AGM Information • Feb 1, 2013
AGM Information
Open in ViewerOpens in native device viewer
Den 1. februar 2013
Bestyrelsen har hermed fornøjelsen at invitere dig til selskabets ordinære generalforsamling
i Ballerup Super Arena, Ballerup Idrætsby 4, 2750 Ballerup.
Bestyrelsen foreslår et udbytte på kr. 2,20 pr. A-/B-aktie a kr. 2
4 Godkendelse af bestyrelsens vederlag for indeværende år
Bestyrelsen stiller forslag om, at honoraret for bestyrelsen og for revisionskomiteen er uændret
Bestyrelsen foreslår genvalg af den siddende formand.
Født 1953, formand, administrerende direktør i Novo A/S, cand.polyt., kemiingeniør. Bestyrelsen foreslår genvalg af Henrik Gürtler på grund af hans indgående kendskab til Novozymes A/S' forretning samt hans faglige kompetencer og erfaring i at lede og arbejde i en international virksomhed inden for den bioteknologiske industri. Henrik Gürtler er formand for bestyrelsen i Københavns Lufthavne A/S, COWI Holding A/S samt medlem af bestyrelsen i Novo Nordisk A/S. Henrik Gürtler har været medlem af bestyrelsen siden 2000.
Bestyrelsen foreslår genvalg af den siddende næstformand.
Født 1945, næstformand, cand.merc.
Bestyrelsen foreslår genvalg af Kurt Anker Nielsen på grund af hans indgående kendskab til Novozymes A/S' forretning, ledelseserfaring fra international, bioteknologisk og biofarmaceutisk virksomhed samt økonomiske og regnskabsmæssige ekspertise.
Kurt Anker Nielsen er formand for bestyrelsen i Dalhoff Larsen & Horneman A/S og medlem af bestyrelsen i Novo Nordisk Fonden, Novo Nordisk A/S, Vestas Wind Systems A/S samt Veloxis Pharmaceuticals A/S. Kurt Anker Nielsen er formand for revisionskomiteerne i Vestas Wind Systems A/S og Veloxis Pharmaceuticals A/S samt medlem af revisionskomiteen i Novo Nordisk A/S.
Kurt Anker Nielsen har været medlem af bestyrelsen siden 2000.
Bestyrelsen foreslår genvalg af:
Novozymes A/S Krogshøjvej 36
2880 Bagsværd Danmark
Telefon: Direkte tlf. vedr. 4446 0000 generalforsamlingen: Telefax: 4446 8636 / 3077 8636 4446 2525 (Nina Lund)
Internet: www.novozymes.com CVR-nummer: 10 00 71 27
Født 1956, Deputy CEO og Chief Operating Officer i Saab AB, MSc. (civilingeniør).
Bestyrelsen foreslår genvalg af Lena Olving på grund af hendes internationale erfaring inden for supply chain, procesoptimering og produktion samt hendes økonomiske og regnskabsmæssige ekspertise.
Lena Olving er medlem af bestyrelsen i SJ AB samt medlem af revisionskomiteen i SJ AB.
Lena Olving indstilles som uafhængigt bestyrelsesmedlem ifølge pkt. 5.4.1 i Komiteen for god selskabsledelses anbefalinger for god selskabsledelse.
Lena Olving har været medlem af bestyrelsen siden 2011.
Født 1955, administrerende direktør i Carlsberg A/S, cand.merc., MBA.
Bestyrelsen foreslår genvalg af Jørgen Buhl Rasmussen på grund af hans internationale forretnings- og ledelseserfaring, navnlig inden for salg, marketing og branding samt hans mangeårige erfaring med akkvisitionsaktiviteter.
Jørgen Buhl Rasmussen er formand for bestyrelsen i JSC Baltika Breweries, medlem af bestyrelsen i Carlsberg Breweries A/S samt medlem af DI's udvalg for erhvervspolitik.
Jørgen Buhl Rasmussen indstilles som uafhængigt bestyrelsesmedlem ifølge pkt. 5.4.1 i Komiteen for god selskabsledelses anbefalinger for god selskabsledelse.
Jørgen Buhl Rasmussen har været medlem af bestyrelsen siden 2011.
Født 1957, bestyrelsesformand i Brdr. Hartmann A/S, lic.polit.
Bestyrelsen foreslår genvalg af Agnete Raaschou-Nielsen på grund af hendes erfaring inden for forretningsudvikling og akkvisitionsaktiviteter, makroøkonomisk ekspertise samt særlige erfaring inden for immaterielle rettigheder.
Agnete Raaschou-Nielsen er formand for bestyrelsen i Juristernes og Økonomernes Pensionskasse, næstformand for bestyrelsen i Danske Invest og medlem af bestyrelsen i Danske Invest Management A/S, Dalhoff Larsen & Horneman A/S, Arkil Holding A/S, Solar A/S samt Schouw & Co. A/S. Agnete Raaschou-Nielsen er tillige medlem af revisionskomiteen i Dalhoff Larsen & Horneman A/S.
Agnete Raaschou-Nielsen indstilles som uafhængigt bestyrelsesmedlem ifølge pkt. 5.4.1 i Komiteen for god selskabsledelses anbefalinger for god selskabsledelse.
Agnete Raaschou-Nielsen har været medlem af bestyrelsen siden 2011.
Født 1954, professor, Kungliga Tekniska Högskolan, Stockholm, og Danmarks Tekniske Universitet (DTU), MSc. (civilingeniør), doktorgrad i bioteknologi.
