AI Terminal

MODULE: AI_ANALYST
Interactive Q&A, Risk Assessment, Summarization
MODULE: DATA_EXTRACT
Excel Export, XBRL Parsing, Table Digitization
MODULE: PEER_COMP
Sector Benchmarking, Sentiment Analysis
SYSTEM ACCESS LOCKED
Authenticate / Register Log In

Kreditbanken

Quarterly Report Aug 13, 2013

3443_ir_2013-08-13_09d9d3c9-62d3-47fa-bb29-972791e288c4.pdf

Quarterly Report

Open in Viewer

Opens in native device viewer

Halvårsrapport 1.halvår 2013 Overskud på 8,8 mio. kr. før skat

Et tilfredsstillende resultat fra et af landets mest solide pengeinstitutter. Banken fortsætter sin stabile indtjeningslinje og følger samtidig de lagte planer for 2013 lidt til den gode side.

Overskrifter for 1. halvår 2013

  • Netto rente- og gebyrindtægter faldet med 1,6 mio. kr. (2 %) i forhold til 1. halvår 2012
  • Positive kursreguleringer på 1,3 mio. kr.
  • Udgifter til personale og administration øget med 1,9 mio. kr. (6 %) i forhold til 1. halvår 2012. En væsentlig del af stigningen er forbundet med etableringen af bankens nye filial i Tønder
  • Andre driftsudgifter på 2 mio. kr. til betaling til Indskydergarantifonden
  • Nedskrivninger på udlån og hensættelser på garantier faldet med 5,2 mio. kr. (18 %) til 23,9 mio. kr. i forhold til 1. halvår 2012
  • Resultat før skat på 8,8 mio. kr.
  • Indtjening pr. omkostningskrone på 1,14
  • Indlånsoverskud på 324 mio. kr. Udlån pr. 30. juni 2013 på 1.406 mio. kr. mod 1.378 mio. kr. ultimo 2012, og indlån på 1.730 mio. kr. mod 1.672 mio. kr. ultimo 2012
  • Overdækning i henhold til lovkrav om likviditet på 232 % (10 %-reglen jf. Lov om finansiel virksomhed)
  • Solvensbehov på 10,5 %, solvens på 21,2 % og solvensoverdækning på 10,7 %-point svarende til en kapitalmæssig overdækning på 191 mio. kr.
  • Kernekapitalprocent på 21,5

Kreditbanken

  • har en robust egenkapital, der næsten udelukkende består af aktiekapital og opsparet overskud
  • er placeret blandt de mest solide pengeinstitutter i Danmark i den analyse af 73 danske pengeinstitutter, som Niro Invest har offentliggjort juni 2013
  • ligger på den pæne side af de 5 grænseværdier i Finanstilsynets tilsynsdiamant
  • koncentrerer sig om at drive bank i den landsdel, banken kender så godt, nemlig Sønderjylland.

Ledelsesberetning

Hovedaktivitet

Kreditbankens hovedaktivitet er at drive lokalbank. Det sker aktuelt fra afdelinger i Aabenraa, Sønderborg, Haderslev og Tønder. Banken gør altovervejende forretninger med privat- og erhvervskunder, der bor i, arbejder i eller har tilknytning til det sønderjyske.

Forretningsomfanget med kunderne fordeler sig – målt på bankens samlede udlån og garantier – med ca. 47 % på privatkunder og ca. 53 % på erhvervskunder.

Kreditbanken bygger sit daglige virke på sine værdier og på bankens mening og styrer banken efter sin vision. På det fundament vil Kreditbanken

  • tilbyde sine kunder et bredt sortiment af produkter
  • yde professionel og holdbar rådgivning
  • være nemt tilgængelig for kunderne personligt og elektronisk og have en venlig og imødekommende betjening.

Udvikling i aktiviteter og økonomiske forhold

Resultatopgørelsen

Med 8,8 mio. kr. før skat har Kreditbanken i 1. halvår 2013 realiseret et resultat, der ligger lidt over resultatet i 1. halvår 2012 på 8,5 mio. kr. Resultatet i 1. halvår 2013 bidrager til den gode side, når det gælder om at indfri forventningen til det samlede resultat for 2013: et positivt resultat på op til 15 mio. kr. før skat.

