nettoomsætning 2.410,1 629,1 391,4 3.430,6
Resultat før finansielle poster (EBIT) 405,0 45,1 53,3 -29,2 474,2
Andel af resultat i associerede selskaber 12,5 1,9 14,4
Øvrige finansielle poster -1,4 -4,9 6,2 -27,4 -27,5
Periodens resultat før skat 416,1 40,2 61,4 -56,6 461,1
Skat af periodens resultat -110,2 -110,2
Periodens resultat 350,9
Overskudsgrad, % 16,8 7,2 13,6 13,8

Koncernens resultat fordeler sig således på segmenter (DKK mio.):

1/4 - 30/6 2012
Vesteuropa Østeuropa Maltdrikke Ikke fordelt I alt
Nettoomsætning 689,9 175,5 115,0 980,4
Resultat før finansielle poster (EBIT) 129,8 18,1 21,8 -10,2 159,5
Andel af resultat i associerede selskaber 11,7 11,7
Øvrige finansielle poster -0,2 -0,6 0,8 -7,3 -7,3
Periodens resultat før skat 141,3 17,5 22,6 -17,5 163,9
Skat af periodens resultat -42,1 -42,1
Periodens resultat 121,8
Overskudsgrad, % 18,8 10,3 19,0 16,3
1/4 - 30/6 2011
Vesteuropa Østeuropa Maltdrikke Ikke fordelt I alt
Nettoomsætning 715,6 178,3 99,7 993,6
Resultat før finansielle poster (EBIT) 120,3 24,9 17,3 -4,4 158,1
Andel af resultat i associerede selskaber 8,7 1,7 10,4
Øvrige finansielle poster -0,4 -1,3 0,2 -7,4 -8,9
Periodens resultat før skat 128,6 23,6 19,2 -11,8 159,6
Skat af periodens resultat -43,6 -43,6
Periodens resultat 116,0
Overskudsgrad, % 16,8 14,0 17,4 15,9

Note 3 – Dagsværdi projektejendomme

Efter beslutningen i 2008 om at lukke bryggeriet i Århus har Royal Unibrew forestået processen med at få ændret den gældende lokalplan, så bryggerigrunden kan anvendes til andre formål end bryggerivirksomhed. Århus kommune godkendte i november 2011 en ændret lokalplan for bryggerigrunden, som indeholder 140.000 m2 byggeretter.

Som følge heraf har bryggeriejendommen i koncernregnskabet og regnskabet for moderselskabet siden 2008 været klassificeret som projektudviklingsejendom, og der blev ultimo 2008 foretaget en omvurdering til den af ledelsen skønnede dagsværdi af ejendommen i henhold til bestemmelserne i IAS 16.

Ledelsen fik som grundlag for sit skøn af dagsværdien udarbejdet vurderingsrapporter fra autoriserede valuarer med kendskab til området, hvor ejendommen er beliggende.

Valuarerne fastsatte dagsværdien baseret på en vurdering af, hvilken udnyttelse af projektejendommen en ændret lokalplan ville give mulighed for. Valuarerne fastsatte dagsværdien som den skønsmæssigt opgjorte markedsværdi beregnet som den sum for hvilken ejendommen kunne omsættes på vurderingstidspunktet mellem en villig køber og en villig sælger i en normal handel mellem to uvildige parter efter en rimelig markedsføring og forhandling, hvori parterne hver især handlede kyndigt, fornuftigt og uden tvang. Værdiansættelsesmetoden var den såkaldte residualmetode, som består i at skønne salgsværdien pr. m2 til slutbrugere af et færdigt byggeprojekt med fradrag af de skønnede bygge- og udviklingsomkostninger, avancen til en ejendomsdeveloper og liggetidsomkostninger til forrentning af købesummen for grunden indtil salgstidspunktet for byggeprojektet til slutbrugerne. Således er de væsentligste forudsætninger salgsværdien til slutbrugerne, størrelsen af developeravance, projektrealisationsperioden og bebyggelsestyper.

Ledelsen skønnede i forbindelse med aflæggelsen af regnskabet for 2008 på baggrund af de ovenfor oplyste forudsætninger dagsværdien af bryggerigrunden i Århus til DKK 400 mio.

Den regnskabsmæssige værdi var før værdireguleringen til dagsværdi DKK 160 mio. Værdiansættelsen til en dagsværdi på DKK 400 mio. medførte således en opskrivning på DKK 240 mio., som i 2008 blev posteret på egenkapitalen under opskrivningshenlæggelser med fradrag af udskudt skat på DKK 60 mio.

Ledelsen har ved aflæggelse af efterfølgende regnskaber, senest i forbindelse med aflæggelsen af delårsregnskabet for perioden 1. januar - 31. marts 2012 opdateret sit skøn af ejendommens dagsværdi for at sikre, at den regnskabsmæssige værdi inklusive påløbne projektudviklingsomkostninger ikke afveg væsentligt fra dagsværdien på balancedagen. Ledelsens skøn har hidtil som ved aflæggelsen af regnskabet for 2008 baseret sig på vurderingsrapporter fra valuarer udarbejdet med anvendelse af uændrede forudsætninger og vurderingsmetode.

