Earnings Release • Feb 21, 2013
Earnings Release
Open in ViewerOpens in native device viewer
Hovedkontoret Østergade 2, Hvidbjerg 7790 Thyholm Telefon 9695 5200 Fax 9695 5249 CVR 6485 5417
NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nikolaj Plads 6 1007 København K
Fondsbørsmeddelelse nr. 1/2013
| Hovedtal i 1.000 kr. | 2012 | 2011 | 2010 | 2009 | 2008 |
|---|---|---|---|---|---|
| Netto rente- og gebyrindtægter | 60.044 | 54.825 | 50.206 | 50.454 | 42.305 |
| Kursreguleringer | 701 | 513 | 2.215 | 1.716 | 1.457 |
| Udgifter, personale og administration | 46.498 | 43.674 | 41.281 | 36.204 | 35.236 |
| Af- og nedskrivninger på mat. aktiver | 833 | 2.339 | 1.647 | 1.668 | 1.676 |
| Basisindtjening | 12.798 | 8.943 | 7.711 | 12.780 | 5.624 |
| Nedskrivninger på udlån | 23.236 | 16.908 | 18.456 | 10.361 | 3.836 |
| Resultat før skat | -10.908 | -9.121 | -10.477 | 1.537 | 2.528 |
| Årets resultat | -8.266 | -7.175 | -7.889 | 1.253 | 1.844 |
| Udlån | 673.956 | 655.428 | 614.961 | 623.522 | 589.527 |
| Indlån | 728.281 | 687.531 | 695.731 | 610.341 | 528.403 |
| Egenkapital | 80.284 | 66.675 | 73.603 | 81.895 | 79.884 |
| Efterstillede kapitalindskud | 25.000 | 35.000 | 35.000 | 35.000 | 35.000 |
| Balance | 993.199 | 946.113 | 1.019.819 | 905.218 | 823.593 |
| Garantier | 144.953 | 137.114 | 162.184 | 194.806 | 205.682 |
| Nøgletal | 2012 | 2011 | 2010 | 2009 | 2008 |
|---|---|---|---|---|---|
| Primo egenkapitalforrentning før skat | -14,8 | -13,0 | -13,5 | 1,9 | 3,2 |
| Solvensprocent – lovkrav 8 % | 11,5 | 11,6 | 14,0 | 16,7 | 17,3 |
| Kernekapitalprocent | 9,5 | 8,3 | 10,0 | 12,0 | 12,0 |
| Årets nedskrivningsprocent | 2,7 | 1,5 | 2,2 | 1,2 | 0,5 |
| Årets resultat pr. aktie (100 kr.) | -34,0 | -47,8 | -52,6 | 8,4 | 12,3 |
| Udbytte, kr. pr. aktie | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
| Aktiens indre værdi (100 kr.) | 240 | 445 | 500 | 552 | 546 |
| Kurs/indre værdi (100 kr.) | 0,4 | 0,4 | 0,7 | 0,7 | 0,6 |
| Børskurs (100 kr.) | 96 | 200 | 365 | 400 | 308 |
| Gennemsnitligt antal medarbejdere | 43,9 | 43,4 | 42,5 | 41,1 | 42,3 |
Hvidbjerg Banks formål er at drive bankvirksomhed samt anden ifølge bankloven tilladt virksomhed.
Hvidbjerg Bank havde ved udgangen af 2012 ca. 9.500 kunder, heraf ca. 700 erhvervskunder.
Banken har i dag afdelinger i Hvidbjerg (hovedkontor), Struer, Viborg og Holstebro og beskæftiger 43,9 medarbejdere opgjort som heltidsansatte.
Bankens forretningsmodel er enkel og ukompliceret. Vi holder os til traditionelle bankydelser og begiver os ikke af med avancerede forretningsmetoder og produkter, ligesom vi ikke deltager i spekulative forretninger af nogen art. F.eks. har banken siden 1995 haft en fast politik om ikke at yde lån til køb af bankens aktier.
Vores forretningsmodel har i 2012 været under granskning af Finanstilsynet i forbindelse med en nærmere evaluering af bl.a. bestyrelsens kompetencer i forhold til forretningsmodellen. Vi har i den sammenhæng med tilfredshed konstateret, at Finanstilsynet ikke har haft bemærkninger til vores måde at drive bank på og ej heller bestyrelsens kompetencer i forhold til at lede banken.