Resultatet for 1. halvår 2013 (i forhold til 1. halvår 2012) bygger på primært 6 overordnede forhold:

    1. Fald i netto renteindtægterne på 5 % fra 1. halvår 2012 til 1. halvår 2013, hvor netto renteindtægterne udgør 52,9 mio. kr. Faldet kan i al væsentlighed henføres til, at bankens renteindtægter – jf. gældende regler – løbende reduceres med renteindtægterne fra nedskrevne lån og kreditter. Således er en større del af den samlede nedskrivningssaldo rentebærende pr. halvåret 2013 end pr. halvåret 2012.
    1. Bankens gebyr- og provisionsindtægter i 1. halvår 2013 udgør 16,6 mio. kr., hvilket svarer til en stigning på 4 % i forhold til 1. halvår 2012. Stigningen kan primært henføres til aktiviteter på bolig-, pensions- og investeringsområdet.
    1. Fald i kursreguleringer på 0,8 mio. kr. til 1,3 mio. kr.
    1. Stigning i udgifter til personale og administration på 6 %, idet bankens udgifter til personale og administration er på 36,0 mio. kr. i 1. halvår 2013 mod 34,1 mio. kr. i 1. halvår 2012. Hovedparten af stigningen skyldes, at banken i 1. halvår 2013 har etableret en filial i Tønder. Ved udgangen af 1. halvår 2013 har banken opgjort det gennemsnitlige antal beskæftigede til 67,1 medarbejdere mod 65,0 ved udgangen af 1. halvår 2012.
    1. Stigning i andre driftsudgifter fra 1,3 mio. kr. i 1. halvår 2012 til 2,0 mio. kr. i 1. halvår 2013. Omkostningen udgør bankens bidrag til den forsikringsbaserede bidragsmodel i Indskydergarantifonden (1,6 mio. kr.) og til betaling af Afviklingsafdelingen under Finansiel Stabilitet (0,4 mio. kr.)
  • Fald i nedskrivninger på udlån og tilgodehavender på 5,2 mio. kr. fra 1. halvår 2012 til 1. halvår 2013, hvor nedskrivningerne udgør 23,9 mio. kr. Niveauet for bankens nedskrivninger afspejler, at banken fortsat bestræber sig på at agere så årvågent og rettidigt som muligt på eventuelle nedskrivningsbehov. Bankens samlede nedskrivninger og hensættelser udgør ved udgangen af 1. halvår 2013 8,7 % af de samlede udlån og garantier, hvoraf 1,6 %-point er rentenulstillede og/eller dubiøse debitorer.

Balancen

Ved udgangen af 1. halvår 2013 har Kreditbanken et indlånsoverskud på 324 mio. kr. mod 294 mio. kr. ultimo 2012.

Udlånene udgør 1.406 mio. kr. ultimo 1. halvår 2013 mod 1.378 mio. kr. ultimo 2012. Udviklingen svarer til en stigning på 2 %. Den beskedne stigning skal ses i lyset af, at banken fortsat oplever en vis træghed i efterspørgslen efter udlån samtidig med, at banken også i 1. halvår 2013 har opretholdt et relativt højt niveau for nedskrivninger på udlån m.m.

Ultimo 1. halvår 2013 udgør indlånene 1.730 mio. kr. mod 1.672 mio. kr. ultimo 2012. Udviklingen svarer til en stigning på 3 %. Bankens indlån(soverskud) er etableret via de daglige forretninger, banken indgår med kunderne. Det er således ikke etableret ved at agere opsøgende og prismæssigt aggressivt i markedet.

Ved udgangen af 1. halvår 2013 har banken en garantivolumen på 269 mio. kr. mod 265 mio. kr. ved udgangen af 2012. Banken har ikke stillet garantier for udlandslån.

