Earnings Release • Mar 21, 2013
Earnings Release
Open in ViewerOpens in native device viewer
Kuopiovej 11 5700 Svendborg OMX Nordic Exchange Copenhagen A/S Denmark
Tel +45 63 21 15 15 Fax +45 63 21 15 95 E-mail [email protected] www.sbs.dk CVR-nr. DK 32 77 42 10
Svendborg, den 21. marts 2013
Bestyrelsen indstiller årsrapporten for 2012 til godkendelse på selskabets generalforsamling torsdag den 25. april 2013 kl. 14.00 på selskabets kontor i Svendborg.
Koncernen realiserede en nettoomsætning på DKK 946 mio., et driftsresultat før afskrivninger og reorganisering (EBITDA recurring) for de fortsættende aktiviteter på DKK 61 mio. og et resultat efter skat på DKK 6 mio., hvilket er på niveau med de tidligere udmeldte forventninger omtalt i fondsbørsmeddelelse af 29. november 2012.
| DKK mio. | 2012 | 2011 |
|---|---|---|
| Nettoomsætning | 946 | 1.022 |
| Driftsresultat før afskrivninger og reorganisering (EBITDA recurring) | 61 | 83 |
| EBITDA | 52 | 83 |
| Resultat efter skat, fortsættende aktiviteter | 6 | 15 |
| Resultat efter skat, ophørende aktiviteter | 0 | -13 |
| Årets resultat | 6 | 2 |
Selskabet forventer for 2013 en koncernomsætning på DKK 980-1.020 mio. og EBITDA på DKK 60-80 mio. for fortsættende aktiviteter. Dette er baseret på et stabilt marked i vækst og SBS´ markedsposition.
Ledelsen besluttede i november 2012 at foretage en juridisk opdeling og divisionering af SBS-koncernen, således at den fremadrettet består af tre forretningsområder: SBS Automotive, SBS Friction og Notox (aktivitet bestemt for salg).
I december 2012 indgik SBS en aftale med koncernens pengeinstitutter om forlængelse af den eksisterende finansieringsaftale, herunder forlængelse af aftale om ansvarligt lån, således at finansieringsaftalen nu dækker det forventede finansieringsbehov frem til 30. juni 2014.
Koncernledelsen har påbegyndt forhandlinger med koncernens pengeinstitutter vedrørende en ny og længerevarende finansieringsaftale. Koncernens pengeinstitutter har oplyst, at de er positivt indstillet over for at få etableret en ny finansieringsaftale, som giver koncernen det nødvendige finansielle fundament til at fortsætte driften i de kommende år. Forhandlingerne forventes afsluttet i 2013.
Yderligere oplysninger: Kontakt venligst adm. dir. Hans Fuglgaard, tlf. 63 21 15 15.
Dette resumé er et uddrag af Scandinavian Brake Systems årsrapport 2012 og kan ikke erstatte denne. Den komplette årsrapport kan downloades på www.sbs.dk eller rekvireres på tlf. 63 21 15 15.
Bilag: Årsrapport 2012
Building tools?
Free accounts include 100 API calls/year for testing.
Have a question? We'll get back to you promptly.