AI Terminal

MODULE: AI_ANALYST
Interactive Q&A, Risk Assessment, Summarization
MODULE: DATA_EXTRACT
Excel Export, XBRL Parsing, Table Digitization
MODULE: PEER_COMP
Sector Benchmarking, Sentiment Analysis
SYSTEM ACCESS LOCKED
Authenticate / Register Log In

Zealand Pharma

Share Issue/Capital Change Feb 8, 2013

Preview not available for this file type.

Download Source File

København, 2013-02-08 12:30 CET (GLOBE NEWSWIRE) -- Zealand Pharma A/S (NASDAQ
OMX København: ZEAL) meddeler, at selskabets bestyrelse i dag har besluttet at
etablere et nyt warrantprogram for selskabets medarbejdere under bemyndigelse i
henhold til selskabsvedtægternes § 8.1, som blev givet på Generalforsamlingen
den 2. november 2010. Lignende medarbejderwarrantprogrammer blev besluttet og
meddelt henholdsvis i februar 2011 og februar 2012 (Selskabsmeddelelser nr.
3/2011 og 4/2012).

Warrant-incitamentsprogrammet skal ses i lyset af Zealand Pharmas målsætning om
at tiltrække og fastholde gode medarbejdere, der kan bidrage til at sikre den
langsigtede værdiskabelse for aktionærerne, og være med til at sikre, at der
både på kort og langt sigt er sammenfaldende interesser mellem selskabets
medarbejdere, direktion og aktionærer.

Der vil blive tildelt i alt op til 389.762 warrants, der giver ret til tegning
af op til 389.762 nye Zealand Pharma aktier á 1 kr. nominel værdi.
Udnyttelseskursen på de tildelte warrants er fastsat til 87,45 kr., hvilket
svarer til lukkekursen på selskabets aktier på NASDAQ OMX København torsdag 7.
februar 2013, plus 10 %.

Udnyttelse af de tildelte warrants kan ske helt eller delvist i perioden 10.
februar 2016 til og med 10. februar 2018. Udnyttelse skal ske inden for en
periode på 4 uger efter offentliggørelse af enten et årsregnskab eller et
delårsregnskab for Zealand Pharma (henholdsvis for 1. kvartal, 1. halvår og de
første ni måneder).

På basis af Black-Scholes-modellen er de tildelte warrants beregnet til at have
en samlet markedsværdi på ca. 8,4 mio. kr., med en volatilitet på 39,3%, et
renteniveau på 0,66% og en kurs på selskabets aktie på 79,50 kr.

Betingelser for warrantprogrammet

Fratræder en medarbejder sin stilling i selskabet, finder aktieoptionslovens §§
4 og 5 anvendelse. Vilkårene i aktieoptionsloven indebærer følgende:

Såfremt en medarbejder fratræder sin stilling på grund af sin egen opsigelse,
bortfalder retten til at udnytte tildelte warrants. Warrants, hvor
udnyttelsesperioden er indtrådt inden fratræden, kan dog udnyttes indtil
fratrædelsestidspunktet. Retten til tildelinger efter ansættelsesforholdets
ophør bortfalder også.

Såfremt en medarbejder fratræder sin stilling på grund af selskabets opsigelse,
der ikke skyldes medarbejderens misligholdelse, bevarer medarbejderen retten
til samtlige tildelte warrants, uanset om udnyttelsesperioden er indtrådt inden
fratræden. Det samme gælder i de tilfælde, der er angivet i aktieoptionslovens
§ 4, stk. 2, (fratræden på grund af alder/pensionering) og § 4, stk. 3,
(fratræden på grund af selskabets grove misligholdelse).

Såfremt en medarbejder fratræder sin stilling på grund af selskabets opsigelse,
der skyldes misligholdelse fra medarbejderens side, eller såfremt medarbejderen
bliver berettiget bortvist, bortfalder retten til alle tildelte warrants på
fratrædelsestidspunktet. Warrants, hvor udnyttelsesperioden er indtrådt inden
fratræden, kan udnyttes indtil fratrædelsestidspunktet.

                                  # # #

For yderligere information, kontakt venligst:

Hanne Leth Hillman, Vice President for IR og Corporate Communication

Tlf.: 50 60 36 89, email: [email protected]

Om Zealand Pharma

Zealand Pharma A/S (NASDAQ OMX København: ZEAL) er et biotekselskab med
hovedsæde i København, Danmark. Zealand Pharma er specialiseret inden for
innovation, optimering og udvikling af nye peptid-lægemidler og har en bred og
moden pipeline af nye lægemiddelkandidater, der alle er identificeret gennem
selskabets egne forskningsaktiviteter. Virksomhedens primære fokus ligger inden
for diabetes/metaboliske sygdomme, og den førende lægemiddelkandidat er
lixisenatid (Lyxumia®)1), en GLP-1 agonist til én gang daglig indgivelse, som
er udlicenseret til Sanofi til behandling af type 2-diabetes. Lyxumia® er
godkendt til markedsføring i Europa (februar 2013) og vurderes aktuelt af
lægemiddelmyndighederne i en lang række andre lande globalt. I 1. kvt. 2013
ventes besked fra FDA, om en registreringsansøgning i USA er accepteret.

Zealand Pharma har en partnerstrategi for udvikling og kommercialisering af
sine produkter, og i tillæg til samarbejdet med Sanofi inden for type
2-diabetes, har virksomheden partnerskaber med Boehringer Ingelheim inden for
diabetes/- fedme, med Abbvie (tidligere Abbott) inden for akut nyreskade og med
Helsinn Healthcare inden for kemoterapi-induceret diarré. Zealand Pharma
fokuserer sine aktiviteter på sygdomsområder, hvor eksisterende behandlinger
ikke i tilstrækkelig grad kan udfylde patientens behov, og hvor
markedspotentialet for bedre behandling gennem brugen af ??peptid-lægemidler er
høj.

1) Lyxumia® er det beskyttede produktnavn, som det Europæiske Lægemiddelagentur
(EMA) har godkendt for lixisenatid.

Talk to a Data Expert

Have a question? We'll get back to you promptly.