Earnings Release • Apr 17, 2013
Preview not available for this file type.
Download Source FileKøbenhavn, 2013-04-17 16:01 CEST (GLOBE NEWSWIRE) -- 1. kvartals resultat før
skat er foreløbigt opgjort til DKK 215-225 mio.
Forventningerne til driftsresultatet for 2013 opjusteres
Ved den ordinære generalforsamling i Jeudan A/S senere i dag vil Jeudan oplyse,
at det foreløbige regnskab for første kvartal 2013 viser fremgang i
driftsresultatet samt positive kurs- og værdireguleringer.
Kvartalets driftsresultat før kurs- og værdireguleringer (EBVAT) ventes således
at blive i størrelsesordenen DKK 85-95 mio. (1. kvartal 2012: DKK 84 mio.)
Der er ved kvartalsskiftet opgjort en positiv regulering af ejendommenes
markedsværdi på ca. DKK 57 mio., svarende til 0,3% af den bogførte værdi.
Værdireguleringen skyldes en forbedret driftsøkonomi i ejendommene, mens de
markedsrelaterede afkastprocenter er uændrede.
På baggrund af renteforholdene blev der ved kvartalets udgang opgjort en
kursgevinst på Koncernens finansielle gældsforpligtelser på DKK 74 mio. De
samlede kurs- og værdireguleringer er således omkring DKK 130 mio.
Kvartalets resultat før skat er herefter samlet opgjort til omkring DKK 215-225
mio.
De nævnte regnskabstal for første kvartal 2013 er foreløbige. Kvartalsrapporten
er planlagt offentliggjort 21. maj 2013.
Forventninger til 2013
Jeudan har siden årsskiftet omlagt en række renteaftaler (renteswaps). Effekten
vil have en positiv påvirkning på resultatet i 2013 og i beskedent omfang de
kommende år, da renteaftalerne er indgået med forward start primo 2014.
Renteaftalernes gennemsnitlige løbetid er fastholdt på omkring 10 år, og
kursfølsomheden på dagsværdien af de finansielle gældsforpligtelser er fortsat
ca. DKK 80 mio. ved en ændring i renten på 0,1 procentpoint.
Jeudans tidligere offentliggjorte forventninger for 2013 om et driftsresultat
(EBVAT) på niveauet DKK 400-440 mio., opjusteres på den baggrund til et
driftsresultat (EBVAT) på niveauet DKK 430-470 mio., svarende til stigning på
ca. 15-20% i forhold til 2012 (DKK 381 mio.).
De her beskrevne forventninger til den økonomiske udvikling er ifølge deres
natur forbundet med risici og usikkerhedsfaktorer, som kan medføre væsentlige
afvigelser i forhold til det forventede. Usikkerhedsfaktorerne udgøres blandt
andet af udviklingen i leje- og serviceindtægter, omkostninger til drift og
vedligeholdelse samt i mindre grad rentesatser. For en uddybning af disse og
andre faktorer henvises til afsnittet om risikofaktorer i årsrapporten for
2012.
Yderligere oplysninger:
Bestyrelsesformand Niels Heering, tlf. 3341 4141
Adm. direktør Per W. Hallgren, tlf. 7010 6070
Jeudan A/S, Sankt Annæ Plads 13, 1250 København K. Tlf. 7010 6070.
Jeudan er Danmarks største børsnoterede ejendoms- og servicevirksomhed.
Koncernen investerer i og driver større kontor-, bolig- og detailejendomme i
København. Koncernen tilbyder i Jeudan Servicepartner et bredt udbud af
ejendomsrelaterede rådgivnings-, service- og bygningsydelser. Strategien sigter
mod fortsat vækst og lønsomhed, baseret på værdierne ordentlighed, dygtighed og
tilgængelighed. Koncernen har 400 medarbejdere. Selskabets aktier er noteret på
NASDAQ OMX Copenhagen (JDAN). www.jeudan.dk.
Building tools?
Free accounts include 100 API calls/year for testing.
Have a question? We'll get back to you promptly.