Selskabet indgik i 2011 en samarbejdsaftale baseret på en optionsmodel, hvorefter køberen stykvis kan erhverve bryggerigrunden i perioden frem til udgangen af 2016. Idet den første del af bryggerigrunden sælges i september 2012 baseret på denne aftale, har ledelsen i forbindelse med aflæggelsen af delårsregnskabet for perioden 1. januar - 30. juni 2012 vurderet, at det mulige cash flow i henhold til den indgåede samarbejdsaftale er det bedste grundlag for at skønne bryggerigrundens dagsværdi. Det vurderes, at ændringen i forhold til det hidtidigt anvendte grundlag ikke har medført et ændret skøn af dagsværdien pr. 30. juni 2012. Det er ikke praktisk muligt at vurdere effekten af ændringen på fremtidige skøn af dagsværdien i forhold til den hidtidigt anvendte metode.

De væsentligste elementer i opgørelsen af dagsværdien af bryggerigrunden er således de skønnede salgspriser og tidsterminer i henhold til samarbejdsaftalen, de skønnede omkostninger indtil salgstidspunktet (ejendomsskatter, projekt- og salgsomkostninger) og diskonteringsrenten. Pr. 30. juni 2012 er ledelsens skøn af dagsværdien baseret

DELÅRSRAPPORT FOR 1. HALVÅR 2012

på et gennemsnitligt salgsprovenu (salgspris med fradrag af omkostninger) på ca. DKK 3.400 pr. m2 byggeret, en gennemsnitlig liggetid på 2-3 år, og en diskonteringsrente på 6,5 % for de 140.000 m2 byggeretter, som grunden i henhold til den gældende lokalplan omfatter.

Idet der er tale om en optionsbaseret aftale, er afhændelsen af bryggerigrunden, herunder det tidsmæssige forløb, således behæftet med usikkerhed, og værdien på afhændelsestidspunktet kan afvige væsentligt fra den aktuelt skønnede dagsværdi, som ikke afviger væsentligt fra den regnskabsmæssige værdi 30. juni 2012.

En del af bryggerigrunden omfattende 37.500 m2 byggeretter vil i september 2012 blive afhændet til den regnskabsmæssige værdi pr. 30. juni 2012.

Note 4 – Pengestrømsopgørelsen (t.DKK)

1/1 - 30/6
2012
1/1 - 30/6
2011
1/1 - 31/12
2011
Reguleringer for ikke likvide driftsposter
Finansielle indtægter -1.562 -25.195 -40.156
Finansielle omkostninger 18.091 46.874 67.659
Af- og nedskrivninger på immaterielle og materielle
langfristede aktiver
57.042 74.409 133.787
Skat af periodens resultat 54.157 51.927 110.253
Resultat af kapitalandele i associerede virksomheder -10.729 -4.240 -14.370
Nettotab ved salg af materielle langfristede aktiver 5.273 -4.703 -7.293
Reguleringer i øvrigt 1.226 596 -7
I alt 123.498 139.668 249.873

Note 5 – Virksomhedssalg og -køb

2012

Der er ikke solgt eller købt virksomheder i 2012.

2011

Virksomhedssalg

Royal Unibrew A/S solgte i marts 2011 sine aktier i det polske datterselskab, Royal Unibrew Polska Sp. z o.o. Selskabet indgik i koncernregnskabet indtil udgangen af februar 2011.

Royal Unibrew Polska Sp. z o.o. indgik i 2011 i koncernregnskabet med en omsætning på DKK 50 mio., et EBITDA på DKK 1 mio. og et EBIT på DKK 0 mio.

(t.DKK) Regnskabsmæssig værdi på
salgstidspunktet
Aktiver
Langfristede aktiver 122.417
Kortfristede aktiver 124.151
Passiver
Hensatte forpligtelser -2.500
Kortfristede gældsforpligtelser -78.825
165.243

Virksomhedskøb

Royal Unibrew A/S erhvervede i marts 2011 20 % af det polske bryggeriselskab Van Pur S.A. Selskabet indgår i koncernregnskabet som associeret virksomhed.

Royal Unibrews datterselskab, AB Kalnapilio-Tauro Grupé, erhvervede pr. 1. juli 2011 100 % af aktierne i det litauiske bryggeri, UAB Vilkmergés alus. Anskaffelsesprisen, DKK 5,9 mio., svarer til dagsværdien af aktiverne i UAB Vilkmergés alus, som primært relaterer sig til varemærker.