Banken gennemførte i perioden 2.-16. maj en udvidelse af aktiekapitalen med udbud af 1,5 mio. stk. nye aktier á nominelt kr. 20 til kurs 25 pr. aktie med fortegningsret for bankens eksisterende aktionærer. Ved udbudsperiodens udløb var der tegnet 930.158 stk. nye aktier, svarende til et bruttoprovenu på 23,3 mio. kr. Hvidbjerg Banks bestyrelse og direktion betegner resultatet af kapitaludvidelsen som tilfredsstillende, ikke mindst under indtryk af de givne, meget vanskelige markedsbetingelser på udbudstidspunktet.
Nye og øgede kapital- og likviditetskrav i de såkaldte Basel III/CRD IV-regler stiller imidlertid krav om øget polstring, hvilket vanskeliggøres af den samfundsøkonomiske udvikling. Hvidbjerg Bank arbejder derfor med andre initiativer til en yderligere styrkelse af bankens soliditet.
Finanstilsynet var i marts 2012 på ordinær inspektion i Hvidbjerg Bank. Inspektionen var en fuld undersøgelse, hvor alle væsentlige områder i banken blev undersøgt. Når det gælder kreditsiden konkluderede tilsynet, at boniteten af bankens kunder ligger meget tæt på gennemsnittet for Gruppe 3 pengeinstitutter. Finanstilsynet vurderede dog, at vi skulle foretage yderligere nedskrivninger på knap 5 mio. kr. pr. 31. marts 2012. Den fulde ordlyd af Finanstilsynets redegørelse er tilgængelig på vores hjemmeside.
Hvidbjerg Bank har igen i 2012 noteret en pæn nettovækst i kundeunderlaget på over 6 %. Dermed har banken oplevet en konstant vækst i kundeunderlaget siden 2006. Væksten
kommer især fra afdelingerne i Viborg og Holstebro, der fortsat oplever en ganske betydelig tilgang af nye kunder. Nettotilgangen af nye kunder udgør således mere end 17 % for de to afdelinger tilsammen.
Sammenlagt er antallet af kunder i Hvidbjerg Bank vokset med 44 % siden 2006 til trods for, at kundeunderlaget i vores oprindelige kerneområde på Thyholm som følge af den befolkningsmæssige udvikling er skrumpet med ca. 10 % siden 2006.
Afdelingerne i Viborg og Holstebro bidrager i dag til bankens indtjening, og afdelingerne har i 2012 for første gang givet overskud efter indregning af deres andel af alle fælles omkostninger.
Ikke mindst takket være udviklingen i Viborg og Holstebro steg Hvidbjerg Banks samlede forretningsomfang i 2012 med 4,5 % til 1.547 mio. kr.
Udlånet voksede med 2,8 % til 674,0 mio. kr. hvilket er ganske tilfredsstillende i et marked, som generelt er kendetegnet ved et faldende finansieringsbehov.
Indlånet voksede samtidig med 5,9 % til 728,3 mio. kr. Der er således en god balance mellem indlåns- og udlånsudviklingen.
Omfanget af garantier udgjorde ved årsskiftet 145,0 mio. kr. svarende til en stigning på 5,7%.
Hvidbjerg Banks netto renteindtægter steg i 2012 med 7,8 % til 44,7 mio. kr. Stigningen kan først og fremmest tilskrives faldende renteudgifter som følge af indfrielse af seniorlån på 75 mio. kr. pr. 2. juli 2012.
Gebyr og provisionsindtægterne fortsatte den gode udvikling fra de foregående år og steg i 2012 med 11 % til 15,1 mio. kr., hvilket afspejler den fortsat pæne tilgang af nye kunder. Væksten i gebyr- og provisionsindtægterne har dog været faldende hen over 2012. Årsagen hertil er, at vi i lighed med mange andre banker oplever en faldende lånelyst hos kunderne som følge af usikkerhed omkring den samfundsøkonomiske udvikling.
Samlet set kunne Hvidbjerg Bank dog notere en stigning i netto rente- og gebyrindtægterne på 9,5 % til 60,0 mio. kr. i 2012, hvilket er meget tilfredsstillende.
Til trods for stærkt stigende IT-udgifter som følge af vores vækst og ekstraordinære omkostninger i forbindelse med Hvidbjerg Banks 100 års jubilæum, steg omkostningerne samlet set kun med 2,9 % i 2012 til 47,2 mio. kr.