Pr. 30. juni 2013 udgør bankens balance 2.381 mio. kr. mod 2.352 mio. kr. pr. 31. december 2012, og det samlede forretningsomfang (summen af udlån, garantier og indlån) udgør ved udgangen af 1. halvår 2013 3.405 mio. kr. mod 3.315 mio. kr. ved udgangen af 2012.

Kapitalbehov og likviditet

Kapitaldækning og kapitalforhold

Ledelsen vurderer fortsat, at banken er solvensmæssigt godt funderet og solvensen er tilstrækkelig til at dække den risiko, der er forbundet med bankens aktiviteter.

Kreditbanken vil opretholde en høj solvensprocent i forhold til det solvensbehov, banken måtte have. Derfor er bankens interne solvensmål på 15 % fastsat betydeligt højere end bankens internt opgjorte solvensbehov, som pr. 30. juni 2013 er beregnet til 10,5 %.

Bankens solvensprocent er ved udgangen af juni 2013 på 21,2. Banken har således en solvensmæssig overdækning på 10,7 %-point. Ultimo 2012 havde banken en solvensprocent på 21,7, et internt opgjort solvensbehov på 10,2 % og en solvensmæssig overdækning på 11,5 %-point.

Bankens basiskapital udgør 377 mio. kr. pr. 30. juni 2013 og består næsten udelukkende af aktiekapital og af opsparet overskud. Beregnet på grundlag af bankens internt opgjorte solvensbehov (på 10,5 %) har banken en kapitalmæssig overdækning på 191 mio. kr. Det er vurderingen, at banken – om end det aktuelt ikke vurderes nødvendigt – vil have gode muligheder for at hente yderligere kapitalindskud i bankens bestående aktionærkreds.

I henhold til kapitaldækningsbekendtgørelsen skal banken offentliggøre en række oplysninger, herunder om det opgjorte individuelle solvensbehov. Kreditbanken har offentliggjort oplysningerne på www.kreditbanken.dk (under "Kreditbanken", "Investor", "Regnskabsmeddelelser" (URL:http://alm.kreditbanken.dk/Regnskabsmeddelelser)) i Notat om kapitaldækning, kapitalbehov og solvens.

Banken anvender standardmetoden for kredit- og markedsrisici og basisindikatormetoden for operationelle risici, men vil løbende vurdere behovet og arbejde med, at der i risikostyringen indføres gradvist mere avancerede modeller.

Opgørelsen af solvensbehovet er baseret på kapitaldækningsbekendtgørelsens bestemmelser og på Finanstilsynets vejledning om tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov, der er udsendt den 18. december 2012. Banken vurderer i øvrigt løbende sin metode til opgørelse af det individuelle solvensbehov.

Banken er i proces med at vurdere virkningen af de kommende Basel III regler, der forventes at træde i kraft i 2014 og herefter vil blive indfaset over nogle år. Det er bankens vurdering, at banken efter indførelse af Basel III-reglerne fortsat vil fremstå med en markant solvensmæssig overdækning. Væsentlige uforudsete ændringer i kapitaldækningsbekendtgørelsen eller i Finanstilsynets fortolkning eller praksis for vurdering af det nødvendige solvensbehov kan medføre, at bankens overdækning mindskes, og det kan ikke afvises, at en sådan ændring kan være væsentlig. Ligeledes kan fortsatte nedadgående konjunkturer og væsentlige uforudsete begivenheder hos kunder påvirke bankens solvensbehov væsentligt.

Likviditet

Ledelsen vurderer fortsat, at banken er godt likviditetsmæssigt funderet og har tilstrækkelig likviditet til at gennemføre driften i 2013 og 2014.

Pr. 30. juni 2013 har banken en likviditet på 745 mio. kr. mod lovens krav på 225 mio. kr. (jf. 10 %-reglen i Lov om finansiel virksomhed). Ved udgangen af 2012 var bankens likviditet tilsvarende opgjort til 787 mio. kr. mod lovens krav på 222 mio. kr.

