M&A Activity • Mar 13, 2013
Preview not available for this file type.
Download Source FileKøbenhavn, 2013-03-13 09:12 CET (GLOBE NEWSWIRE) --
Nordicom har indgået en optionsaftale på udviklingsejendommen beliggende Herlev
Hovedgade 17, 2730 Herlev (”DISA ejendommen”).
Nordicom arbejder løbende med salgsmodning og salg af selskabets
ikke-strategiske ejendomme. Selskabet har nu indgået en optionsaftale om salg
af ejendommen beliggende på Herlev Hovedgade 17, 2730 Herlev. Optionen giver
optionshaver adgang til at kunne købe ejendommen på nærmere definerede vilkår.
Ejendommen har gennem det seneste år været omfattet af en lokalplanproces, der
nu er afsluttet med vedtagelsen af en ny lokalplan for ejendommen. Lokalplanen
åbner mulighed for omdannelse af ejendommen til butikscenter med store
udvalgsvareforretninger, dagligvarebutikker og et spisested. Det samlede
butiksareal bliver på 34.500 m2. Ejendommen henstår uudlejet fra og med den 1.
juli 2013, hvor en større lejer fraflytter ejendommen.
Optionshaver, der er en økonomisk solid dansk investor, som ikke er nærtstående
til Nordicom, kan udnytte køberetten indtil den 1. juli 2013. Optionshaver
betaler 2 mio. kr. for køberetten frem til 2. april 2013, og herefter
yderligere 3 mio. kr. såfremt optionsperioden forlænges frem til 1. juli 2013.
Ved udnyttelse af optionen kan optionsbetalingen modregnes i købesummen.
Såfremt optionen udnyttes, udgør købesummen i alt 205 mio. kr.
Overtagelsesdagen vil være senest 31. december 2013.
Nordicom forventer, at salget årligt vil påvirke selskabets resultat eksklusive
værdireguleringer og skat (EBVAT) positivt med ca. 4 mio. kr., som følge af
sparede liggeomkostninger.
EBVAT-effekten for 2013 vil udgøre ca. 15 mio. kr., dels som følge af sparede
ligge-omkostninger og dels som følge af realiseret avance ved frasalget.
Nordicom vil fortsat arbejde på salg af ikke strategiske ejendomme, og det er
selskabets forventning at gennemføre yderligere frasalg i 2013.
Med venlig hilsen
Allan Andersen Ole Steensbro
Bestyrelsesformand Adm. direktør
For yderligere oplysninger kontakt:
Adm. direktør Ole Steensbro
Direkte telefon: 40 80 80 32
Building tools?
Free accounts include 100 API calls/year for testing.
Have a question? We'll get back to you promptly.