Share Issue/Capital Change • Sep 28, 2012
Preview not available for this file type.
Download Source FileBestyrelsen i Brøndbyernes IF Fodbold A/S, Sten Lerche, Benny Winther, Johnny
Nederskov Nielsen, Bjarne Jensen og Tommy Sommer Håkansson, har i den seneste
tid været i dialog med tidligere administrerende direktør i Brøndby IF, Frank
Buch-Andersen, om Brøndby IF’s aktuelle situation. Dialogen er forløbet både
konstruktivt og positivt.
Parterne har aftalt at fortsætte dialogen, og der er enighed om, at det er
afgørende, og et fælles mål, at Brøndby IF udarbejder en økonomisk bæredygtig
plan, der vil kunne bringe Brøndby IF tilbage til toppen af dansk fodbold. Det
er ligeledes afgørende for begge parter, at den fremtidige løsning sikrer
opbakning fra både fans, frivillige, amatører, sponsorer, aktionærer samt
selskab.
Den 10. august 2012 meddelte Brøndby IF markedet i en selskabsmeddelelse, at
det var besluttet at give Brøndby Supporters Trust ret til at tegne op til
500.000 stk. B-aktier og 38.000 stk. A-aktier inden den 31. december 2012 og
yderligere 500.000 stk. B-aktier og 38.000 stk. A-aktier inden den 31. december
2013. Både Frank Buch-Andersen og en samlet bestyrelse i Brøndbyernes IF
Fodbold A/S bakker fortsat 100 procent op om denne emission som en væsentlig
del af den fremtidige løsning for Brøndby IF.
Der er fra Brøndby Supporters Trusts side fuld opbakning til det videre
samarbejde mellem Frank Buch-Andersen og Brøndby IF:
Yderligere information om denne meddelelse kan fås hos konstitueret
administrerende direktør Tommy Sommer Håkansson på telefon 43 63 08 10
Building tools?
Free accounts include 100 API calls/year for testing.
Have a question? We'll get back to you promptly.