Går man i dybden med tallene dækker de over en stigning i administrationsomkostningerne ekskl. lønninger på 14,2 %. Den kraftige stigning kan først og fremmest forklares med et spring i Hvidbjerg Banks IT-udgifter, idet banken på grund af sin vækst i de senere år er rykket en prisgruppe op, når det gælder bidrag til vores edb-central. Herudover udgør en del af stigningen i administrationsomkostningerne ekstraordinære engangsudgifter i 2012, bl.a. i forbindelse med bankens 100 års jubilæum.
Til gengæld er lønudgifterne kun steget med under 1 %. Og så er vores afskrivninger faldet til en tredjedel af sidste års niveau, hvilket skyldes, at vi stort set har afskrevet alle materielle aktiver fuldt ud.
Til trods for de stigende IT-udgifter er der således tale om en komfortabel balance mellem indtjeningsudviklingen og omkostningsudviklingen.
Det bevirker da også, at basisindtjeningen er øget med mere end 43 % til 12,8 mio. kr., hvilket er den bedste basisindtjening i bankens historie.
Det er yderligere positivt, at kadencen - når det gælder væksten i basisindtjening – har været jævnt stigende hen over året.
Hvidbjerg Bank har i 2012 realiseret positive kursreguleringer på 0,7 mio. kr.
Derimod har Hvidbjerg Bank for tredje år i træk oplevet betydelige nedskrivninger. I alt har banken nedskrevet 23,2 mio. kr. mod 16,9 mio. kr. året før. Nedskrivningerne er væsentligt over det forventede niveau.
Den væsentligste del af årets nedskrivninger blev foretaget i 2. kvartal og kan henføres til skærpede regler for nedskrivninger samt uventede konkurser. Men også i 4. kvartal har niveauet for nedskrivninger været relativt højt.
Når det gælder kreditkvaliteten af bankens udlån og garantier, er der ikke sket nævneværdige ændringer i 2012 sammenlignet med året før. Ca. 81 % af udlånene er af højeste bonitet.
Udviklingen er udtryk for, at årets nedskrivninger absorberer alle negative ændringer i kreditkvaliteten, hvilket er udtryk for en stringent nedskrivningspraksis.
Nedskrivningerne er fortsat bredt funderet og vedrører således ikke specielle kundegrupper. Dog er nedskrivningerne på private husholdninger fordoblet i forhold til sidste år.
Jf. afsnittet før ovenstående er det imidlertid vigtigt at notere, at langtfra alle nedskrivningerne er udtryk for endeligt registrerede tab. Det giver sig udslag i, at nedskrivningssaldoen (korrektivkontoen) ved årsskiftet kunne opgøres til 48,4 mio. kr. mod 31,5 mio. kr. året før – det højeste nogensinde.
Udover nedskrivningerne har Hvidbjerg Bank i 2012 haft udgifter på i alt 1,1 mio. kr. som følge af indbetalinger til indskydergarantifonden til dækning af tab i krakkede banker.
I alt har krisen i den danske banksektor siden 2008 kostet Hvidbjerg Bank 11,6 mio. kr.
Hvidbjerg Banks resultat før skat kan herefter opgøres til -10,9 mio. kr. mod -9,1 mio. kr. i 2011.
Og efter skat lander resultatet på et underskud på 8,3 mio. kr. mod et minus på 7,2 mio. kr. året før.
Såvel når det gælder indtægter og almindelige omkostninger har resultaterne været lidt bedre end budgetteret. Derimod afviger nedskrivningerne markant fra det budgetterede.
Efter overførsel af årets resultat havde Hvidbjerg Bank ved udgangen af 2012 en egenkapital på 80,3 mio. kr. mod 66,7 mio. kr. året før. Når egenkapitalen er steget, selvom årets resultat udviser et underskud, hænger det sammen med kapitaludvidelsen i foråret.
Efter tillæg af efterstillede kapitalindskud på i alt 25 mio. kr. samt lovmæssige fradrag, udgør bankens basiskapital 83,4 mio. kr. mod 82,8 mio. kr. året før. Når basiskapitalen ikke er steget mere sammenholdt med stigningen i egenkapitalen, så hænger det sammen med, at vi har indfriet 10 mio. kr. af den efterstillede kapital pr. 6.8.2012. Endvidere kan kun 18,75 mio. af den resterende efterstillede kapital på 25 mio. kr. medregnes i basiskapitalen.
Basiskapitalen på 83,4 mio. kr. svarer til en solvens på 11,5 % og en kernekapital på 9,5%.
