AI Terminal

MODULE: AI_ANALYST
Interactive Q&A, Risk Assessment, Summarization
MODULE: DATA_EXTRACT
Excel Export, XBRL Parsing, Table Digitization
MODULE: PEER_COMP
Sector Benchmarking, Sentiment Analysis
SYSTEM ACCESS LOCKED
Authenticate / Register Log In

Jeudan A/S

Share Issue/Capital Change Jun 17, 2013

Preview not available for this file type.

Download Source File

København, 2013-06-17 14:28 CEST (GLOBE NEWSWIRE) -- Denne meddelelse har alene
til formål at give oplysninger og udgør ikke et tilbud om at købe, sælge,
udstede eller tegne værdipapirer, og er ikke en opfordring til et tilbud om at
købe, sælge, udstede eller tegne værdipapirer. Ej heller vil noget salg af
værdipapirer gennemføres i en jurisdiktion, hvor et sådant tilbud, opfordring
til tilbud eller salg ville være ulovligt uden en registrering eller handling i
henhold til værdipapirlovgivningen i en sådan jurisdiktion. Der er ikke og vil
ikke blive udsendt noget udbudsdokument eller prospekt til godkendelse af nogen
lovgivende myndighed i forbindelse med udbuddet.

Dette dokument udgør en meddelelse og er ikke et prospekt i relation til
Direktiv 2003/71/EF, som senest ændret ved Direktiv 2010/78.

Den rettede emission af 500.000 stk. nye aktier à nominelt DKK 100 i Jeudan A/S
(”Jeudan”), offentliggjort i selskabsmeddelelse nr. 246 tidligere dags dato,
(”Udbuddet”) er blevet fuldtegnet.

Tegningen er sket til kurs 531, svarende til gennemsnittet af slutkursen for
Jeudans eksisterende aktier torsdag den 13. juni 2013 og fredag den 14. juni
2013, og følger de forhåndstilsagn på tegning af nye aktier, som bestyrelsen
havde modtaget fra en række investorer, som emissionen var rettet mod, jf.
selskabsmeddelelse nr. 246.

Bruttoprovenuet af emissionen udgør DKK 265.500.000, og aktiekapitalen forhøjes
med DKK 50.000.000 til DKK 1.108.644.500, fordelt på 11.086.445 stk. aktier à
nominelt DKK 100. De nye aktier, der vil blive udstedt i forbindelse med
Udbuddet, repræsenterer således 4,72 % af Jeudans registrerede aktiekapital før
kapitalforhøjelsen og 4,51 % af kapitalen efter forhøjelsen.

Forventet tidsplan

Forventet betalingsdato mod levering af nye aktier 20.
juni
2013
Forventet dato for registrering af kapitalforhøjelsen i 20.
Erhvervsstyrelsen juni
2013
Forventet dato for optagelse til handel og officiel notering af nye 24.
aktier under den eksisterende ISIN kode på NASDAQ OMX Copenhagen A/S juni
2013

De nye aktier vil blive udstedt i en midlertidig ISIN kode. Den midlertidige
ISIN kode vil ikke blive optaget til handel og officiel notering, idet den
alene vil blive registreret i VP Securities A/S til brug for tegning af de nye
aktier.

NASDAQ OMX Copenhagen A/S har bekræftet, at de nye aktier vil blive optaget til
handel og officiel notering under den eksisterende fondskode, DK0010171362
(kortnavn JDAN), efter at forhøjelsen af aktiekapitalen er blevet registreret
hos Erhvervsstyrelsen.

Yderligere oplysninger:

Bestyrelsesformand Niels Heering, tlf. 4017 7531

Jeudan A/S, Sankt Annæ Plads 13, 1250 København K. Tlf. 7010 6070.

CVR nr. 14 24 60 45.

Jeudan er Danmarks største børsnoterede ejendoms- og servicevirksomhed.
Koncernen investerer i og driver større kontor-, bolig- og detailejendomme i
København. Koncernen tilbyder i Jeudan Servicepartner et bredt udbud af
ejendomsrelaterede rådgivnings-, service- og bygningsydelser. Strategien sigter
mod fortsat vækst og lønsomhed, baseret på værdierne ordentlighed, dygtighed og
tilgængelighed. Koncernen har 400 medarbejdere. Jeudans aktier er noteret på
NASDAQ OMX Copenhagen (JDAN). www.jeudan.dk.

Talk to a Data Expert

Have a question? We'll get back to you promptly.