AI Terminal

MODULE: AI_ANALYST
Interactive Q&A, Risk Assessment, Summarization
MODULE: DATA_EXTRACT
Excel Export, XBRL Parsing, Table Digitization
MODULE: PEER_COMP
Sector Benchmarking, Sentiment Analysis
SYSTEM ACCESS LOCKED
Authenticate / Register Log In

Brondby IF

Legal Proceedings Report Feb 6, 2013

3423_iss_2013-02-06_22c98033-d669-4f55-bf74-482aa5d24c5b.pdf

Legal Proceedings Report

Open in Viewer

Opens in native device viewer

BRØNDBYERNES IF FODBOLD A/S Cvr.nr. 83 93 34 10

Brøndby, den 6. februar 2013

FONDSBØRSMEDDELELSE NR. 07/2013

Brøndby IF – En forsvarlig løsning

I anledning af medieomtale af Spillerforeningens kritik af Brøndby IF's plan for normal drift frem til en kapitaltilførsel i foråret 2013 (Fondsbørsmeddelelse nr. 06/2013) samt udtalelser fra Brøndby Supporters Trust om selskabets ledelse har Brøndby IF's konstituerede adm. direktør Tommy Sommer Håkansson følgende kommentarer:

  • Vi stod i en meget alvorlig situation, og har på ingen måde bluffet, som Mads Øland påstår. Vi troede til det sidste på en aftale med Spillerforeningen, som på dette tidspunkt var en betingelse for tilførsel af likviditet og forsat drift. Vi strakte os uforholdsmæssigt langt for at nå en aftale. Men da Spillerforeningen blandt andet fastholdt kravet om en ubetinget bankgaranti, som vi under hele forhandlingsforløbet har gjort klart, at vi ikke kunne imødekomme, måtte vi konstatere, at det ikke var en farbar vej for en redning af Brøndby IF. Da det ikke var muligt at nå en aftale med Spillerforeningen, holder vi os til en retlig afgørelse af enkeltsagerne.

  • Kun ved en helt ekstraordinær indsats over weekenden med hjælp fra investorer og kreditorer lykkedes det at strikke en rigtig god løsning sammen. Vi beklager, at det forsinkede lønudbetalingerne, men det skyldes ene og alene at ledelsen agerede som ansvarsfuld ledelse, og vi er taknemmelige for den forståelse, vi har mødt fra vores medarbejdere.

  • Ydermere støtter Divisionsforeningen vores synspunkt om, at kendelsen i de tre konkrete sager ikke danner præcedens for de øvrige sager og branchen som helhed, som Mads Øland nu påstår. Det har hele tiden været gjort klart over for Spillerforeningen, som Divisionsforeningen i går skrev i en pressemeddelelse. Det er vigtigt at understrege, at Brøndby IF ikke er den eneste Superligaklub med dette principielle problem.

  • Vi forstår ledelsen i Brøndby Supporters Trust's frustrationer, men i den nuværende situation med det tidspres der er, er det den eneste forsvarlige løsning, at den nuværende ledelse gennemfører kapitaltilførslen i foråret. Herefter må det være op til en kommende ejerkreds, hvor der kun er en aktieklasse, at udpege en fremtidig ledelse. Men vi er klar over, at det kræver hårdt arbejde, inden vi er i mål - både på ledelsesgangen og på banen.

Brøndby IF Tommy Sommer Håkansson Konstitueret administrerende direktør

Information

Yderligere information om denne meddelelse kan fås hos konstitueret administrerende direktør Tommy Sommer Håkansson på telefon 43 63 08 10.

Side 1 af 1

Talk to a Data Expert

Have a question? We'll get back to you promptly.