Pr. 30. juni 2013 har banken (jf. 10 %-reglen i Lov om finansiel virksomhed) beregnet sin likviditetsmæssige overdækning til 232 % - mod 255 % ultimo 2012. Ud over at banken har indlånsoverskud skyldes denne høje overdækning, at banken fortsat har valgt at "overfunde" sig via et mellemlangt lån i interbankmarkedet.

Jf. Kreditbankens interne mål for likviditet skal banken evne at operere med en likviditetsmæssig overdækning på mindst 100 % (jf. 10 %-reglen i Lov om finansiel virksomhed). Et væsentligt element i at sikre en sådan likviditetsmæssig overdækning er bankens fokus på at opretholde indlånsoverskud, så banken kan opfylde lovens krav om likviditet uden reelt at være afhængig af at skulle tilvejebringe eller trække på lånefaciliteter i pengemarkedet.

Banken overvåger aktivt og systematisk sin likviditet og opstiller løbende likviditetsbudgetter og -modeller på grundlag af såvel forventning om normal- som stressscenarier.

Usikkerhed ved indregning og måling

Den væsentligste usikkerhed ved indregning og måling knytter sig til nedskrivninger på udlån, hensættelser på garantier samt værdiansættelse af finansielle instrumenter. Ledelsen vurderer, at usikkerheden er på et forsvarligt niveau.

____________________________________________________________________________________

Usædvanlige forhold

Der har ikke været usædvanlige forhold.

Finanstilsynets tilsynsdiamant

Tilsynsdiamanten fastlægger en række særlige risikoområder med en række grænseværdier. Kreditbanken styrer efter bl.a. grænseværdierne i tilsynsdiamant og ligger – jf. det efterfølgende – ultimo juni 2013 på den pæne side på alle 5.

Summen af store engagementer

Tilsynsdiamantens grænseværdi for summen af store engagementer er baseret på store engagementer, der efter fradrag udgør mindst 10 % af basiskapitalen.

Summen af store engagementer skal være på under 125 % af basiskapitalen. I Kreditbanken udgør summen af store engagementer ultimo juni 2013 23,2 % af basiskapitalen.

Udlånsvækst

Udlånsvæksten målt år til år – og opgjort efter eventuelle repo'er og efter nedskrivninger – skal være på under 20 %. Kreditbankens udlån er fra ultimo juni 2012 til ultimo juni 2013 øget med 0,7 %.

Ejendomseksponering

Ejendomseksponeringen er defineret som den andel af samlet udlån og garantidebitorer, der vedrører brancherne fast ejendom og gennemførelse af byggeprojekter.

Udlån og garantidebitorer i brancherne fast ejendom og gennemførelse af byggeprojekter skal være på under 25 % af de samlede udlån og garantier. I Kreditbanken udgør de nævnte brancher ultimo juni 2013 11,4 % af de samlede udlån og garantier.

Funding ratio

Funding ratio angiver forholdet mellem udlån – fundingbehovet – og den stabile funding i form af arbejdende kapital fratrukket obligationer med en restløbetid på under 1 år.

Den stabile funding skal være mindre end en beregnet faktor på 1,0. Kreditbankens stabile funding har en beregnet faktor ultimo juni 2013 på 0,66.

Likviditetsoverdækning

Likviditetsoverdækningen er den overskydende likviditet efter opfyldelse af lovens minimumskrav (10 %-kravet eller 15 %-kravet i lov om finansiel virksomhed § 152) i procent af lovens minimumskrav.

Likviditetsoverdækningen skal være større end 50 % (jf. 10 %-reglen). Kreditbankens likviditetsoverdækning ultimo juni 2013 er på 232 %.

Begivenheder efter 30. juni 2013

Der er ikke indtrådt begivenheder eller usædvanlige forhold efter 30. juni 2013, som væsentligt påvirker bankens økonomiske stilling.

