AI Terminal

MODULE: AI_ANALYST
Interactive Q&A, Risk Assessment, Summarization
MODULE: DATA_EXTRACT
Excel Export, XBRL Parsing, Table Digitization
MODULE: PEER_COMP
Sector Benchmarking, Sentiment Analysis
SYSTEM ACCESS LOCKED
Authenticate / Register Log In

Kreditbanken

AGM Information Feb 21, 2014

3443_iss_2014-02-21_32b43e28-f57b-489b-acf0-649fa8d43c1a.pdf

AGM Information

Open in Viewer

Opens in native device viewer

Kreditbanken A/S

indkalder herved til den

88. ordinære generalforsamling,

der afholdes i Sønderjyllandshallen i Aabenraa onsdag den 19. marts 2014 kl. 18.00

DAGSORDEN

  • 0. Oplysning om valg af dirigent.
  • 1. Bestyrelsens beretning om bankens virksomhed i det forløbne år.
  • 2. Fremlæggelse af årsrapporten til godkendelse, samt beslutning om anvendelse af overskud eller dækning af tab i henhold til den godkendte årsrapport.
  • 3. Valg af medlemmer til bestyrelsen.

Efter tur afgår Ulrich Jansen. Bestyrelsen foreslår genvalg. Bestyrelsen foreslår desuden statsautoriseret revisor Leif Meyhoff valgt. Ulrich Jansens og Leif Meyhoffs kompetencer og øvrige ledelseshverv i andre erhvervsdrivende virksomheder er beskrevet på bankens hjemmeside.

4. Valg af revisor.

Bestyrelsen foreslår genvalg af Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab.

5. Behandling af forslag fra bestyrelse eller aktionærer. Bestyrelsen foreslår:

A. I vedtægternes § 1, § 3, § 10 og § 13 er foretaget sproglige ændringer.

Vedtægternes § 2, afsnit 2 og 3, ændres til følgende:

Bemyndigelse med fortegningsret for bankens aktionærer

Generalforsamlingen har besluttet at bemyndige bestyrelsen til ad en eller flere gange at forhøje bankens aktiekapital med indtil nominelt 21.800.000 kr. indtil den 19. marts 2019 ved kontant indbetaling. Nye aktier, der udstedes i henhold til denne bemyndigelse, skal udbydes med fortegningsret for bankens aktionærer. Bestyrelsen bestemmer kursen på aktierne, som dog ikke kan være under pari.

Bemyndigelse uden fortegningsret for bankens aktionærer

Generalforsamlingen har besluttet at bemyndige bestyrelsen til ad en eller flere gange at forhøje bankens aktiekapital med indtil nominelt 21.800.000 kr. til markedskurs indtil den 19. marts 2019 ved kontant indbetaling. Nye aktier, der udstedes i henhold til denne bemyndigelse, skal udbydes uden fortegningsret for bankens aktionærer.

I vedtægternes § 6 tilføjes, at bankens ordinære generalforsamling også kan afholdes i Tønder.

I vedtægternes § 12 ændres aldersgrænsen for valg og genvalg til bestyrelsen og aldersgrænsen for at skulle udtræde af bestyrelsen fra 70 år til 75 år.

B.

Bestyrelsen foreslår, at generalforsamlingen bemyndiger bestyrelsen til inden for gældende lovgivning at lade banken erhverve egne aktier inden for en samlet pålydende værdi af i alt 10 % af bankens aktiekapital og således, at aktierne kan erhverves til gældende børskurs +/- 10 %. Bemyndigelsen gælder til 19. marts 2019.

6. Eventuelt.

Bankens aktiekapital er på 17.820.000 kr. fordelt på aktier a 100 kr. Hvert aktiebeløb på 100 kr. giver 1 stemme. For yderligere oplysninger om aktionærernes stemmeret henvises til Kreditbankens vedtægter, som findes på bankens hjemmeside.

Enhver, der besidder aktier i banken på registreringsdatoen, er berettiget til at møde på generalforsamlingen, hvis vedkommende senest 3 dage forud har anmeldt sin deltagelse i banken. Registreringsdatoen ligger 1 uge før generalforsamlingens afholdelse. Således skal tilmelding til generalforsamlingen ske senest fredag den 14. marts 2014 – enten på bankens hjemmeside eller i en af bankens afdelinger. På grundlag af den enkelte aktionærs tilmelding til generalforsamlingen udsender banken fra onsdag den 12. marts 2014 (via VP Services A/S) adgangskort til tilmeldte aktionærer.

Indkaldelsen, de dokumenter, der skal fremlægges på generalforsamlingen, dagsorden, de fuldstændige forslag, de formularer, der kan anvendes ved stemmeafgivelse ved fuldmagt og oplysninger om afgivelse af fuldmagter er tilgængelige på www.kreditbanken.dk senest 3 uger før generalforsamlingen.

Bestyrelsen

Talk to a Data Expert

Have a question? We'll get back to you promptly.