AI Terminal

MODULE: AI_ANALYST
Interactive Q&A, Risk Assessment, Summarization
MODULE: DATA_EXTRACT
Excel Export, XBRL Parsing, Table Digitization
MODULE: PEER_COMP
Sector Benchmarking, Sentiment Analysis
SYSTEM ACCESS LOCKED
Authenticate / Register Log In

Royal UNIBREW

Major Shareholding Notification Oct 15, 2012

3380_iss_2012-10-15_af70ecf0-d410-4e08-be75-b264b00ac472.pdf

Major Shareholding Notification

Open in Viewer

Opens in native device viewer

SELSKABSMEDDELELSE NR. 53/2012 – 15. OKTOBER 2012

Det polske bryggeriselskab, Van Pur S.A. har dags dato udnyttet den købsoption på Royal Unibrews aktier i bryggeriselskabet, som Royal Unibrew A/S afgav i forbindelse med sammenlægningen af Royal Unibrews datterselskab, Royal Unibrew Polska Sp. Z o.o. og Van Pur S.A. i marts 2011, jf. selskabsmeddelelse nr. 4/2011 af 18. marts 2011.

Royal Unibrew A/S har i henhold til optionen solgt samtlige sine aktier i Van Pur S.A. for PLN 111 mio. Salgsprisen for aktierne svarer til den regnskabsmæssige værdi på salgstidspunktet, og salget vil således ikke påvirke Royal Unibrews koncernresultat for 2012. Salget har medført, at den rentebærende gæld er reduceret med DKK 200 mio.

De tidligere udmeldte forventninger til 2012 fastholdes.

Som oplyst i selskabsmeddelelse nr.42/2012 af 28. august 2012 er det bestyrelsens hensigt - i forbindelse med det etapevise salg af bryggerigrunden i Århus og Van Purs udnyttelse af sin købsoptionsaftale vedrørende Royal Unibrews kapitalandele i Van Pur - at øge udlodningen under hensyn til Royal Unibrews finansielle målsætninger og strategiske forhold i øvrigt. Bestyrelsen forventer således, at Royal Unibrew i de kommende år ekstraordinært kan udlodde ca. DKK 500 mio. I ovennævnte selskabsmeddelelse blev det endvidere oplyst, at aktietilbagekøb i perioden mellem generalforsamlingerne i 2012 og 2013 ekstraordinært øges med DKK 50 mio., og udbyttet foreslås ekstraordinært øget med DKK 50 mio. i 2013. Oplysning om eventuel ekstraordinær udlodning for 2013 udover det allerede oplyste vil blive givet i forbindelse med offentliggørelse af årsrapporten for 2012.

Med venlig hilsen Royal Unibrew A/S

Henrik Brandt Adm. direktør

Eventuelle spørgsmål bedes rettet til undertegnede på tlf. 56 77 15 13.

Meddelelsen er udarbejdet på dansk og engelsk. I tvivlstilfælde er den danske udgave gældende.

Talk to a Data Expert

Have a question? We'll get back to you promptly.