AI Terminal

MODULE: AI_ANALYST
Interactive Q&A, Risk Assessment, Summarization
MODULE: DATA_EXTRACT
Excel Export, XBRL Parsing, Table Digitization
MODULE: PEER_COMP
Sector Benchmarking, Sentiment Analysis
SYSTEM ACCESS LOCKED
Authenticate / Register Log In

SimCorp

AGM Information Apr 17, 2013

Preview not available for this file type.

Download Source File

SimCorp A/S afholdt ekstraordinær generalforsamling onsdag den 17. april 2013.

Generalforsamlingen vedtog nedennævnte forslag som fremsat af bestyrelsen, og
selskabets vedtægter er ændret i overensstemmelse hermed.

Pkt. 1

Forslag fra bestyrelsen. Forslagene blev godkendt på den ordinære
generalforsamling den 21. marts 2013 med mere end 2/3 såvel af de afgivne
stemmer som af den på generalforsamlin­gen repræsenterede stemmeberettigede
aktiekapital, men der var ikke tilstrækkelig repræsen­teret kapital til stede
på generalforsamlingen til at vedtage forslagene, hvorfor bestyrelsen
fremsætter disse på den ekstraordinære generalforsamling.

Pkt. 1A

Bestyrelsen foreslår, at selskabets aktiekapital nedsættes med nominelt DKK
1.500.000 fra nominelt DKK 45.000.000 til nominelt DKK 43.500.000, svarende til
en nedsættelse af aktiekapitalen med 1.500.000 aktier a DKK 1, ved annullering
af egne aktier. Kapitalnedsættelsen gennemføres i overensstemmelse med
selskabslovens § 188, stk. 1, nr. 2, hvorefter nedsættelsen sker ved
nedskrivning af selskabets egne aktier, hvilket betyder at formålet med
nedsættelsen er udbetaling til aktionærerne. De omhandlede egne aktier er
indkøbt af selskabet i perioden fra den 10. juni 2011 til den 16. marts 2012
for en samlet anskaffelsessum på DKK 144.325.677,24. Anskaffelsessummen er i
selskabets regnskab optaget til DKK 0, idet beløbet er afskrevet direkte på
egenkapitalen. Som konsekvens heraf foreslås vedtægternes § 3, 1. punktum
ændret som følger:

"Selskabets aktiekapital er DKK 43.500.000, siger
firetitremillionerfemhundredetusinde 00/100, fordelt i aktier a DKK 1 eller
multipla heraf."

Efter nedsættelsen vil der være fuld dækning for aktiekapitalen og de
henlæggelser og reserver, der er bundne i henhold til lov og selskabets
vedtægter.

Forinden nedsættelsen af aktiekapitalen gennemføres, vil der i medfør af
selskabslovens § 192, ske indkaldelse af selskabets kreditorer via
Erhvervsstyrelsens elektroniske informationssystem. 4 uger efter udløbet af
anmeldelsesfristen i medfør af selskabslovens § 192 vil nedsættelse af
aktiekapitalen blive endeligt gennemført, og ændringen af vedtægterne vil
betragtes som registreret.

Pkt. 1B

Bestyrelsen foreslår at tildele bestyrelsen en bemyndigelse til forhøjelse af
aktiekapitalen med op til nominelt DKK 5.000.000 til markedskurs og uden
fortegningsret for de eksisterende aktionærer med udløb 1. marts 2018.

Som konsekvens heraf foreslås det, at vedtægternes § 4 i sin helhed ændres til
følgende:

”§ 4

Aktiekapitalen kan efter bestyrelsens nærmere bestemmelse med hensyn til tid og
vilkår forhøjes ved tegning af nye aktier uden fortegningsret for selskabets
hidtidige aktionærer. Forhøjelsen kan ske ad én eller flere gange med indtil i
alt nominelt DKK 5.000.000 (5.000.000 stk. á DKK 1). Forhøjelse kan ske såvel
ved kontant indbetaling, som ved indskud af en bestående virksomhed eller
bestemte formueværdier, der i alle tilfælde skal ske til markedskurs.
Bemyndigelsen gælder for en periode på 5 år, indtil den 1. marts 2018, og kan
af generalforsamlingen forlænges i én eller flere perioder på indtil 5 år ad
gangen.

De nye aktier udstedes til ihændehaver, men kan noteres på navn i selskabets
aktiebog. De nye aktier er omsætningspapirer, og der gælder ingen
indskrænkninger i omsætteligheden. Ingen aktionærer er forpligtet til helt
eller delvist at lade deres aktier indløse af selskabet eller andre.”

Et opdateret sæt vedtægter er tilgængeligt på selskabets hjemmeside.

Henvendelse vedrørende denne meddelelse kan rettes til:
Klaus Holse, Administrerende direktør, SimCorp A/S (+45 3544 8802, +45 2326
0000) eller
Thomas Johansen, Økonomidirektør, (+45 3544 6858, +45 2811 3828).

SimCorp A/S

Selskabsmeddelelse nr. 24/2013

Talk to a Data Expert

Have a question? We'll get back to you promptly.