Business and Financial Review • Aug 14, 2013
Preview not available for this file type.
Download Source FileKøbenhavn, 2013-08-14 16:39 CEST (GLOBE NEWSWIRE) --
I forbindelse med den igangværende udarbejdelse af delårsrapporten for 1.
halvår 2013 forventer ledelsen, at delårsrapporten vil blive påvirket med
negative dagsværdireguleringer på investeringsejendomme med ca. 100-120 mio.
kr., svarende til ca. 3 % af koncernens aktivmasse.
De forventede værdireguleringer er en konsekvens af de stigende netto afkast
krav, der kan konstateres i markedet, ikke mindst for ejendomme med sekundære
beliggenheder, et segment, som Nordicom besidder en del ejendomme i. I tillæg
hertil kan Nordicom konstatere vanskeligheder med genudlejning og et betydeligt
pres for nedadgående regulering af huslejen, både ved genudlejning og fra
eksisterende lejere.
Opgørelsen af dagsværdireguleringerne vil først være endeligt afsluttet ved
bestyrelsens behandling af delårsrapporten for 1. halvår 2013 på et
bestyrelsesmøde den 29. august 2013.
De forventede negative dagsværdireguleringer vil medføre, at koncernens
egenkapital er negativ i niveau 40–60 mio. kr. pr. 30. juni 2013.
Nordicom forventer fortsat i 2013 at opnå et EBVAT (resultat eksklusive
værdireguleringer og skat) for fortsættende aktiviteter i niveauet 10 – 20 mio.
kr. De ovenfor anførte huslejereguleringer påvirker alene indeværende år i et
omfang, der ikke giver anledning til justering af resultatforventningerne.
Med venlig hilsen
Allan Andersen Ole Steensbro
Bestyrelsesformand Adm. direktør
For yderligere oplysninger kontakt:
Adm. direktør Ole Steensbro
Direkte telefon: 40 80 80 32
Building tools?
Free accounts include 100 API calls/year for testing.
Have a question? We'll get back to you promptly.