Forventet udvikling i 2013

Kreditbanken vurderer, at der fortsat er usikkerhed forbundet med at vurdere konjunktursituationen og virkningerne af den. Banken forudser derfor, at der også i 2013 skal opereres med et relativt højt niveau for nedskrivninger på udlån og tilgodehavender. På det grundlag budgetterer banken med i 2013 at realisere et positivt resultat på op til 15 mio. kr. før skat.

Budgettet bygger på, at banken i 2013

  • forventer et fald i netto rente- og gebyrindtægter i forhold til 2012
  • øger omkostningerne primært som følge af, at banken har etableret en afdeling i Tønder i 2013
  • påregner et faldende niveau for nedskrivninger på udlån og tilgodehavender m.v. i forhold til 2012.

Finanstilsynets praksis vedrørende solvensbehov udvikler sig løbende. Måling af udlån og opgørelse af solvensbehov er baseret på de nugældende regler og tager således ikke højde for eventuelle kommende ændringer i regler og praksis.

Øvrige forhold

Banken offentliggør kvartalsrapporter, halvårsrapport og årsrapport.

Videnressourcer

Kreditbanken har de videnressourcer, der er nødvendige for rådgivningsmæssigt og administrativt at drive et konkurrencedygtigt pengeinstitut.

Særlige risici

Banken vurderer, at den ikke har særlige risici, herunder forretningsmæssige og finansielle risici ud over de i årsrapporten for 2012 nævnte.

Forsknings- og udviklingsaktiviteter

Kreditbanken gennemfører ingen særlige, selvstændige forsknings- og udviklingsaktiviteter, idet disse er henlagt til bankens leverandører – specielt til Bankdata, der er bankens datacentral.

____________________________________________________________________________________

Filialer i udlandet

Banken har ikke filialer i udlandet.

Nærtstående parter

Der henvises til note 8.

Resultat- og totalindkomstopgørelse for 1. halvår 2013

1.000 kr. 1. halvår 2013 1. halvår 2012 Året 2012
Renteindtægter 58.312 63.430 126.336
Renteudgifter 5.443 7.666 13.785
Netto renteindtægter 52.869 55.764 112.551
Udbytte af aktier mv. 1.405 782 2.145
Gebyrer og provisionsindtægter 16.615 15.687 32.348
Afgivne gebyrer og provisionsudgifter 1.229 982 2.259
Netto rente- og gebyrindtægter 69.660 71.251 144.785
Kursreguleringer (Note 5) 1.302 2.144 4.128
Andre driftsindtægter 491 321 518
Udgifter til personale og administration 36.036 34.094 68.462
Af- og nedskrivninger på materielle og immateri
elle aktiver
672 731 1.116
Andre driftsudgifter 2.037 1.267 2.646
Nedskrivninger på udlån og tilgodehavender
m.v. (Note 6)
23.916 29.145 62.034
Resultat før skat 8.792 8.479 15.173
Skat 2.223 2.278 4.024
Resultat 6.569 6.201 11.149
Totalindkomstopgørelse
Periodens resultat 6.569 6.201 11.149
Værdiregulering af ejendomme 0 0 218
Anden totalindkomst efter skat (Note 7) 0 0 218
Periodens totalindkomst 6.569 6.201 11.367

Balance pr. 30. juni 2013

Aktiver
---------
1.000 kr. 30. juni 2013 31. decem
ber 2012
30. juni 2012
Kassebeholdning og anfordringstilgodeh. hos centralbanker 85.220 120.626 149.509
Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker 161.467 137.237 219.970
Udlån til amortiseret kostpris 1.405.958 1.378.015 1.398.321
Obligationer til dagsværdi 601.127 594.234 513.994
Aktier m.v. 67.372 64.257 60.359
Grunde og bygninger i alt 40.334 40.606 40.482
Investeringsejendomme 4.806 4.806 4.952
Domicilejendomme 35.528 35.800 35.530
Øvrige materielle aktiver 3.861 2.975 2.901
Aktiver i midlertidig besiddelse 754 307 303
Andre aktiver 12.151 11.199 11.873
Udskudte skatteaktiver 755 866 0
Periodeafgrænsningsposter 1.967 1.868 1.493
Aktiver i alt 2.380.966 2.352.190 2.399.205