Den aktuelle solvens skal ses i forhold til et beregnet internt solvensbehov på 8,64 % efter den hidtidige metode (sandsynlighedsmodellen) og 9,36 % efter den nye 8+ metode. Solvensbehovet udtrykker, hvor stor en basiskapital, der er nødvendig for at dække det underskud, som ville opstå, såfremt en række negative begivenheder måtte indtræffe samtidigt.
Solvensoverdækningen kan på baggrund af ovenstående opgøres til 20,6 mio. kr. svarende til 2,9 procentpoint eller 33 % i forhold til solvensbehovet.
Solvensoverdækningen er på niveau med det af bankens bestyrelse vedtagne interne solvensmål på mindst 33 % overdækning.
Bestyrelsen arbejder derfor med forskellige initiativer til styrkelse af solvensen og fører positive forhandlinger med en udbyder af ansvarlig kapital på kapitalmarkedet.
Hvidbjerg Bank havde ved udgangen af 2012 en likviditetsoverdækning på 150,7 mio. kr., hvilket svarer til en overdækning i forhold til lovens krav på 145,0 %. Bankens likviditetsoverdækning er reduceret i 2. halvår af 2012 som følge af førtidsindfrielse af seniorkapital på 75 mio. kr. og indfrielse af ansvarlig kapital på 10 mio. kr., men vurderes fortsat at være tilstrækkelig.
Finanstilsynet har introduceret en såkaldt Tilsynsdiamant, som fastlægger en række særlige risikoområder med angivne grænseværdier, som pengeinstitutterne som udgangspunkt bør ligge inden for fra ultimo 2012. Hvidbjerg Bank lever fortsat fuldt ud op til Tilsynsdiamantens pejlemærker og er ikke på noget punkt i nærheden af Finanstilsynets grænseværdier.
Hvidbjerg Banks situation i forhold til de nævnte pejlemærker pr. 31.12.2012 fremgår af nedenstående skema.
| Eksponeringskategori | Grænseværdi | Hvidbjerg Bank |
|---|---|---|
| Summen af store engagementer | max 125 % | 54,5 % |
| Udlånsvækst på årsbasis | max. 20 % | 2,8 % |
| Ejendomseksponering | max. 25 % | 4,1 % |
| Fundingratio | max. 1 | 0,79 |
| Likviditetsoverdækning | min. 50 % | 145,0 % |
Ved udgangen af 2012 havde Hvidbjerg Bank i alt 3.873 aktionærer, hvilket er en fremgang på næsten 14 % i forhold til for et år siden. Hele 295 af de i alt 468 nye aktionærer kom til i forbindelse med kapitaludvidelsen i foråret. I betragtning af, at bankernes image generelt fortsat er helt i bund, er vi glade for at så mange nye aktionærer har valgt at vise banken tillid ved at tegne aktier.
Som følge af udvidelsen af aktiekapitalen fra nominelt 15 mio. kr. til nominelt 33,6 mio. kr. er aktiekursen naturligt faldet.
Hvidbjerg Banks aktier blev på årets sidste børsdag handlet til kurs 19,10. Det svarer til et kurs/indre værdi forhold på 0,38. På samme dag året før blev bankens aktier handlet til kurs 40 og kurs/indre værdi var 0,4.
Følgende aktionærer ejer mere end 5 % af Hvidbjerg banks aktier: Sparekassen Vendsyssel, Vrå, 13,39 % Sparekassen Thy, Thisted, 13,39 %
På grund af reglerne for optagelse af statsgaranteret seniorkapital må Hvidbjerg Bank ikke udbetale udbytte for 2012, idet udbyttet skal kunne indeholdes i et positivt overskud.
Der har i 2012 ikke været større transaktioner mellem Hvidbjerg Bank og bankens nærtstående parter.
Der er ikke indtruffet særlige begivenheder efter skæringsdatoen.
For 2013 forventer vi et øget forretningsomfang. Dels som følge af forventet fortsat pæn tilgang af nye kunder – især i Holstebro og Viborg. Og dels ved at udvide forretningsomfanget med eksisterende kunder gennem kompetent, opsøgende og proaktiv rådgivning, der skaber værdi for kunderne.
På den baggrund budgetterer vi med en fortsat vækst i det samlede forretningsomfang på nogenlunde samme niveau som i 2012. Ligeledes budgetterer vi med at kunne fastholde en ganske markant fremgang i basisindtjeningen. I vores budget regner vi således med en vækst i basisindtjeningen til 13-15 mio. kr.