Bestyrelsen foreslår genvalg af Mathias Uhlén på grund af hans kompetencer inden for forskning og bioteknologi.
Mathias Uhlén er formand for bestyrelsen i Atlas Antibodies AB og Antibodypedia AB, næstformand for bestyrelsen i Affibody Holding AB og medlem af bestyrelsen i SweTree Technologies AB samt Bure Equity AB.
Mathias Uhlén indstilles som uafhængigt bestyrelsesmedlem ifølge pkt. 5.4.1 i Komiteen for god selskabsledelses anbefalinger for god selskabsledelse.
Mathias Uhlén har været medlem af bestyrelsen siden 2007.
Bestyrelsen foreslår genvalg af PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab.
Forslag fra bestyrelsen om nedsættelse af selskabets aktiekapital ved annullering af en del af selskabets beholdning af egne B-aktier. Bestyrelsen foreslår, at selskabets B-aktiekapital nedsættes med kr. 10.600.000 fra kr. 542.512.800 til kr. 531.912.800. Den samlede aktiekapital udgør herefter kr. 639.400.000.
Generalforsamlingens dirigent bemyndiges til at foretage de ændringer i vedtægterne, herunder
nummereringen, der måtte følge af vedtagelserne på generalforsamlingen. Dirigenten bemyndiges i øvrigt til at foretage ændringer og tilføjelser til det vedtagne samt i anmeldelsen til Erhvervsstyrelsen, som måtte blive krævet i forbindelse med registrering af de vedtagne ændringer.
Vedtagelse af dagsordenens pkt. 9a kræver, at aktionærer repræsenterende mindst 2/3 af det samlede antal stemmer i selskabet er repræsenteret på generalforsamlingen, og at mindst 2/3 af såvel de afgivne stemmer som af den på generalforsamlingen repræsenterede stemmeberettigede aktiekapital stemmer for forslaget, jf. vedtægternes pkt. 9.2. Godkendelse, vedtagelse og valg i øvrigt sker ved simpel stemmeflerhed.
En aktionær har alene ret til at deltage i og afgive stemmer på generalforsamlingen i forhold til de aktier, aktionæren besidder på registreringsdatoen torsdag den 21. februar 2013.
Adgangskort til generalforsamlingen kan bestilles senest mandag den 25. februar 2013 på følgende måder:
Bestilte adgangskort vil blive udsendt inden generalforsamlingen til den adresse, der er noteret i selskabets ejerbog. Bestilte adgangskort, som du ikke ønsker tilsendt, kan afhentes fra torsdag den 28. februar 2013 kl. 14.00 på selve generalforsamlingsstedet.
Hvis du er forhindret i at deltage i generalforsamlingen, kan du vælge at:
Via selskabets hjemmeside www.novozymes.com/investor/generalforsamling eller på www.vp.dk/gf kan du elektronisk afgive brevstemme eller elektronisk afgive fuldmagt til bestyrelsen om afstemning efter bestyrelsens anbefaling eller ved afkrydsning i de enkelte felter på den elektroniske fuldmagt. Dette skal ske senest mandag den 25. februar 2013 kl. 23.59. Du kan også anvende vedhæftede brevstemme eller fuldmagt, som skal returneres i udfyldt og underskrevet stand til VP Investor Services, Weidekampsgade 14, 2300 København S, pr. brev, scannet pr. e-mail til [email protected] eller på fax 4358 8867, således at denne er VP Investor Services i hænde senest mandag den 25. februar 2013 kl. 23.59.
Bemærk venligst, at der kan afgives enten fuldmagt eller brevstemme, men ikke begge dele.
For selskabets udenlandske aktionærer findes en vejledning på www.novozymes.com/ investor/generalforsamling.
Selskabets samlede aktiekapital udgør nominelt kr. 650.000.000, hvoraf nominelt kr. 107.487.200 er A-aktier og nominelt kr. 542.512.800 er B-aktier.
Selskabets aktiekapital er fordelt på aktier a kr. 1 eller multipla heraf. Hver A-aktie på nominelt kr. 1 giver 10 stemmer, og hver B-aktie på nominelt kr. 1 giver 1 stemme. Således giver hvert aktiebeløb på kr. 2 af A-aktiekapitalen 20 stemmer, mens hvert aktiebeløb på kr. 2 af B-aktiekapitalen giver 2 stemmer.
Udbytte, der vedtages på generalforsamlingen, vil blive udbetalt via VP Securities til aktionærernes konti i egne depotbanker.
Følgende materiale kan fra i dag hentes på selskabets hjemmeside www.novozymes.com/investor/ generalforsamling:
Generalforsamlingen vil blive transmitteret direkte via webcast, se selskabets hjemmeside www.novozymes.com/investor/generalforsamling.
På generalforsamlingen vil aktionærernes spørgsmål til bestyrelse og direktion blive besvaret.
Der vil være bustransport fra Ballerup Station, hvor 3 busser fra Lyngby Turistfart vil køre fra stationen kl. 15.00 til Ballerup Super Arena. Busserne vil have et skilt i forruden med teksten "Novozymes' Generalforsamling". Afgangstiderne tilbage til Ballerup Station vil være opslået i Ballerup Super Arena.
Der gøres opmærksom på, at der er en del trapper på generalforsamlingsstedet, men at der forefindes handicaplift.
Efter generalforsamlingen vil der blive serveret et let traktement.
Bestyrelsen Novozymes A/S
Building tools?
Free accounts include 100 API calls/year for testing.
Have a question? We'll get back to you promptly.