Board/Management Information • Feb 8, 2013
Board/Management Information
Open in ViewerOpens in native device viewer
Selskabsmeddelelse
KVISTGÅRD, Danmark – 8. februar 2013 – Bavarian Nordic A/S (OMX: BAVA) offentliggjorde i dag, at selskabet har udnævnt James B. Breitmeyer, M.D., Ph.D. til Executive Vice President og Division President for selskabets cancervaccinedivision.
"Vi er glade for at kunne byde Dr. Breitmeyer velkommen i koncernledelsen," udtaler Anders Hedegaard, administrerede direktør i Bavarian Nordic. "Hans mangeårige ledelseserfaring fra medicinalindustrien kombineret med en solid ekspertise inden for cancer danner et perfekt udgangspunkt for at lede vores cancervaccinedivision. James har mere end 20 års erfaring med klinisk udvikling fra forskning og frem til kommercialisering, som vil komme udviklingen af vores cancerimmunterapiprojekter til gode – i særdeleshed PROSTVAC® , som i øjeblikket er i fase 3-udvikling."
"Jeg ser meget frem til at blive en del af Bavarian Nordic i denne spændende fase," udtaler James B. Breitmeyer, M.D., Ph.D. "Gennem hele min karriere har jeg haft interesse for cancerimmunterapi, og jeg mener at PROSTVAC® udgør en avanceret tilgang og rummer en spændende mulighed for at kunne tilvejebringe en forbedret behandling til patienter med fremskreden prostatacancer. Jeg ser frem til at føre udviklingen af denne lovende produktkandidat succesrigt gennem fase 3 på vejen til kommercialisering."
Dr. Breitmeyer var Executive Vice President of Development og Chief Medical Officer i Cadence Pharmaceuticals Inc. fra 2006 til 2012. Fra 2001 til 2006 var han Chief Medical Officer i Applied Molecular Evolution Inc. – et helejet datterselskab af Eli Lilly and Co. Fra 2000 til 2001 var Dr. Breitmeyer administrerende direktør i Harvard Clinical Research Institute. Fra 1991 til 2000 bestred han forskellige stillinger i Serono Laboratories Inc., herunder Chief Medical Officer og Senior Vice President of Research and Development. Før Serono var han videnskabelig konsulent i Immunogen Inc. og arbejdede som læge og underviser på Dana Farber Cancer Institute og Harvard Medical School.
Dr. Breitmeyer er uddannet læge og ph.d. ved Washington University School of Medicine med speciale i intern medicin og onkologi. Han er forfatter eller medforfatter til en lang række videnskabelige artikler.
Asger Aamund Bestyrelsesformand
Kontakt Anders Hedegaard, administrerende direktør. Telefon +45 23 20 30 64
Bavarian Nordic er et vaccine-fokuseret biotekselskab, der udvikler og producerer innovative vacciner til forebyggelse og behandling af livstruende sygdomme, hvor der er et stort udækket medicinsk behov. Selskabets pipeline fokuserer på cancer og infektionssygdomme, og indeholder ti udviklingsprogrammer. Inden for cancer er selskabets førende program PROSTVAC® , en vaccine til behandling af fremskreden prostatacancer, og som er i fase 3 udvikling. Vaccinen, der udvikles i samarbejde med National Cancer Institute, er i kliniske fase 1 og fase 2 forsøg afprøvet i næsten 600 patienter. Inden for infektionssygdomme er det førende program
IMVAMUNE® , en ikke-replicerende koppevaccine, der udvikles og leveres til det amerikanske nationale beredskabslager under en kontrakt med de amerikanske myndigheder. For yderligere information, besøg www.bavarian-nordic.com.
Denne meddelelse indeholder udsagn om fremtiden ("forward-looking statements"), som er forbundet med risici, usikkerheder og andre faktorer, hvoraf mange er uden for vores kontrol. Dette kan medføre, at faktiske resultater afviger væsentligt fra de resultater, som er omhandlet i ovennævnte udsagn om fremtiden. Udsagn om fremtiden inkluderer udsagn vedrørende vores planer, mål, fremtidige begivenheder, præstation og/eller anden information, som ikke er historisk information. Vi påtager os ingen forpligtelser til offentligt at opdatere eller revidere udsagn om fremtiden således, at disse afspejler efterfølgende begivenheder eller omstændigheder, undtagen i det omfang dette er foreskrevet ved lov.
3490 Kvistgård Fax: +45 33 26 83 80
Building tools?
Free accounts include 100 API calls/year for testing.
Have a question? We'll get back to you promptly.