AI Terminal

MODULE: AI_ANALYST
Interactive Q&A, Risk Assessment, Summarization
MODULE: DATA_EXTRACT
Excel Export, XBRL Parsing, Table Digitization
MODULE: PEER_COMP
Sector Benchmarking, Sentiment Analysis
SYSTEM ACCESS LOCKED
Authenticate / Register Log In

Agat Ejendomme

Regulatory Filings Feb 25, 2014

Preview not available for this file type.

Download Source File

Selskabsmeddelelse nr. 2/2014

Aalborg, Danmark, 2014-02-25 09:53 CET (GLOBE NEWSWIRE) --

Resumé:

-- TK Development har betinget solgt et 6.000 m2 kontorprojekt i Aalborg,
Danmark.
-- Projektet er udviklet og langtidsudlejet til den internationale Alfa
Laval-koncern.
-- Projektet er solgt til PensionDanmark til en samlet pris på DKK 126,1 mio.
-- Byggeriet forventes påbegyndt til marts 2014 og overdrages til investor til
juni 2015.

Kontorprojektet ”Alfa Laval” i Aalborg, Danmark, er betinget solgt

TK Development har betinget solgt et kommende markant kontorprojekt i Aalborg,
Danmark. Projektet ligger i et interessant udviklingsområde ved Aalborgs
østlige havnefront, hvor koncernen tidligere bl.a. har udviklet og solgt
domicilbyggeri til KMD, og hvor der herefter resterer et udviklingspotentiale
på mere end 60.000 m2.

Det nye projekt er et kontordomicil på 6.000 m² med tilhørende p-faciliteter,
og ejendommen er langtidsudlejet til den internationale Alfa Laval-koncern.
Placeringen af domicilet har været afgørende for Alfa Lavals beslutning om at
styrke deres position i det nordjyske område, og de nye faciliteter rummer
plads til ca. 300 medarbejdere.

Projektet er solgt til PensionDanmark til en samlet købesum på DKK 126,1 mio.
Denne investering er en del af PensionDanmarks satsning på stabile alternativer
– herunder kvalitetsejendomme udlejet til solide lejere på lange
lejekontrakter, som kan tilbyde en stabil og ikke særlig konjunkturfølsom
indtjening og et forventet afkast pænt over obligationsrenten.

Projektet er tegnet af PLH Arkitekter A/S, og der bliver tale om et
fremtidssikret atriumbyggeri i 4 plan i et maritimt udtryk, der er afpasset
omgivelserne. Ejendommen opføres som lavenergihus med anvendelse af solceller
og solafskærmning for reduktion af energiforbrug, og der søges
miljøcertificering efter DGNB Sølv.

Projektet opføres og sælges i et partnerskab med den danske rederi- og
industrikoncern Lauritzen Gruppen, hvor TK Developments overskudsandel udgør 70
%. Projektets fysiske opførelse påbegyndes til marts 2014, og overdragelse til
investor forventes at finde sted til juni 2015.

Projektsalget bidrager til koncernens resultatskabelse i regnskabsåret 2015/16.
TK Development fastholder resultatforventningerne for regnskabsåret 2013/14.

Kontaktdetaljer:

TK Development A/S, adm. direktør Frede Clausen, tel. +45 8896 1010

Talk to a Data Expert

Have a question? We'll get back to you promptly.