Passiver

1.000 kr. 30. juni 2013 31. decem
ber 2012
30. juni 2012
Gæld
Gæld til kreditinstitutter og centralbanker 212.007 242.141 294.496
Indlån og anden gæld 1.730.077 1.671.634 1.676.629
Udstedte obligationer til amortiseret kostpris 1.599 2.385 2.385
Aktuelle skatteforpligtelser 2.176 781 0
Andre passiver 27.673 30.317 30.990
Periodeafgrænsningsposter 27 17 38
Gæld i alt 1.973.559 1.947.275 2.004.538
Hensatte forpligtelser
Hensættelser til udskudt skat 0 0 362
Hensættelser til tab på garantidebitorer 4.291 4.409 860
Hensatte forpligtelser i alt 4.291 4.409 1.222
Aktiekapital 17.820 17.820 17.820
Opskrivningshenlæggelser 3.738 3.738 3.520
Overført overskud ultimo perioden 381.558 375.384 372.105
Foreslået udbytte 0 3.564 0
Egenkapital i alt 403.116 400.506 393.445
Passiver i alt 2.380.966 2.352.190 2.399.205

Banken har pr. 30. juni 2013 en beholdning af egne aktier på 2.309 stk. til en kursværdi på 3,5 mio. kr.

Eventualforpligtelser

1.000 kr. 30. juni 2013 31. decem
ber 2012
30. juni 2012
Garantier mv. i alt 268.581 264.973 337.976

Banken har pr. 30. juni 2013, 31. december 2012 og 30. juni 2012 ikke stillet garantier for udlandslån.

Egenkapitalopgørelse

(1.000 kr.) Aktie- Opskrivnings- Overført Foreslået I alt
kapital henlæggelser resultat udbytte for
regnskabsåret
Egenkapital 1. januar 2013 17.820 3.738 375.384 3.564 400.506
Periodens resultat 6.569 6.569
Værdiregulering af domicil
ejendomme
0 0
Totalindkomst for perioden 0 6.569 0 6.569
Udlodning til ejerne 47 -3.564 -3.517
Køb af egne aktier -2.782 -2.782
Salg af egne aktier 2.340 2.340
Egenkapital 30. juni 2013 17.820 3.738 381.558 0 403.116
Egenkapital 1. januar 2012 17.820 3.520 366.109 3.564 391.013
Periodens resultat 6.201 6.201
Værdiregulering af domicil
ejendomme
0 0
Totalindkomst for perioden 0 6.201 0 6.201
Udlodning til ejerne 58 -3.564 -3.506
Køb af egne aktier -2.540 -2.540
Salg af egne aktier 2.277 2.277
Egenkapital 30. juni 2012 17.820 3.520 372.105 0 393.445

Noter

1. Anvendt regnskabspraksis

Halvårsrapporten er udarbejdet i overensstemmelse med lov om finansiel virksomhed, herunder Finanstilsynets bekendtgørelse om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl. (regnskabsbekendtgørelsen) og yderligere danske oplysningskrav til delårsrapporter for børsnoterede selskaber.

Halvårsrapporten præsenteres i danske kroner og afrundet til nærmeste 1.000 kr.

Den anvendte regnskabspraksis er uændret i forhold til årsregnskabet for 2012. Vi henviser til årsrapporten for 2012 for nærmere beskrivelse af den anvendte regnskabspraksis. Med hensyn til definition af nøgletal, der er beregnet i overensstemmelse med regnskabsbekendtgørelsens definitioner, henvises til Finanstilsynets hjemmeside.

2. Væsentlige ændringer i regnskabsmæssige skøn

Målingen af visse aktiver og forpligtelser, specielt opgørelsen af nedskrivninger på værdiforringede udlån og hensatte forpligtelser, kræver ledelsesmæssige skøn over, hvorledes fremtidige begivenheder påvirker værdien af disse aktiver og forpligtelser.