Endvidere forventer vi at det fald i nedskrivningerne, som vi regnede med sidste år, nu bliver til virkelighed, således at bankens nedskrivninger reduceres markant i 2013. Vi forventer dog fortsat relativt høje nedskrivninger.
En væsentlig del af Hvidbjerg Banks funding forfalder i 2013. Det drejer sig om det statsgaranterede seniorlån på ca. 75 mio. kr. Banken forventer imidlertid at kunne erstatte denne funding i nødvendigt omfang via udnyttelse af Nationalbankens nye lånefacilitet, hvor en del af Hvidbjerg Banks udlånsportefølje belånes i Nationalbanken.
| 21.02.2013 | Årsregnskabsmeddelelse for 2012 |
|---|---|
| 18.03.2013 | Årsrapport for 2012 |
| 03.04.2013 | Ordinær generalforsamling |
| 14.05.2013 | Periodemeddelelse for 1. kvartal 2013 |
| 13.08.2013 | Halvårsrapport 2013 |
| 12.11.2013 | Periodemeddelelse for 1. - 3. kvartal 2013 |
Den anvendte regnskabspraksis er uændret i forhold til årsregnskabsmeddelelsen for 2011.
Årsregnskabsmeddelelsen er ikke revideret.
| Resultatopgørelse 2012 | 2012 i 1.000 kr. |
2011 i 1.000 kr. |
|---|---|---|
| Renteindtægter | 54.435 | 54.634 |
| Renteudgifter | 9.738 | 13.188 |
| Netto renteindtægter | 44.697 | 41.446 |
| Udbytte af kapitalandele | 376 | 84 |
| Gebyrer og provisionsindtægter | 15.076 | 13.585 |
| Afgivne gebyrer og provisionsudgifter | 105 | 290 |
| Netto rente- og gebyrindtægter | 60.044 | 54.825 |
| Kursreguleringer | 701 | 513 |
| Andre driftsindtægter | 85 | 131 |
| Udgifter til personale og administration | 46.498 | 43.674 |
| Af- og nedskrivninger på materielle aktiver | 833 | 2.339 |
| Andre driftsudgifter Nedskrivninger på udlån og tilgodeh. m.v. |
1.171 23.236 |
1.669 16.908 |
| Resultat før skat | -10.908 | -9.121 |
| Skat | 2.642 | 1.946 |
| Årets resultat | -8.266 | -7.175 |
| Totalindkomstopgørelse | ||
| Årets resultat | -8.266 | -7.175 |
| Værdiændring i sikringsinstrument | 502 | -585 |
| Skat | -126 | 146 |
| Anden totalindkomst | 376 | -439 |
| Årets totalindkomst i alt | -7.890 | -7.614 |
| Balance pr. 31. december 2012 |
2012 i 1.000 kr. |
2011 i 1.000 kr. |
|---|---|---|
| Aktiver Kassebeholdning og anfordringstilgodeh. |
||
| hos centralbanker Tilgodehavender hos kreditinstitutter |
187.339 | 102.315 |
| og centralbanker Udlån og andre tilgodehavender |
9.964 | 103.224 |
| til amortiseret kostpris Obligationer til dagsværdi |
673.956 53.992 |
655.428 25.895 |
| Aktier m.v. | 41.381 | 36.168 |
| Grunde og bygninger i alt Domicilejendomme |
9.879 7.544 |
7.735 7.735 |
| Investeringsejendomme | 2.335 | 0 |
| Øvrige materielle aktiver Aktuelle skatteaktiver |
832 95 |
1.213 135 |
| Udskudte skatteaktiver | 6.804 | 4.283 |
| Aktiver i midlertidig besiddelse Andre aktiver |
1.507 6.159 |
3.568 4.829 |
| Periodeafgrænsningsposter | 1.291 | 1.320 |
| Aktiver i alt | 993.199 | 946.113 |
| Passiver | ||
| Gæld til kreditinstitutter og centralbanker | 144.427 | 68.528 |
| Indlån og anden gæld Udstedte obligationer til amortiseret kostpris |
