AI Terminal

MODULE: AI_ANALYST
Interactive Q&A, Risk Assessment, Summarization
MODULE: DATA_EXTRACT
Excel Export, XBRL Parsing, Table Digitization
MODULE: PEER_COMP
Sector Benchmarking, Sentiment Analysis
SYSTEM ACCESS LOCKED
Authenticate / Register Log In

Harboes Bryggeri

Pre-Annual General Meeting Information Sep 9, 2013

3439_iss_2013-09-09_9316b140-00e8-4b68-9a3d-1cafb26df56d.pdf

Pre-Annual General Meeting Information

Open in Viewer

Opens in native device viewer

NASDAQ OMX København A/S Nikolaj Plads 6 1007 København K

Skælskør, den 09.09.2013

INDKALDELSE til ekstraordinær generalforsamling i Harboes Bryggeri A/S

I henhold til vedtægternes § 10 indkaldes til ekstraordinær generalforsamling i Harboes Bryggeri A/S ("Selskabet"), der afholdes

Onsdag den 2. oktober 2013 kl. 10.00 hos Lett Advokatfirma, Rådhuspladsen 4, 1550 København med følgende dagsorden:

  1. Forslag om ændring af Selskabets vedtægter.

Til dagsordenens pkt. 1:

På Selskabets ordinære generalforsamling den 28. august 2013 fremsatte bestyrelsen fire forslag til vedtægtsændringer under dagsordenens pkt. 4.

De foreslåede vedtægtsændringer blev fremsat på baggrund af et ønske fra bestyrelsen om at modernisere de gældende vedtægter på en række områder.

To af de fremsatte forslag blev inden behandlingen trukket tilbage af bestyrelsen, og blev således ikke fremsat til afstemning.

De to resterende forslag - om ændring af vedtægternes pkt. 10.2 og 15.1 og 15.2 blev sat til afstemning og vedtaget med den fornødne majoritet. Imidlertid var formkravet i vedtægternes pkt. 14.8 ikke opfyldt, da 2/3 af aktiekapitalen ikke var repræsenteret på generalforsamlingen.

I medfør af vedtægternes pkt. 14.9 indkaldes derfor til en ny generalforsamling, hvor de foreslåede og på den ordinære generalforsamling vedtagne vedtægtsændringer kan endeligt vedtages med 2/3 af de afgivne stemmer uden hensyn til den repræsenterede aktiekapitals størrelse.

På den ekstraordinære generalforsamling skal der således alene tages stilling til de to af bestyrelsens stillede forslag om vedtægtsændringer.

Det væsentligste indhold i de to forslag vedrører:

  • Indkaldelse til generalforsamlinger skal fremover ske via Selskabets hjemmeside, Erhvervsstyrelsens It-System samt pr. e-mail, og skriftligt til de aktionærer, der har fremsat anmodning herom. Bestemmelsen om indkaldelse ved bekendtgørelse i Statstidende, et landsdækkende dagblad og et lokaltdækkende dagblad udgår (vedtægternes pkt. 10.2).
  • Valgperioden for bestyrelsesmedlemmer ændres fra 4 år til 1 år (vedtægternes pkt. 15.1 og 15.2).

Den fuldstændige ordlyd af bestyrelsens forslag til vedtægtsændringer, der skal behandles på den ekstraordinære generalforsamling, fremgår af det bilag, der ses på selskabets hjemmeside, www.harboes.com, samt på selskabets kontor, jf. nedenfor under "Oplysninger om generalforsamlingen".


Krav til vedtagelse

Forslagene om ændring af Selskabets vedtægter, jf. dagsordenens pkt. 1, kan endeligt vedtages med 2/3 af de afgivne stemmer uden hensyn til den repræsenterede aktiekapitals størrelse, jf. vedtægternes pkt. 14.9.

Aktiekapitalens størrelse og aktionærernes stemmeret

Selskabets aktiekapital er på nominelt kr. 60.000.000,00 og består af 6.400.000,00 kr. Aaktier og 53.600.000,00 kr. B-aktier.

Ved afstemninger på Selskabets generalforsamling giver hver A-aktie á 10 kr. 10 stemmer, og hver B-aktie á 10 kr. giver 1 stemme.

Deltagelse i generalforsamlingen og afgivelse af stemmer

Aktionærer har ret til at deltage i samt afgive stemme på generalforsamlingen på de aktier, som aktionæren besidder på registreringsdatoen, som er den 25. september 2013. De aktier, som den enkelte aktionær besidder, opgøres på registreringsdatoen på grundlag af oplysningerne om aktionærens aktiebesiddelse i Selskabets ejerbog (aktiebog) samt meddelelser om ejerforhold, som Selskabet forinden har modtaget med henblik på indførsel i ejerbogen, men som endnu ikke er indført i denne.

Aktionærer, der ønsker at deltage i generalforsamlingen, skal anmelde deres deltagelse skriftligt senest fredag den 27. september 2013 kl. 23.59, hvor anmeldelsen skal være kommet frem. Anmeldelse kan foretages elektronisk via VP Investor Services A/S på www.vp.dk/gf eller via www.harboe.com (information herom findes på forsiden af www.harboe.com), eller ved skriftlig henvendelse til Harboes Bryggeri A/S, Spegerborgvej 34, 4230 Skælskør, att.: VCR-afdeling.

Aktionærer, der ikke forventer at kunne være til stede på generalforsamlingen, kan stemme skriftligt ved brevstemme eller afgive fuldmagt til bestyrelsen eller til en af aktionæren udpeget person, der deltager på generalforsamlingen. Afgivelse af fuldmagt eller skriftlig stemme kan ske elektronisk via VP Investor Services A/S på www.vp.dk/gf eller via www.harboe.com eller på vedlagte fuldmagts- og stemmeblanket. Den underskrevne fuldmagts- og stemmeblanket sendes til VP Investor Services A/S, Weidekampsgade 14, 2300, København S.

Det bemærkes, at brevstemme skal være VP Investor Services A/S i hænde senest mandag den 1. oktober 2013 kl. 12.00. Brevstemme kan ikke tilbagekaldes.

Oplysninger om generalforsamlingen

På Selskabets hjemmeside www.harboe.com under "Investor" findes oplysninger om generalforsamlingen, herunder det samlede antal aktier og stemmerettigheder på datoen for indkaldelsen, indkaldelsen med fuldstændige dagsordensforslag, herunder bilaget med den fuldstændige ordlyd af bestyrelsens samlede forslag til vedtægtsændringer, samt fuldmagtsstemmeblanket og til brug for generalforsamlingen. Dette materiale er desuden fremlagt til eftersyn på Selskabets kontor, Spegerborgvej 34, 4230 Skælskør.

Spørgsmål fra aktionærerne

Aktionærer kan forud for generalforsamlingen stille spørgsmål til dagsordenen eller til dokumenter mv. til brug for generalforsamlingen ved henvendelse til Harboes Bryggeri A/S på e-mail adressen: [email protected].

Tilslutningsaftale med VP Investor Services A/S

Harboes Bryggeri A/S har indgået tilslutningsaftale med VP Investor Services A/S. Baktionærer kan udøve deres finansielle rettigheder gennem VP Investor Services A/S eller gennem aktionærens kontoførende pengeinstitut.

Harboes Bryggeri A/S Bestyrelsen

Talk to a Data Expert

Have a question? We'll get back to you promptly.