De væsentligste skøn, som ledelsen foretager i forbindelse med indregning og måling af disse aktiver og forpligtelser, og den væsentlige skønsmæssige usikkerhed forbundet hermed, er den samme ved udarbejdelsen af rapporten for 1. halvår 2013 som ved udarbejdelsen af årsrapporten for 2012.

1.000 kr. 1. halvår
2013
1. halvår
2012
Indeks Året
2012
Netto rente- og gebyrindtægter 69.660 71.251 98 144.785
Kursreguleringer 1.302 2.144 61 4.128
Udgifter til personale og administration 36.036 34.094 106 68.462
Af- og nedskrivninger på materielle aktiver 672 731 92 1.116
Andre driftsudgifter 2.037 1.267 161 2.646
Nedskrivninger på udlån og tilgodehavender m.v. 23.916 29.145 82 62.034
Resultat før skat 8.792 8.479 104 15.173
Resultat 6.569 6.201 106 11.149
Udlån 1.405.958 1.398.321 101 1.378.015
Garantier 268.581 337.976 79 264.973
Indlån 1.730.077 1.676.629 103 1.671.634
Egenkapital 403.116 393.445 102 400.506
Aktiver i alt 2.380.966 2.399.205 99 2.352.190

____________________________________________________________________________________

3. Hovedtal

4. Nøgletal

1. halvår
2013
1. halvår
2012
Året
2012
Solvensprocent 21,2 20,5 21,7
Kernekapitalprocent 21,5 20,6 21,9
Egenkapitalforrentning før skat (omregnet til pct. p.a.) 4,4 4,3 3,8
Egenkapitalforrentning efter skat (omregnet til pct. p.a.) 3,3 3,2 2,8
Indtjening pr. omkostningskrone, kr. 1,14 1,13 1,11
Renterisiko, pct. 0,6 0,8 0,8
Valutaposition, pct. 8,1 8,5 6,5
Overdækning i henhold til lovkrav om likviditet, pct. 231,7 256,2 254,8
Summen af store engagementer, pct. 23,2 18,0 22,8
Periodens nedskrivningsprocent 1,6 1,7 3,8
Akkumuleret nedskrivningsprocent 8,7 7,7 8,5
Periodens udlånsvækst, pct. 2,0 -3,4 -4,8
Udlån i forhold til egenkapital 3,5 3,6 3,4
Periodens resultat før skat pr. aktie, kr. 49,3 48,5 85,1
Periodens resultat efter skat pr. aktie, kr. 36,9 35,4 62,6
Børskurs ultimo, kr. 1.500 1.575 1.430
Indre værdi pr. aktie, kr. 2.292 2.249 2.273
Børskurs/periodens resultat pr. aktie 42,7 44,4 22,9
Børskurs/indre værdi pr. aktie 0,65 0,80 0,63
Antal medarbejdere (gennemsnitligt, omregnet til heltidsbe
skæftigede)
67,1 65,0 64,5

5. Kursreguleringer

1.000 kr. 1. halvår
2013
1. halvår
2012
Året
2012
Obligationer -547 162 1.566
Aktier mv. 636 627 1.160
Investeringsejendomme 0 0 -270
Valuta 1.206 1.153 1.669
Afledte finansielle instrumenter i alt 7 202 3
Kursreguleringer i alt 1.302 2.144 4.128

6. Nedskrivninger på udlån og hensættelser på garantier

1.000 kr. 1. halvår
2013
1. halvår
2012
Året
2012
Individuelle nedskrivninger på udlån:
Nedskrivninger henholdsvis værdiregulering i perioden 29.652 38.947 67.687
Tilbageførsel af nedskrivninger foretaget i tidligere regnskabsår -2.944 -8.827 -10.542
Andre bevægelser -3.135 -1.696 -178
Værdiregulering af overtagne aktiver 0 0 0
Individuelle nedskrivninger i alt 23.573 28.424 56.967
Individuelle hensættelser på garantier:
Hensættelser henholdsvis værdiregulering i perioden
Tilbageførsel af hensættelser foretaget
0 100 4.309
i tidligere regnskabsår -118 -50 -50
Individuelle hensættelser i alt -118 50 4.259
Gruppevise nedskrivninger på udlån:
Nedskrivninger henholdsvis værdiregulering i perioden
Tilbageførsel af nedskrivninger foretaget
815 1.190 1.415
i tidligere regnskabsår 0 -248 0
Andre bevægelser -354 -271 -607
Gruppevise nedskrivninger i alt 461 671 808
Nedskrivninger og hensættelser i alt 23.916 29.145 62.034

