Earnings Release • Jan 11, 2013
Preview not available for this file type.
Download Source FileKøbenhavns Lufthavn satte passagerrekord i 2012
Med 23.336.187 passagerer i 2012 satte Københavns Lufthavn rekord på trods af
en række konkurser blandt flyselskaberne. Samlet steg antallet af passagerer
med 2,7 procent i forhold til året før.
Københavns Lufthavn satte passagerrekord i 2012 med 23,3 mio. rejsende. Med en
stigning på 5,3 procent er det den internationale trafik, der trækker væksten
sammen med et øget antal transferpassagerer.
”Den markante stigning i antallet af transferpassagerer på 7,3 procent og
stigningen i antallet af interkontinentale passagerer på 10,2 procent viser, at
vi har styrket vores internationale position som det vigtigste nordeuropæiske
trafikknudepunkt. Fem store konkurser i europæisk luftfart i 2012 påvirkede
direkte operationen i Københavns Lufthavn, og alligevel formåede vi at skabe
solid vækst. Det er tilfredsstillende,” siger Thomas Woldbye, adm. direktør,
Københavns Lufthavn.
December bød på et lille fald i passagertallet på 0,4 procent i forhold til
året før. Forklaringen er, at mange sandsynligvis har taget en lang juleferie
væk fra den danske vinterkulde og først er returneret i begyndelsen af 2013.
Det betød, at der var næsten 60.000 flere afgående end ankommende passagerer,
hvilket er usædvanligt.
Antallet af starter og landinger faldt med 4,2 procent i 2012. Sammenholdt med
stigningen i passagertallet betyder det, at flyselskaberne har fløjet med bedre
belægning samt større fly, hvilket er en positiv udvikling.
Building tools?
Free accounts include 100 API calls/year for testing.
Have a question? We'll get back to you promptly.