AI Terminal

MODULE: AI_ANALYST
Interactive Q&A, Risk Assessment, Summarization
MODULE: DATA_EXTRACT
Excel Export, XBRL Parsing, Table Digitization
MODULE: PEER_COMP
Sector Benchmarking, Sentiment Analysis
SYSTEM ACCESS LOCKED
Authenticate / Register Log In

Københavns Lufthavne

Regulatory Filings Aug 12, 2013

Preview not available for this file type.

Download Source File

CPH: Flere end 2,4 mio. passagerer i juli

Københavns Lufthavn havde i juli for første gang nogensinde flere end 2,4 mio.
passagerer på én måned. Det var en stigning på næsten 5 procent i forhold til
juli i fjor, og år til dato er passagertallet steget med 2,6 procent.

2.426.424 passagerer rejste igennem Københavns Lufthavn i juli, hvilket svarer
til en stigning på 4,9 procent. Det er første gang i lufthavnens historie, at
passagertallet i én måned er kommet over 2,4 mio.

”Til trods for det gode vejr hele juli og et mindre fald i chartertrafikken på
15.000 passagerer, har danskerne samlet set valfartet på sommerferie i udlandet
som aldrig før – hele 130.000 flere med rutefly end i juli sidste sommer. Så
der er stigning på stort set alle fronter,” siger Thomas Woldbye, adm. direktør
i Københavns Lufthavn.

Antallet af udenrigspassagerer er steget med 4,2 procent, mens der var 16,1
procent flere indenrigspassagerer og 4,3 procent flere rejsende i transfer.
Derudover steg antallet af interkontinentale passagerer med hele 10,0 procent
ikke mindst takket være SAS’ nye rute til San Francisco samt øget kapacitet på
andre ruter, bl.a. Air Canada til Toronto. Stigningen på den internationale og
interkontinentale trafik ligger helt i tråd med CPHs strategiske fokus.

På Top 10-listen er London vokset med hele 11,1 procent i juli, bl.a. fordi
easyJet har øget antallet af frekvenser med en tidlig morgenafgang og en sen
aftenankomst på Gatwick.

Talk to a Data Expert

Have a question? We'll get back to you promptly.