7. Ændring i selskabsskatteprocenten

De vedtagne ændringer i de kommende års selskabsskatteprocent kan have en indflydelse på det beregnede skatteaktiv. Bankens beregninger viser dog, at ændringen ikke har nogen nævneværdig betydning for Kreditbankens beregning af udskudt skat.

____________________________________________________________________________________

8. Nærtstående parter

Der har ikke været større transaktioner mellem banken og dens nærtstående parter.

Ledelsespåtegning

Bestyrelsen og direktionen har dags dato behandlet og godkendt halvårsrapporten for regnskabsperioden 1. januar – 30. juni 2013 for Kreditbanken A/S.

Halvårsrapporten er aflagt i overensstemmelse med Lov om finansiel virksomhed, herunder bekendtgørelse om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl. Halvårsrapporten er herudover udarbejdet i overensstemmelse med yderligere danske oplysningskrav for børsnoterede finansielle selskaber.

Det er vores opfattelse, at halvårsrapporten giver et retvisende billede af bankens aktiver og passiver, finansielle stilling pr. den 30. juni 2013 og resultat af bankens aktiviteter for perioden 1. januar – 30. juni 2013.

Ledelsesberetningen indeholder efter vores opfattelse en retvisende redegørelse for de forhold, beretningen omhandler, og en beskrivelse af de væsentligste risici og usikkerhedsfaktorer, som kan påvirke banken.

____________________________________________________________________________________

Halvårsrapporten er ikke revideret eller gennemgået af bankens revisor.

Aabenraa, den 13. august 2013

Direktion og regnskab Lars Frank Jensen, bankdirektør Torben Silberbauer, regnskabschef

Aabenraa, den 13. august 2013

Bestyrelsen Ulrich Jansen, Aabenraa - formand Henrik Meldgaard, Aabenraa - næstformand Andy Andersen, Krusaa Peter Rudbeck, Silkeborg Jens Klavsen, Aabenraa

Oplysninger om Kreditbanken

Bestyrelse

Civilingeniør Ulrich Jansen, Aabenraa – formand Direktør Henrik Meldgaard, Aabenraa – næstformand Andy Andersen, Krusaa Direktør Peter Rudbeck, Silkeborg Direktør Jens Klavsen, Aabenraa

Direktion

Bankdirektør Lars Frank Jensen, Aabenraa

Revisionsudvalg

Den samlede bestyrelse

Aflønningsudvalg

Den samlede bestyrelse

Revision

Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab, Esbjerg

Hovedkontor

Kreditbanken A/S H.P. Hanssens Gade 17 - 6200 Aabenraa CVR nr. 16 33 90 16 Hjemstedskommune: Aabenraa Telefon 73 33 17 00 Telefax 73 33 17 17 E-mail: [email protected] www.kreditbanken.dk

Filialer

Sønderborg Kreditbank Perlegade 40 - 6400 Sønderborg Telefon 73 33 18 00 Telefax 73 33 18 18 E-mail: [email protected] www.kreditbanken.dk

Haderslev Kreditbank Nørregade 15 - 6100 Haderslev Telefon 73 33 16 00 Telefax 73 33 16 16 E-mail: [email protected] www.kreditbanken.dk

Tønder Kreditbank Storegade 21 - 6270 Tønder Telefon 73 33 19 00 Telefax 73 33 19 19 E-mail: [email protected] www.kreditbanken.dk

Talk to a Data Expert

Have a question? We'll get back to you promptly.