Share Issue/Capital Change • Jan 21, 2014
Share Issue/Capital Change
Open in ViewerOpens in native device viewer
c/o SmallCap Danmark A/S Dr. Tværgade 41, 1. DK-1302 København K Telefon: (+45) 38 40 15 50
Meddelelse nr. 2/2014
København, d. 21. januar 2014
Denne meddelelse er ikke et tilbud om køb eller salg af værdipapirer i Strategic Investments A/S ("Værdipapirer") i Australien, Canada, Japan eller USA eller i nogen anden jurisdiktion. Værdipapirerne må ikke tilbydes eller sælges i USA uden registrering eller i henhold til en undtagelse fra registreringspligten efter U.S. Securities Act fra 1933 med senere ændringer. Udstederen af Værdipapirerne har ikke registreret og agter ikke at registrere Værdipapirerne eller en del heraf i USA eller i nogen anden jurisdiktion uden for Danmark og har ikke til hensigt at foretage noget offentligt udbud af Værdipapirerne i USA eller i andre jurisdiktioner uden for Danmark. Kopier af denne meddelelse må ikke distribueres i Australien, Canada, Japan eller USA
Bestyrelsen for Strategic Investments A/S har d.d. besluttet at forhøje selskabets aktiekapital med i alt 24.735.036 stk. nye aktier á DKK 0,50 (nominelt DKK 12.367.518) ved en rettet emission mod kontant betaling. Forhøjelsen svarer til 9,7% af aktiekapitalen.
Tegningen af 24.735.036 stk. aktier à nominelt DKK 0,50 til markedskurs, svarende til DKK 0,62 pr. aktie er gennemført. Ved den fastsatte tegningskurs tilføres selskabet et bruttoprovenu på DKK 15,3 mio.
Udvidelsen af aktiekapitalen sker i henhold til bemyndigelsen i vedtægternes § 12.2. Samtlige aktier tegnes uden fortegningsret for de eksisterende aktionærer. De nye aktier har samme rettigheder som selskabets eksisterende aktier.
De udbudte aktier forventes optaget til handel og officiel notering på NASDAQ OMX Copenhagen A/S den 24. januar 2014, i fondskoden for selskabets eksisterende aktier (DK0010271238).
Eventuelle spørgsmål vedrørende denne meddelelse kan rettes til selskabets administrerende direktør Kim Mikkelsen på telefon +45 38 40 15 51.
Med venlig hilsen Strategic Investments A/S
Bestyrelsen
Building tools?
Free accounts include 100 API calls/year for testing.
Have a question? We'll get back to you promptly.