AGM Information • Apr 29, 2013
Preview not available for this file type.
Download Source FileSelskabsmeddelelse nr. 5/2013
Danske Andelskassers Bank A/S har mandag den 29. april 2013 holdt sin ordinære
generalforsamling i bankens lokaler, Baneskellet 1 i Hammershøj.
Generalforsamlingen blev afholdt i henhold til den annoncerede dagsorden.
Juridisk direktør Camilla Nowak, Danske Andelskassers Bank, blev valgt til
dirigent.
Bestyrelsesformand Jakob Fastrup aflagde beretning på vegne af bestyrelsen.
Det reviderede årsregnskab blev godkendt af generalforsamlingen.
Bestyrelsens forslag om at dække årets resultat via egenkapitalen blev godkendt
af generalforsamlingen.
Bestyrelsens forslag til vederlag til medlemmerne af bestyrelsen samt de af
bestyrelsen nedsatte udvalg blev godkendt.
Den af bestyrelsen udarbejdede lønpolitik blev ligeledes godkendt.
I henhold til vedtægternes § 19a skete der ikke ordinært valg af
bestyrelsesmedlemmer.
Som følge af Finanstilsynets krav om, at bestyrelser i pengeinstitutter skal
have et særligt branchekyndigt bestyrelsesmedlem, blev Helle Okholm, nordisk
CFO i Bluegarden Holding A/S, valgt til bankens bestyrelse.
I henhold til vedtægternes § 19a skete der ikke ordinært valg af
revisionskyndigt bestyrelsesmedlem.
Preben Arndal fortsætter således som revisionskyndigt bestyrelsesmedlem.
Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab blev valgt som ekstern
revisor.
Bestyrelsens forslag om, at bestyrelsen indtil den 29. april 2018 er bemyndiget
til at lade banken erhverve egne aktier med en pålydende på indtil 10 % af
aktiekapitalen, blev godkendt. Købskursen for de pågældende aktier må ikke
afvige mere end 10 % fra den ved erhvervelsen noterede kurs på NASDAQ OMX
Copenhagen A/S.
Der forelå ikke yderligere forslag fra bestyrelse eller aktionærer.
Der fremkom ikke indlæg under punktet.
I forlængelse af generalforsamlingen blev der holdt bestyrelsesmøde, hvor
bestyrelsen uændret konstituerede sig med Jakob Fastrup som bestyrelsesformand
og Jens Jørgensen Hald som næstformand.
Yderligere information
Ønskes yderligere information kan følgende kontaktes:
Kommunikationsdirektør Martin Rask Pedersen, tlf.: 87 99 30 33
Building tools?
Free accounts include 100 API calls/year for testing.
Have a question? We'll get back to you promptly.