728.281 0 |
687.531 74.950 |
| Andre passiver | 15.168 | 13.005 |
| Periodeafgrænsningsposter Gæld i alt |
39 887.915 |
47 844.061 |
| Hensættelser til tab på garantier Hensatte forpligtelser i alt |
0 0 |
377 377 |
| Efterstillede kapitalindskud | 25.000 | 35.000 |
| Aktiekapital | 33.603 | 15.000 |
| Overført overskud Egenkapital i alt |
46.681 80.284 |
51.675 66.675 |
| Passiver i alt | 993.199 | 946.113 |
| Eventualforpligtelser | ||
| Garantier: Finansgarantier |
27.129 | 28.452 |
| Tabsgarantier for realkreditudlån Tinglysnings- og konverteringsgarantier |
40.425 70.603 |
38.277 61.176 |
| Øvrige garantier | 6.796 | 9.209 |
| I alt | 144.953 | 137.114 |
| Andre forpligtende aftaler: | ||
| Øvrige I alt |
249 249 |
208 208 |
| Egenkapitalopgørelse | |||||
|---|---|---|---|---|---|
| Aktie kapital tkr. |
Overkurs ved emission tkr. |
Reserve for penge strøms afdækning tkr. |
Overført resultat tkr. |
I alt tkr. |
|
| Egenkapital 1/1 2012 | 15.000 | 0 | -439 | 52.114 | 66.675 |
| Køb af egne aktier | -1.088 | -1.088 | |||
| Salg af egne aktier | 934 | 934 | |||
| Aktieemission | 18.603 | 3.050 | 21.653 | ||
| Overført til reserver | -3.050 | 3.050 | 0 | ||
| Årets totalindkomst | 376 | -8.266 | -7.890 | ||
| Egenkapital 31/12 2012 | 33.603 | 0 | -63 | 46.744 | 80.284 |
| Nøgletal | 2012 | 2011 | 2010 | 2009 | 2008 |
|---|---|---|---|---|---|
| Solvens og kapital Solvensprocent Kernekapitalprocent |
11,5 % 9,5 % |
11,6 % 8,3 % |
14,0 % 10,0 % |
16,7 % 12,0 % |
17,3 % 12,0 % |
| Indtjening Egenkapitalforrentning før skat Egenkapitalforrentning efter skat Indtjening pr. omkostningskrone |
-14,8 % -11,2 % 0,85 kr. |
-13,0 % -10,2 % 0,86 kr. |
-13,5 % -10,1 % 0,83 kr. |
1,9 % 1,5 % 1,03 kr. |
3,2 % 2,3 % 1,06 kr. |
| Markedsrisiko Renterisiko Valutaposition |
1,4 % 1,4 % |
0,1 % 1,9 % |
1,5 % 1,5 % |
1,3 % 0,7 % |
1,0 % 1,8 % |
| Likviditet Udlån + hensættelser herpå ift. indlån Overdækning ift. lovkrav om likviditet |
99,2 % 145,0 % |
99,9 % 157,8 % |
93,4 % 250,6 % |
105,4 % 170,1 % |
114,2 % 139,5 % |
| Kreditrisiko Summen af store engagementer Andel af tilgodehavende med nedsat rente Nedskrivningsprocent Årets nedskrivningsprocent Årets udlånsvækst Udlån i forhold til egenkapital |
54,5 % 3,1 % 5,6 % 2,7 % 2,8 % 8,4 |
34,7 % 1,5 % 3,9 % 1,5 % 6,6 % 9,8 |
43,4 % 3,0 % 4,3 % 2,2 % -1,4 % 8,4 |
0,0 % 1,4 % 2,6 % 1,2 % 5,8 % 7,6 |
11,5 % 1,3 % 1,7 % 0,5 % -0,1 % 7,4 |
| Aktieafkast Årets resultat pr. aktie (stk.str. 100 kr.) Indre værdi pr. aktie (stk.str. 100 kr.) Udbytte pr. aktie (stk.str. 100 kr.) Børskurs/årets resultat pr. aktie |
-34,0 kr. 240 kr. 0 kr. |
-47,8 kr. 445 kr. 0 kr. |
-52,6 kr. 500 kr. 0 kr. |
8,4 kr. 552 kr. 0 kr. |
12,3 kr. 546 kr. 0 kr. |
| (stk.str. 100 kr.) Børskurs/indre værdi pr. aktie (stk.str. 100 kr.) |
-2,8 0,4 |
-4,2 0,4 |
-6,9 0,7 |
47,6 0,7 |
25,0 0,6 |
Building tools?
Free accounts include 100 API calls/year for testing.
Have a question? We'll get back to you promptly.