Legal Proceedings Report • Nov 11, 2013
Preview not available for this file type.
Download Source FileSelskabsmeddelelse nr. 290, 2013
København, Danmark, 2013-11-11 20:01 CET (GLOBE NEWSWIRE) --
H+H International A/S
Dampfærgevej 3, 3.
2100 København Ø
Danmark
Telefon: +45 35 27 02 00
www.HplusH.com
CVR-nr. 49 61 98 12
Xella har appelleret Oberlandesgericht Düsseldorfs afgørelse om at nægte Xella
adgang til appel af rettens dom
Som tidligere meddelt har Xella International Holdings S.à.r.l. ("Xella") vist
interesse for at overtage H+H International A/S ("H+H"). Bundeskartellamt (den
tyske konkurrencemyndighed) besluttede 14. marts 2012 at forbyde en mulig
fusion mellem Xella og H+H på det tyske marked. Xella appellerede efterfølgende
afgørelsen om forbud til Oberlandesgericht Düsseldorf (appelretten i
Düsseldorf), men retten afviste Xellas indsigelser mod Bundeskartellamts
afgørelse om forbud, og retten nægtede endvidere Xella adgang til at appellere
rettens dom, jf. selskabsmeddelelse nr. 289 af 25. september 2013.
H+H er i dag af Oberlandesgericht Düsseldorf blevet informeret om, at Xella har
indgivet en appel af Oberlandesgericht Düsseldorfs afgørelse om at nægte Xella
adgang til at appellere rettens afvisning af Xellas indsigelser mod
Bundeskartellamts afgørelse om forbud.
Det forventes, at der vil blive truffet afgørelse om den nuværende appel i
løbet af 6-18 måneder. Hvis Xella vinder appellen og gives adgang til at
appellere Oberlandesgericht Düsseldorfs afvisning af Xellas indsigelser mod
Bundeskartellamts afgørelse om forbud, kan en dom i den efterfølgende appelsag
forventes i løbet af yderligere 12-24 måneder.
H+H vil uanset appellen fortsat forfølge sin eksisterende strategi, inklusive
forfølge strukturelle muligheder, som måtte opstå i markederne.
Kent Arentoft
Bestyrelsesformand
Michael T. Andersen
Adm. direktør
For yderligere oplysninger venligst kontakt:
Adm. direktør Michael T. Andersen eller CFO Niels Eldrup Meidahl på tlf. +45 35
27 02 00
Have a question? We'll get back to you promptly.