AI Terminal

MODULE: AI_ANALYST
Interactive Q&A, Risk Assessment, Summarization
MODULE: DATA_EXTRACT
Excel Export, XBRL Parsing, Table Digitization
MODULE: PEER_COMP
Sector Benchmarking, Sentiment Analysis
SYSTEM ACCESS LOCKED
Authenticate / Register Log In

Skjern Bank

Share Issue/Capital Change Dec 17, 2012

3464_iss_2012-12-17_13d72913-92e1-45cc-91cd-8c2d83e16df4.pdf

Share Issue/Capital Change

Open in Viewer

Opens in native device viewer

NASDAQ OMX Copenhagen A/S Skjern, 17. december 2012 Nikolaj Plads 6 1007 København K

Fondsbørsmeddelelse nr. 28/2012

MÅ IKKE OFFENTLIGGØRES, VIDERESENDES ELLER DISTRIBUERES, DIREKTE ELLER INDIREKTE, I USA, CANA-DA, AUSTRALIEN ELLER JAPAN ELLER I EN NOGEN SOM HELST ANDEN JURISDIKTION, HVOR OFENTLIGGØ-RELSE, VIDERESENDELSE ELLER DISTRIBUTION ER ULOVLIG

Skjern Bank offentliggør samlet resultat af kapitaludvidelse

Skjern Bank offentliggjorde den 22. november 2012 et prospekt for udbud af op til 8.512.000 stk. nye aktier, heraf op til 4.512.000 nye aktier med fortegningsret for bankens eksisterende aktionærer samt op til 4.000.000 stk. nye aktier, der udbydes uden fortegningsret i en rettet emission.

I selskabsmeddelelse nr. 27/2012 offentliggjort den 14. december 2012 meddelte Skjern Bank, at der efter udløbet af tegningsperioden for fortegningsretsemissionen, var tegnet udbudte antal aktier svarende til et bruttoprovenu på ca. DKK 90 mio.

Efter udløbet af tegningsperioden for fritegningsaktierne er resultatet nu, at samtlige 4.000.000 stk. udbudte aktier tegnes.

I henhold til de indgåede garantiaftaler, tegner Danske Bank A/S og Lind Invest ApS hver 2.000.000 stk. udbudte fritegningsaktier. I den forbindelse har AP Pension Livsforsikringsaktieselskab aftalt at erhverve samtlige udbudte aktier, som Danske Bank A/S tegner i henhold til garantiaftalen.

De resterende 13.619 aktier, der ikke blev tegnet i fortegningsretsemissionen, er tegnet på basis af indkomne tilsagn om tegning af resterende aktier. Der blev således ikke tegnet nye aktier i henhold til den indgåede tegningsgaranti med Aktieselskabet Arbejdernes Landsbank.

Dermed er alle udbudte aktier i fortegningsrets- og fritegningsemissionen tegnet.

På baggrund af de indkomne tilsagn om tegning af udbudte fritegningsaktier og resterende aktier anser bestyrelsen markedskursen på disse aktier for at udgøre DKK 20 pr. aktie. Bestyrelsen har besluttet at udstede de udbudte fritegningsaktier og resterende aktier til DKK 20 pr. aktie svarende til et bruttoprovenu på ca. DKK 80,3 mio.

Det samlede bruttoprovenu for hele emissionen udgør således ca. DKK 170,2 mio.

Kapitalforhøjelsen vedrørende de nye aktier forventes registeret i Erhvervsstyrelsen efter betaling den 20. december 2012.

De nye aktier forventes optaget til handel og officiel notering på NASDAQ OMX under den eksisterende ISIN-kode DK0010295922 den 27. december 2012.

Venlig hilsen Skjern Bank

Per Munck Direktør

[email protected] Telefon: 2173 3004 / 9682 1300

Vigtig meddelelse

Denne meddelelse udgør hverken et tilbud eller en opfordring til at købe eller tegne værdipapirer i Skjern Bank. Skjern Bank foretager alene et offentligt udbud af værdipapirer i Danmark samt privatplaceringer i visse andre jurisdiktioner, dog ikke i USA, Canada, Australien eller Japan eller i nogen anden jurisdiktion, hvor udbud eller salg ikke ville være tilladt i henhold til gældende ret i den pågældende jurisdiktion. Det offentlige udbud vil udelukkende blive foretaget på grundlag af det offentliggjorte prospekt. Et prospekt udarbejdet i overensstemmelse med gældende danske regler er offentliggjort og er tilgængeligt, som beskrevet andetsteds i denne meddelelse. Enhver beslutning om at købe eller tegne værdipapirer i Skjern Bank i forbindelse med udbuddet sker udelukkende på baggrund af oplysningerne i prospektet og eventuelle tillæg hertil.

Udstedelse, udnyttelse og salg af værdipapirer i forbindelse med udbuddet er i nogle jurisdiktioner omfattet af visse juridiske og regulatoriske begrænsninger. Banken, dennes rådgivere og/eller repræsentanter påtager sig intet ansvar for en persons manglende overholdelse af disse begrænsninger.

Denne meddelelse må ikke offentliggøres, videresendes, distribueres eller på anden måde gøres tilgængelig i USA, Canada, Australien eller Japan anden nogen anden jurisdiktion uden for Danmark, hvor en sådan offentliggørelse, videresendelse eller distribution ikke er tilladt i henhold til gældende lovgivning i den pågældende jurisdiktion.

Talk to a Data Expert

Have a question? We'll get back to you promptly.