HOVED- OG NØGLETAL FOR 1. HALVÅR 2008-2012

1. halvår (ikke revideret)
2012 2011 2010 2009 2008
Afsætning (t. hl) 2.711 2.898 3.219 3.268 3.756
Resultatopgørelse (DKK mio.)
Nettoomsætning 1.733 1.739 1.882 1.913 2.080
EBITDA før særlige poster 278 268 254 179 156
Resultat af primær drift før særlige poster 216 198 152 87 63
Overskudsgrad (%) 12,4 11,4 8,1 4,5 3,0
Særlige poster (omkostninger) 0 0 0 -40 -47
EBITDA 278 268 254 139 109
Særlige poster (af-og nedskrivning, avance/tab) 0 0 0 15 13
Resultat før finansielle poster (EBIT) 216 198 152 62 29
EBIT-margin (%) 12,4 11,4 8,1 3,2 1,4
Resultat efter skat af associerede virksomheder 11 4 12 14 7
Finansielle indtægter og omkostninger i øvrigt, netto -17 -22 -59 -53 -52
Resultat før skat 210 180 105 23 -16
Årets resultat 156 129 71 17 -12
Royal Unibrews andel af resultat 155 128 70 16 -12
Balance (DKK mio.)
Langfristede aktiver 2.291 2.353 2.411 2.748 2.840
Aktiver i alt 3.101 3.207 3.404 487 4.285
Egenkapital 1.224 1.257 1.029 553 1.041
Netto rentebærende gæld 623 735 1.011 2.139 1.976
Netto arbejdskapital -230 -138 -183 73 348
Pengestrømme (DKK mio.)
Fra driftsaktivitet 314 212 222 143 -16
Fra investeringsaktivitet -43 -3 184 -72 -256
Frit cash flow 271 199 217 49 -142
Aktierelaterede nøgletal (DKK)
RU's andel af resultat pr. DKK 10 aktie 14,5 11,5 6,3 3,0 -2,1
Cash flow pr. DKK 10 aktie 29,6 19,2 20,0 25,9 -2,8
Udbytte pr. DKK 10 aktie 0,0 0,0 0,0 0,0 10,0
Kurs ultimo pr. DKK 10 aktie 371,5 339,0 196,0 82,5 500,0
Finansielle nøgletal (i %)
Frit cash flow i % af nettoomsætning 16 12 12 3 -7
Cash conversion 174 155 306 289 1.200
Egenkapitalandel 40 39 30 14 24

De af Finansanalytikerforeningens "Anbefalinger og Nøgletal 2010" omfattede nøgletal er beregnet i overensstemmelse hermed.

PRAKTISKE OPLYSNINGER

FINANSKALENDER

2012

Årsrapport 2012
Delårsrapport for perioden 1. januar – 31. marts 2013
Ordinær generalforsamling i Odense
Delårsrapport for perioden 1. januar – 30. juni 2013
Delårsrapport for perioden 1. januar – 30. september 2013
  1. november 2012 Delårsrapport for perioden 1. januar - 30. september 2012

SELSKABSMEDDELELSER TIL NASDAQ OMX COPENHAGEN I 2012

12. januar 2012 03/2012 Medarbejderrepræsentation i bestyrelsen i Royal Unibrew A/S
6. februar 2012 08/2012 Storaktionærmeddelelse i henhold til værdipapirhandelslovens § 29
2. marts 2012 12/2012 Finanskalender
9. marts 2012 14/2012 Årsrapport 2011
26. marts 2012 17/2012 Afslutning af aktietilbagekøbsprogram på DKK 60 mio.
30. marts 2012 18/2012 Indkaldelse til ordinær generalforsamling
30. marts 2012 19/2012 Royal Unibrew har modtaget meddelelse om betinget udnyttelse af 37.500 m2 byg
geretter af Århus ejendom
30. april 2012 20/2012 Delårsrapport for 1. januar - 31. marts 2012
30. april 2012 21/2012 Ordinær generalforsamling 2012
1. maj 2012 22/2012 Vedtægter
8. juni 2012 28/2012 Gennemførelse af nedsættelse af aktiekapitalen
13. juni 2012 30/2012 Væsentlig betingelse opfyldt for udnyttelse af option på 37.500 m2 byggeretter på
Royal Unibrews bryggerigrund i Århus

Udover ovennævnte selskabsmeddelelser er der udsendt ugentlige selskabsmeddelelser om aktietilbagekøbsprogram i perioden 1. januar - 19. marts 2012 og i perioden 1. maj - 27. august 2012.

DISCLAIMER

Denne meddelelse indeholder fremadrettede udsagn. Der bør ikke træffes beslutning baseret på sådanne fremadrettede udsagn, da de relaterer sig til og er afhængig af omstændigheder som måske eller måske ikke vil indtræde i fremtiden, og de faktiske resultater kan adskille sig væsentligt fra dem, som er indeholdt i de fremadrettede udsagn. Fremadrettede udsagn omfatter, men er ikke begrænset til, udsagn vedrørende vores forretning, finansielle omstændigheder, strategi, driftsresultater, finansiering og andre planer, formål, antagelser, forventninger, udsigter, overbevisninger og andre fremtidige begivenheder og udsigter. Vi påtager os ikke nogen forpligtelse til og har ikke til hensigt at offentliggøre opdateringer eller ændringer til nogen af disse fremadrettede udsagn, uanset om det er med henblik på at afspejle ny information eller fremtidige begivenheder eller omstændigheder eller med andet formål.

Talk to a Data Expert

Have a question? We'll get back to you promptly.