Capital/Financing Update • Oct 11, 2013
Preview not available for this file type.
Download Source FileNewCap Holding A/S indgår låneaftale med Driftsselskabet af 28. december 2001
A/S vedrørende et lån på DKK 27.000.000
København, 2013-10-11 09:29 CEST (GLOBE NEWSWIRE) --
Som meddelt ved selskabsmeddelelse nr. 14 af 11. oktober 2013 har NewCap
Holding A/S og Finansiel Stabilitet A/S indgået aftale om afslutning af en
verserende retssag. Aftalen indebærer, at NewCap Holding A/S skal betale et
kontant beløb til Finansiel Stabilitet A/S på DKK 28.820.000.
Bestyrelsen i NewCap Holding A/S skal hermed meddele, at dette beløb delvis er
blevet tilvejebragt derved, at selskabet har indgået en låneaftale med
Driftsselskabet af 28. december 2001 A/S vedrørende et lån på DKK 27.000.000.
Bestyrelsen i NewCap Holding A/S skal ligeledes meddele, at selskabets
bestyrelsesformand Mogens de Linde ejer og kontrollerer Driftsselskabet af 28.
december 2001 A/S.
NewCap Holding A/S betaler en stiftelsesprovision til långiver på 5% samt en
rente på 15% p.a., der tilskrives lånet månedligt. Derudover etableres lånet
med sikkerhed for långiver i NewCap Holding A/S’ aktier i Monyx Financial Group
AB.
Henset til de givne omstændigheder, manglende mulighed for alternativ
finansiering, sagens hastende karakter og mulighederne for låneoptagelse er
transaktionen godkendt af en enig bestyrelse. På kortere sigt er det dog
bestyrelsens ønske og forventning, at lånet tilbagebetales og erstattes med
sædvanlig bankfinansiering.
Med venlig hilsen
Peter Steen Christensen
Direktør og bestyrelsesmedlem
For yderligere information kontakt venligst:
Peter Steen Christensen
Telefon: +45 8816 3000
E-mail: [email protected]
Building tools?
Free accounts include 100 API calls/year for testing.
Have a question? We'll get back to you promptly.