AI Terminal

MODULE: AI_ANALYST
Interactive Q&A, Risk Assessment, Summarization
MODULE: DATA_EXTRACT
Excel Export, XBRL Parsing, Table Digitization
MODULE: PEER_COMP
Sector Benchmarking, Sentiment Analysis
SYSTEM ACCESS LOCKED
Authenticate / Register Log In

Brondby IF

Pre-Annual General Meeting Information Aug 21, 2013

Preview not available for this file type.

Download Source File
  • Ved den gennemførte kapitaludvidelse i foråret fik Brøndby IF en række nye
    aktionærer. En af disse er Jan Bech Andersen, som er blevet så begejstret for
    strategien og projektet om at genrejse Brøndby IF, at han har tilbudt kontant
    at nytegne aktier for et bruttoprovenu for selskabet på ca. 65 mio.kr. Brøndby
    IF accepterer dette flotte tilbud med glæde og stor ydmyghed. Det skal
    tilføjes, at Jan Bech Andersen har lagt vægt på at han ikke ønsker at overtage
    aktiemajoriteten i Brøndby IF.

Herudover vil bestyrelsen foreslå, at øvrige aktionærer også kan deltage i en
aktiekapitaludvidelse. Derfor foreslår bestyrelsen, at den bemyndiges til at
udvide selskabets aktiekapital med yderligere op til 20 mio. stk. aktier,
hvoraf der er sket forhåndstegning af ca. 8 mio. stk. aktier.

Vi er i Brøndby IF meget glade for den store opbakning, som giver en sådan
økonomisk ro, at vi kan udvikle og professionalisere forretningen Brøndby IF
med henblik på at få den plads i fodboldverdenen og den økonomi, som Brøndby IF
tidligere har haft og fortjener”, udtaler bestyrelsesformanden i Brøndby IF,
Aldo Petersen.

Ekstraordinær generalforsamling

På den baggrund vil Brøndby IF indkalde til ekstraordinær generalforsamling,
der afholdes tirsdag den 17. september 2013 kl. 16.00.

Dagsordenen for generalforsamlingen vil blandt andet omfatte:

-- en kontant aktiekapitaludvidelse rettet mod Jan Bech Andersen på 23.636.364
stk. aktier tegnet til DKK 2,75 pr. aktie

-- en kontant aktiekapitaludvidelse med fortegningsret for selskabets
hidtidige aktionærer og ikke til Jan Bech Andersen på min. 8 mio. stk. og
max. 20 mio. stk. aktier udbudt til DKK 2,75 pr. aktie.

Forudsat vedtagelse på generalforsamlingen, og forudsat at der ikke er sket en
væsentlig negativ udvikling i Brøndby IF’s økonomi, vil den rettede emission
blive tegnet og gennemført umiddelbart efter generalforsamlingen.
Fortegningsretsemissionen forventes udbudt i anden halvdel af oktober 2013, når
Brøndby Ifs opdaterede prospekt udsendes.

  • Det har været magtpåliggende for os at oplyse om alle forhold, som os bekendt
    kunne have indflydelse på virksomheden i forbindelse med vores halvårsregnskab,
    hvilket også kan ses af rapporten. Vi har villet sikre, at tegningstilsagnet og
    kursfastsættelsen er blevet aftalt på et fuldstændigt frisk grundlag.”, siger
    Aldo Petersen.

Pressemøde

Der afholdes pressemøde onsdag den 21. august 2013 kl. 11.00 på Brøndby
Stadion, Vilfort Lounge, hvor bestyrelsesformand Aldo Petersen og Jan Bech
Andersen vil være til stede.

     Yderligere information om denne meddelelse kan fås hos administrerende

direktør Tommy Sommer Håkansson på telefon 43 63 08 10.

Talk to a Data Expert

Have a question? We'll get back to you promptly.